Internt referansenummer: 14.03.2011 – Mail
Kilde:
”Gamalt og nytt frå Nissedal”
Nissedal Historielag

Bare på gjenomreise

av

Frank E. Lien

Det er sambygdingar me veit lite eller ingen ting om, i bygdebøkane stend det ofte ”lagnad ukjent”, eller ”truleg utflytt”. Det kan vere så ymse grunnar til dette. Ein av grunnane  var at dei tok landevegen fatt for å tigge til seg  det som var naudsynt,  og for å halde den verste svolten frå livet. Nokre av desse kom frå plassar eller gardar, fleire var husmennar. Det var dårlege tider for desse og, med mange feilslegne avlingar fyrst på 1800- talet.  Det var heller ikkje alle som hadde vore like heldige i livet ellers. Skjebnane var mange.

Romantikken blomstra, og some fann den store kjærleiken i flokkane til dei reisande. Ja, som sagt, grunnane til å ta fatt på landevegen kunne vere mange.

Dei som tok landevegen fatt, har lite dokumentasjon etter seg. Men noko finne ein av og til, viss ein er heldig, og veit kor ein skal leite. Ein av stadene er ”Fantefortegnelsen”. Dette var ein offentleg fortegnelse over dei reisande. Fortegnelsen fortalde det dei visste om slektene, så som  kven dei reiste saman med, rutene dei vandra, klengenavn dei fekk, og stamtavler. Dei fekk kvar sitt ”Nr”.

Det er spesielt to ”Fantefortegnelser”, som er interesante, der er ein frå 1845, og ein frå 1862 som bør lesast, dette for å bli betre kjend med ”dei reisande”. Kan hende kan ein få ei betre forståing om livet dei livde? At det var mykje rart som ”rok” er utan tvil rett. Men var alle like lite ansett? Eg trur ikkje det. Men lovverket var slik att dei mest var fritt vilt for øvrigheta. Det var delar av lovverket som blei praktisera heilt opp til 1960-70 åra, og mange av dei reisande lei stor urett.

Eit døme frå ”Fantefortegnelsen” 1845, viser at ikkje alle var like hardbarka og ukristelege som mange av fortelingane syner.

”Fra Nissedals Præstegjeld har man følgende Beretning om de Taterfølger, som gemeenligen vandrer gjennem Præstegjeldet:

370. Mathis, omtrent 50 Aar gl, angiver at være fra Finmarken, har Kone og flere Børn. De undervise i Fiskekunsten, sælger Kaalfrø og Salve til at fremme Haarvæxten.
371. Lorentz, omtrent 50 Aar gl. en svær Karl, 3 Alen høj, kuursmed og navnlig Hesteskjærer af Profession, med Kone og flere Børn, hvoriblandt en voxen Søn paa 23 Aar ved Navn Fredrik.

I 1844 reiste de gjennem Præstegjeldet i et Følge paa 14-15 Personer og førte Hest med sig. De lode til at være ganske skikkelige Folk. Konen bandt Strømper og solgte, Børnene vare forsynede med Religionsbøger, og holdtes til at læse før de tog du om Morgenen.”

Ein nissedøle som det er verdt å vite litt meir om er Anders Høljeson Braskerud. Anders blei i 1828 gift med Marie Rasmusdtr. Bakka. I Nissedal bygdesoge s. 153 finn eit fylgande sitat frå utflyttingsprotokollen frå 1845: ”Inderst Anders Høljeson Skeimo, kobberslager, 46 år, til Tønsberg Omegn. Attest av 8.juli 1845. Han har før den tid været flere år borte fra prestegjeldet.”

(Anders gifte seg att, og fleire av borna hans kom attende til Nissedal og slo seg ned her).

I ”Fantefortegnelsen” for 1862,finn ein følgande historie å lese om same Nissedølen. Han kallast då Anders Helgesen:

”Foruden Gustav Anton Andreassen, som er omtalt i nr.135, skal her erindres to kvinder, som gaar paa Fantestien, men nedstammer fra Tønsberg.

Her boede en Nils Vægter, som hængte sig for 23 Aar siden. Han var gift med et Fruentimmer af Byen og efterlod sig tre Børn, som bleve udsatte paa Fattigvæsnets Bekostning. Et af disse Børn er Christine, som allerede er nævnt i nr. 225 i Forbindelse med Nils Anton Hansen Barlin.Det er vist meget ringt med hende, thi hun gaar mellem Fanterne under navnet Skurve-Christine**.

Hendes Moder skal ogsaa have været skurvet. Datter af en Matros eller Bødker Carl Magnus Gjenske og Hustru Karen Sophie Larsdtr. er Omstreifersken Cæcilie, født 1816.

Blant Fanterne kaldes hun Præstedatter, eller det siges, at hun selv skal have udgivet sig derfor. I 1853 blev hun i Sønderløv ved Risør ægteviet med en Omstreifer fra Nissedal ved navn Anders Helgesen, han da 50 Aar gml. Som de havde streifet om sammen før Ægtevielsen (deres ælste Barn er født 1846), saa streifede de fremdeles indtil hans Død 1857.

Cæcilie med 4 Børn blev sendt op til Nissedal for at førsørges, og der ere de tre ældste Børn, men Moderen med den Mindste tog snart paa Flugten igjen, og hun gaar fremdeles paa Fantestien, fra Arendal og østover. For hine tre Børn har Nissedal Fattigvæsen noget Bidrag af Fantefondet.
1. Tavle 1.(Disse Tabeller bestaar alle af tre Led, for Bestefader, Børn of Børnebørn. Exempel: Tavle 1 er Gamle Rasmus bestefaderen, Litle- Rasmus er Nr. 1 af hans Børn,”Fylle-Sara” er denne Litle-Rasmus`s Kvinde, og Margrethe er No-7 af disse Børn.)

**”Skurv” er det same som sår eller utslett.

I ”Fantefortegnelsen”er det og andre eksempel på dei ymse lagnader til nissedølar som måtte ut på ”landevegen”.

Eit anna døme er Olav Nottovsen Kosa . Han er fødd på Fjone 1794, i bygdeboka stend der og, ”seinare ukj. Truleg utflytt.”

I ”Fantefortegnelsen” for 1862 finn ein fylgjane historie:

”Tavle 2,1: Lovise Pedersdatter Vardal.”Isaks-Lovise”, kom i sin Ungdom i Lag med Isak og fulgte ham til Hans Død. Han hed egentlig Ole Nottungsen, og han var ikke af Reisende, men Husmandssøn fra Pladsen Kaasa under Fjone i Nissedal, Thelemarken.

Han var Soldat og laa i Garnison(i Frderiksværn?), men rømte, antog Navnet Isak, gav sig i Fanteflokken og fik her Lovise. ”Mor min gik med mig, da dette hændte, og nu er jeg 43 Aar”, paa denne Maade vidste en af mine Hjemmelsmænd, som jeg talte med 1861, at angive Tiden.

Jeg har ofte hørt omtale mellem Fanterne, hvorledes denne Isak udmerkede sig fremfor dem med sin Bogkunskab, og hvor opbyggeligt han skal have talt, da han laa paa det Yderste, paa Stavanger Sygehus, hvor han døde, for en 15 Aar siden.

Siden fik Lovise sig til Ledsager Per Mathias Larsen,”Toppe-Per” eller ”Toppen”nr.170, enten før eller siden, at han ved nogle Menneskevennerss Hjælp var bleven confirmert i Mandal. De fulgtes ad som Mand og Kone i flere Aar, indtil hendes Død i Hjelmeland i Stavanger-Fjorden i April 1858. Hun blev da opgivet at være 64 Aar, han var netop 25 Aar.

Baade Fanterne og Andre havde talt med stor Forundring om hans Omsorg for hende under hendes Sygdom og hans Sorg ved hendes Død. Ved Rygtet om Hendes bortgang samledes en stor Mængde af hendes Slægtninger og var tilstede ved hendes Begravelse”.

Fleire av fantefya blei etterlyste, mistenkte for ting dei hadde gjort då dei for i store flokkar gjenom bygdene.Ei etterlysing etter eit fantefye som var blitt sett på Fjone, gjekk frå lensmannen i Nisedal, til lensmanen i Åmli. Men namna på dei etterlyste, og kva dei må ha gjort, veit eg dessverre ikkje. Heller ikkje året dette blei sendt, men det blei funne i nokre gamle papir etter Lensmann Vrenne i Åmli, så ein må vel gå utfrå at det er frå 1890 åra.

”Fantefølge seet ved Nottof Dale i Nissedal i slutten af juni.

1 fant, svart krøllet haar, svarte knebler, hvi stærkbygget, skyggelue, gule spænder på skoene.
1 fænte
1 søn, 18 a 20 aar gl.
2 smaagutter
2 smaapiger, hvoraf den ene antages at være Gudrun. Denne var da iført, svart fløiels kjole, underlivet var af flerfarvet lapper og foret med lærred, muligens en graa aa falmet blaa kufte med for af grønne og svarte render, svarte paastrikkede strømper og svarte snørestøvler med taahætter. Hun har store blaa øine, blondt haar, der rækker til nakken, muligens det er kruset, er opdrhaget og ser bleg og forgrædt ut. Følget har med sig en liden sort hund”.

Den seiste Fantefuten her i Nissedal var Tallak Støyl Vik, fortalde Olav Stordale til Magne Aarak. Hans Haugen, fortalde til Magne Aarak at Tallak for til Amerika før det nittende hundreåret tok til. Der borte i det nye heimlandet fekk han ein tragisk lagnad, han blei sparka i hel av ein hest.

Seinare yvetok lensmennane mykje av fantefutens oppgåver her i kommunen. Fatigkassene i grendene fekk ofte arbeidet med å gjeve ut pengar til dei reisande. Mange av fantane hadde faste ruter dei vandra, og i fatig-kasse protokollane kan ei sjå at dei kom att på same tida år etter år.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *