Kilde
Farne tider (Utgitt første gang i 1923)
Av Magnus Breilid
Mandal 1971
Frithjof Salvesens Trykkeri

Jeg arme synder må nedfalde
for dig du aller høieste.
Vemodig dig at påkalde
om nåde og barmhjertighed.
O Helligånd, rør du min tunge,
så åbnes veien ind til Gud,
så kan jeg gladeligen sjunge
indtil jeg går av verden ud.

Hvad hjælper at jeg var begraven
av Gud med sanser og forstand.
Hvad hjælper at jeg var opdragen,
hvad hjælper vel et dydigt navn.
Hvad hjælper om jeg bogen læste,
om jeg som Salamon var klog.
Hvad hjælper om jeg pennen rørte
når jeg av Herren stødes bort.

Din øvrighed mig bør at takke,
som altid mig har villet vel.
Skjønt jeg har været dig hårdnakket
så har du sørget for min sjæl.
Nu sidder jeg ved Herrens hænder,
et sting i hjærtet selv øste ud.
Gud enes selv mitt hjærte kjender.
skjønt jeg er vond så er du god.

O kone kjær jeg dig forlader,
et farvel jeg dig byde må.
Den sæd jeg sådde i din ager,
den ser jeg her med suk og gråd.
Jeg ser de børn ved moder sidde,
som vilde fugle svæve må.
Ak ve, ak ve, hvad skal jeg sige,
jeg som er fader til de små.

Om jeg nu her min død skal lide
og jorden drikke skal mit blod,
så håber jeg i dødens time
at gå fra jammeren til ro.