Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave


Jeg vover mig ikke til at gifte mig med Ham

Et brev om ulykkelig kjærlighet kom fra stedet Hindrum i Minnesota til Sør-Trøndelag ett år etter at brevskriveren Karen A. Johnsen var reist fra hjembygda.

Karen vokste opp på et småbruk i grenda Ingdal i Sør-Trøndelag. Hun var flink til å arbeide, men fattigdommen var stor. Så en dag kommer en «fremmedarbeider» sydfra for å arbeide i skogen. Han er en riktig rundbrenner og forfører Karen. Sønnen John blir resultatet, men faren drar sin kos. Så går en tid, og en kjenning Ole…., kommer på besøk fra Amerika. Han sier han er enkemann og frir til Karen, men det drar ut med giftermålet. Det ender med at de drar over til Amerika for, som han sier, å feire et enkelt bryllup der. Karen er glad og optimistisk, og ordner sitt utstyr. Men når de kommer frem til Hindrum i Minnesota får Karen høre at hennes «forlovede» Ole alt har en kone, som er på sinn-sykeasyl. Karen blir skuffet og bitter og tar seg arbeid langt vekk fra Ole. Sønnen plasserer hun hos en lærer og hans kone. John vokser opp, får god skolegang og åpner barbersjapp i Climax, Minnesota. Karen får sitt eget hus og kan glede seg over at John stifter familie og får mange barn.
Bildet_paa_side_37
Karen A. Johnsen sammen med sønnen John, hans kone Agnes og barna Clara, Alise, Silas og Joel. Bildet er tatt i 1907.
Fotograf ukjent.

Hindrum
den 11. April 1886

Kjære Søster med Mand og Born.

Ja Søster du har vel længe ventet paa Brev ifra mig, men saa maa jeg ogsaa fortælle dig, at jeg med forundring har ventet paa Brev ifra dig. Men da jeg nu for 3 Uger siden var i Tvin-Vallye paa et Lægmands Møde og da traf jeg Ole og da fik jeg vide at han har modtaget 2 Brev ifra dig tillige med flere Breve til mig ifra Norge. Han har beholdt dem og ikke sendt dem. Jeg fik det som du har skrevet til mig, men det første som var adr. til ham, fik jeg ikke.

I ere vist meget forundret hvilket er meget rimeligt. Jeg maa da fortælle at ikke er jeg gift med Ole og jeg bliver visst heller ikke gift med Ham.

Jeg vover mig heller ikke til at gifte mig med Ham naar jeg betragter hans Ukjærlige og uviselige Fremgangs Maade imod mig som han har draget ud ifra Slægt og Venner til fremmet Land. Du kan tro det ikke har været saa rart for mig siden jeg forlod Slægt og Venner og begav mig paa Reisen til store Amerika.

Saa kjær og omhyggelig som han for det første var for mig, saa ukjær og uhyggelig har han i den senere Tid været. Og jeg har saaledes heller ikke Lyst til gaa ind i Ægtestanden med Ham, som er saa ustadig og ubestemt.

Jeg har da saaledes sagt ham ifra mig, men dette var han heller ikke tilfreds med, da han ikke ved hvad han vil. Jeg har slæt ikke lyst til Ham for Guttens Skyld, thi han kan slæt ikke fordrage Ham eller ikke andre Born.

De redeligste Venner her omkring som kjænder Ham, og som har lært mig at kjænde, tæller mig mere fra eller til, da han er temmelig ustadig og ubestemt tillige ogsaa sint. Og en tvetydig Mand ved vi er ustadig paa alle sine Veie.

Jeg tjener nu hos en kristelig og meget hyggelig Fammeli. Manden ved navn John Mjølnæs fra Stavanger i Norge. Hans Kone ved navn Klara er født her i Amerika. Dem er meget hyggelig mod mig, saa her er rigtig godt at være, da Jesu Navn paaholdes her baade først og sist, og her er meget Kristeligsindede Folk her omkring.

Min lille John er nu hos de samme Folk som vi kom til først vi kom op til Tvin-Vallye. Dem har taget ham som sin Egen, thi dem har ingen Børn Selv. Jeg var ogsaa der i 9 Uger først før jeg kom hid, og det var E. Eriksen som fæk mig i Tjæneste her.

Eriksen er han som John er hos, han er Skolelærer, en meget kristelig og begavet Mand, hans Kone er meget snil, saa John har det saa godt som han kan faa det. Dem har taget Ham som sin Egen, saa han er som Søn i Huset. Han har ogsaa i vinter gaaet paa Engelsk skole, og han siger han vil ikke reise til Norge igjen.

Dem lever ganske tæt Ole, — dem er Naboer. Men det er 30 engelske Mile derifra jeg er (det er 7 engelske i en norsk). Jeg maa ogsaa fortælle dig hvad jeg har i Løn her. Jeg havde 2 Daler ugen hele Tiden siden jeg kom hid som var den 15de Juli, og til mit i November. Og siden havde jeg 1 Daler 25 Sent Ugen, til nu i April at Vaaranden begyndte skal jeg faa 2 Daler lige til Høsten igjen. Og saa faar jeg passe mine Klæder og stelle med det jeg trænger lige som jeg er Hjemme saa vidt vi vinder det, men det er ikke saa godt at vinde saa meget da her er 4 smaa Børn og meget Folk bestandi at stelle med.

Og saa snart Karene begyndte sit Arbeide paa Filen maa jeg tage Melkingen og saa maa jeg op tidligere om Morgenen for at faa istand Brækfæst til Klokken 6.

Jeg er nu frisk og har været ganske frisk hele Tiden siden jeg kom til Amerika, hvilket er et usigelig stort gode for mig. Trives gjør jeg ogsaa godt og det har jeg gjort hele Tiden og det gjør ogsaa John.

Jeg maa nu slutte. Lev da vel i Herren ønskes af din langt fraværende Søster Karen A. Johnsen

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *