Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

(Almindelig hodekaal) passer til salt og ferskt kjød, skinke, pølser, fiskepudding, fiskeboller, stegt fisk o.s.v. Den er bra, fordi den kan gjemmes hele vinteren, men ellers er den jo baade en noksaa ufordøielig og en simplere kaalret. For at faa den bedre, skal man koge den saa:

Kaalhodet renses for alt vissent og kløves i 4 eller 8 lige dele efter midstilken, saa lidt af denne holder orden paa hver del, skylles og sættes over ilden i rigeligt, kogende vand. 2 spiseskeer salt og – om vandet er haardt – ½ teske natron til etpar l. vand. Naar kaalen saa har kogt i 10 minutter, slaar man dette bort, og helder nyt kogende vand over kaalen med salt og natron som før. Herved blir kaalen snarere mørkogt – (og halvraa kaal er afskyligt), den smager bedre, og den mister fine opblæsende egenskaber. Natron fordærver ikke kaalsmagen.

Naar kaalen er færdig – om 1 – 1½ time – helder man vandet vel af, lægger den pent paa et varmt fad og øser en liden kop smeltet smør (eller fint fedt – omtr. 1 del. til et middels kaalhode) over den, drysser ogsaa lidt peber over, om man vil. – Det siste vand, kaalen blev kogt i, kan anvendes til at koge kjød i. Baade kjødet og suppen blir ofte bedre deraf.