Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Risengryn og rismel er et ensidigt næringsmiddel, som maa blandes med andre stoffer, helst melk eller kjød, for at blive og mad. Ris indeholder omtrent bare stivelse, altsaa næsten bare kulhydrater. De folkeslag som lever mest af ris (Inderne m. fl.), er ikke kraftige folk.

Afkogt ris, som bruges til klar kjødsuppe og frikassée, og som ogsaa til kød kan spises som en liden forret el. Lign. med en kraftig karrysauce til, koges bedst paa denne maade:

1 kop gode risengryn – helst ”Carolina-ris” som blir store og krusede, naar de er kogte – skylles og vaskes i varmt vand, til det sidste vand er klart og grynene rene. Saa koges de i meget vand ½ time, siles op, overskylles i dørslaget med koldt vand og lægges tilbage i kasaerollen med en god ske smør. Man rører til smøret er smeltet og sætter saa kasserollen med laag paa et maadelig varmt sted, hvor grynene kan staa og svælle godt ud, men ikke brændes eller tørke ind. Naar de om ¼ eller ½ time er pent krusede og møre, er de færdige. Drys lidt salt over, rør forsigtigt og læg den pent oh høit op påå et fad eller en vase.

Iskold maa ris ikke bydes til suppe eller varm mad. Helst rigtig varm.