Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Bergsdalen


Oppe i Fjeldmarkeme, en god norsk Mil i Øst fra Bolstadfjorden, ligger Bergsdalen. Dalen, der løber i Øst og Vest, er sparsomt beboet i en Strækning af noget over en Mil, og ligger alle Gaardene paa den nordre Side af Elven, som Stryger gjennem Dalføret; paa den sydlige Side af Elven og Dalføret er der Beitesmarker og Skoglider. Elven kommer fra det store Vand Hamlegrønvand og følger Bergsdalen i hele dens Længde, indtil den udmunder ved Dale ved Osterfiorden; den nederste halve Del af Dalføret er dog ikke beboet, da Terrænet her er særdeles vildt og uryddigt. En yderst tarvelig Vei, der kun til Nød lader sig befare med Hest eller Storfæ, fører langs Elven ned til Dale, og en anden næsten ligesaa daarlig Vei fører over Fjeldene til Bolstad. Nedstigningen hertil, gjennem de bratte Bolstadslider, er især svær. Vinterdags Tider befarer Bergsdølerne, baade Mænd og Kvinder, denne Vei paa sine Ski og kan da ofte tilbakelægge den milelange Strækning paa en meget kort Tid; om Sommeren, naar Marken er bar og den slette Vei endnu slettere ved bundløse Myrstrækninger, som maa passeres, ved Bækkedrag og alskens Uryddigheder, da gaar det jo ikke nær saa fort.

Elven, som stryger gjennem Dalen, er af temmelig betydelig Størrelse. Den danner paa sin Vei flere mindre Indsjøer og nogle Fossefald, som er af megen Virkning. øverst har man Smaabrækkevandet ved Gaarden Smaabrække, dernæst Lillevandet mellem Smaabrække og Kaldestad, Bergsvandet nedenfor Gaarden Berge og Bergsøievandet mellem Berge og Gaarden Li. Mellem disse to sidste Vand er en Fos. Ligeledes er der et Par Fossefald nedenfor Gaarden Fosse, og endelig er der et ret anseligt Fald i Elven nede ved Dale, hvor der er anlagt en betydeligt Spinde- og Vævefabrik.

Hele Dalføret, fra Hamlegrønvand til Sjøen ved Dale, er idet hele af en vis gold Beskaffenhed med lidet tiltalende Natur. Dalen er ganske bred med ujevnt skraanende Fjelde paa Siderne, fordetmeste dækket af Dvergbirk og Smaakrat, Faa Steder reiser Fjeldene sig til nogen væsentlig Høide eller stiger skarpt op, faa Steder er Dalbunden flad og jevn, bløde Myrer med Lyngmarker og smaa Skogremser strækker sig imellem de spredtliggende Gaarde, der mest giver Indtryg af at være Sætre med paastaaende Sæterhytter. — Af Fjeldtoppe langs Dalen kan mærkes: Dystingen, ovenfor gaarden Fosse; herfra har man Udsigt til henimod Bergenskanten; Rauanaasæ ovenfor Gaarden Oie; Toppen er ganske rød og formenes at indeholde et eller andet Slags Metal; Bornivolten, der ligger i Sydvest for Gaarden Berge, Bukkefjeldet og Moavolten samt Storlidknausen, der allesammen ligger paa Sydsiden af Dalen. Storlidknausen er en meget høi Fjeldtop, fra hvilken man har en meget betydelig Udsigt, man ser i Havet vestenfor Bergen og i Hardangerfjorden og Folgefonden, om man vender sig til den modsatte Kant. Paa Nordsiden af Dalen, ovenfor Gaarden Smaabrække, ligger endelig en Fjeldhøide, som kaldes Kj erringefi eldet.

Bergsdølernes væsentligste Indtægtskilde er Fædriften. Dalen har gode Slaattemarker og udmærkede Fjeldbeiter af stor Udstrækning. Smør og Ost udføres derfor i Mængde fra Bergsdalen, ligesom der sælges adskilligt af levende Kvæg. Agerbruket er derimod af ringe Betydenhet. Dalen ligger for høit tilfjelds og har for skarpt Klimat til at Korn kan trives heroppe. Alligevel faar man ud endel Havre og Byg hvert Aar; er Veiret godt og varmt og Sommeren lang, kan man faa en taalelig god Høst, men i Almindelighed faar man kun en daarlig eller endog slet ingen Høst, idet Kornet ikke naar Aar, det modnes ikke eller fryser bort. Det samme er ogsaa ofte Tilfældet med Poteteme. Korn og Poteter maa derfor kjøbes i Mængde nede i Bygden og transporteres over Fjeldene enten paa Hesteryggen eller paa Folkenes egen Ryg. Paa samme besværlige Maade maa ogsaa alle andre Varer transporteres baade til og fra Dalen. En god Vei, f. Eks. langs Elven ned til Dale, vilde derfor være af meget stor Betydning for Bergsdalen.

Ved Jagt, især Rypejagt tjener Bergsdølerne ikke saa lidet. Mange gaar med Gevær og de fleste, baade gamle og unge, har sine Rypesnarer, ofte i et Antal af flere hundrede Stykker. I gode Rypeaar kan man fange for 100 til 120 Kroner, men ofte blir det dog meget mindre, 10, 20 til 30 Kroner, ja somme Vintre fanger man ikke det mindste, da der ikke findes Fugl i Fjeldet. Jagten maa saaledes ansees som en meget usikker Bedrift.

Der drives ogsaa lidt Fiskeri i Elven og i de mange Smaavande, som ligger langs Dalbunden, men ikke af nogen nævneværdig Betydning for Distriktet. Det væsentligste Fiske drives i det store Hamlegrønvand.

Bergsdalen hører til Evanger Sogn. Skolen holdes paa Omgang. Opplysningen blandt Befolkningen her staar ikke paa noget videre høit Trin, men den moralske Tilstand er alligevel taalelig god, Folket er fredsommelige og stilfærdigt og skyr Drik, Dans og Natteløberi, som ellers er saa almindeligt paa Voss.

Bergsdalen var tidligere Gjennemgangsrute for en hel Del reisende. Nu efterat Vossebanen blev færdig bygget har denne Trafik i mærkelig Grad taget af.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *