Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Buljong kalder man stærk, klar kjødkraft, som er kogt paa smaaskaaret kjød, indtil dette er aldeles udkogt, – altsaa temmelig dyr, og udensynderlig næringsværdi, siger de lærde nu for tiden. Men den lille næring, som er, gaar straks over i blodet, uden spor av besvær for maveredskaberne (har jeg ladet mig fortælle), og desuden har den en mærkelig opkvikkende virkning, og smager de fleste fortryllende. Derfor gjør den sin store nytte baade for syge og sunde.

Efter mange prøver, især efter franske og danske opskrifter, har jeg fundet følgende bedst:

Til 2 kg. smaat ophugget kjød med lidt ben – oksekjød, helst blandet med kalv og høns – tages 4 liter koldt vand. Naar kraften skal trækkes riktig ud, sætter man nemlig kjødet paa i koldt vand. Skal derimod kjødet være riktig saftigt, maa det i kogende vandstraks, for at æggehviden i kjødet kan stivne udenom, saa holdes kjødsaften inde. Man da faar man ikke buljong.

Til buljong regnes ½ kg. kjød til hver l. vand og ½ kg. kjød til hver person. Man lar det staa og trække en stund koldt, varmer det derefter langsomt op og bringer det til at koge under tæt laag. Man pas, i det øieblik det koger, at skumme godt, ellers blir buljongen uklar. Vel afskummet, tilsætter man saa en barneske salt, etpar persille- og gulerødder, 1 purre, etpar peberkorn, en liden kandissukkerbid og en bisk persille og sellerigrønt.

Saa lægges laaget atter tæt over, og suppen koger ganske smaadt og jævnt i 5 – 6 timer. Men af og til maa man se, om der er skum, som da maa tages bort. Dette skum er forresten æggehvidestoffet i kjødet, men det ser saa uappetiteligt ud og gjør kraften styg, derfor maa det bort.

Dette blir da god kraftig buljong, hvoraf ogsaa supper til selskaber kan laves.

Det udkogte kjød kan benyttes til hakkepudding, kjødomelett eller lignende. Jeg har hørt en fremragende kemiker paastaa, at det indeholder alle fire nærende substanser, tiltrods for udkogningen.