Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Billig kjødkraft

Billig kjødkraft til forskjellige supper – vel ikke saa kraftig og klar som ”Buljong”, men meget god med tilsætning af rødder og grønt – faar man ved at koge knækkede ben, sener og lignende, f.eks. af en oksesteg eller af kalv, faar, fugl o.s.v., et stykjke af spegelaarben og fæskeskinken, naar disse er omtrent afpillede, det nederste af en fersk kjødskank, skrællinger, naar man skjærer biffkjød, og saa fort videre. Der følger altid lidt kjød med benene, og desuden er der kraft i selve knokerne, som, naar de blir hugget godt itu, kan koges ud.

Altsaa: benene hugges i mange stykker, skylles godt, sættes over ilden i rigeligt, koldt vand med lidt salt og koger etpar timer. Derpaa siles eller heldes kraften op i et fad, og nyt vand slaaes over benene, hvorpaa det atter koges nogle timer. Man faar naturligvis passe paa at koge dette, naar man har varme paa komfyren alligevel. Det gjør ingenting, om det staar i gryden med laag over og kjølner i nogle timer os saa bringes i kog igjen. Tvrtimod trækkes kraften herved bedre ud. Det første afkog er naturligvis det bedste, men det andre er godt til grøntsupper, gule ærter, bønner o.s.v.

Man bør heller koge 2 – 3 gange paa benene, end man tilføie nyt vand, efterhvertsom den første kraft koger ind. Selv om det er kogende vand, man spær med, blir suppen mere ”vassen” i smagen heraf.

Den husmor, som ikke koger kraften ud af stegeben og skinkeben, før hun kaster dem, kan ikke roses for saa svært sparsomt og fornuftig madstel. De gamle norske husmødre brugte det aldri; det er C. B. Og de tyske og danske husmødre, som har lært os det. Men vi, som har lært det, ved virkelig ikke, hvorledes vore 7 middage i ugens løb skulde blive, hvis vi ikke havde denne simple kjødkraft som oftest ved haanden. Det blev nok ikke længer saa megen ros at faa til hverdags for ”disse deilige supperne dine” da længer! De, som koster saa utrolig lidet. Værre blev det ogsaa at faa en god sauce i en fart, hvis vi ikke skulde tære for haardt paa den dyre liebig. De fleste af de foran nævnte supper er tilsat med denne simple kraft, som vi norske bare kalder ”billig (eller simpel) kraft” eller ”Benkraft”. De danske kalder den ”sparesuppe”, og det er igrunden et meget bedre navn.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *