Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Ekserserpladsen Tvildemoen

Les mer om Bømoen og Tvildemoen her. (Med bilder)

Tvildemoen er en stor Sandbanke eller Sandslette, beliggende mellem de to Elve, Vosseelven og Rundalselven, som forener sig straks nedenfor Tvildemoens sydvestligste Spidse. Moen ligger paa Gaarden Tvildes Grund og blev for nogle Aar siden forpagtet af Staten mod en betydelig aarlig Afgift og den tætte Furuskog, som bedækkede Pladsen, indkjøbt og borthugget. Moen danner nu en udmærket Ekserserplads med smukke Omgivelser og gode Kommunikasjoner med Udenverdenen; ned til Vossevangen er der saaledes alene 4-10 Minutters Gang. Det eneste, man klager over ved Pladsen, er den Mængde fint Støv, som i Tørveir hvirvler op og lægger sig paa Soldatevnes Klæder og Oppakning eller trænger ind i Lunger-ne og foraarsager Hoste og Ildebefindende.

Ned mod Elven paa Pladsens sydøstlige Kant, paa en lavere Afsats end selve Ekserservolden, ligger Barakkerne, store, enetages Bygninger med Asfaltpaptag, gulmalet Bordklædning, høie Vinduer og lyse, rummelige Værelser. Barakkernes Antal er idet-hele 21, bygget i regelmæssige Rækker med Gader og Veie imellem. Der er 12 Mandskabsbarakker, 2 Underoffisersbarakker, 2 dobbelte Kjøkken, 1 Vagt- og Arrestbygning, 1 Proviantbod med Kjelder, etpar Baghuse og endelig 1 Depotbygning nede mod Elven til Oplag for Vaaben og Amunisjon, Klæder og Sko, Randsler og andre Udrustningsgjenstande. Depothuset er altsaa kommet istedetfor de gamle «Telthuse», hvoraf der endnu fmdes et og andet Eksemplar igjen omkring i Bygderne paa de Steder, hvor der i sin Tid har været Ekserserplads, disse smaa sorte Bygninger med Stolper af Træ eller Sten under, sorttjæret Bordklædning og et lidet firkantet Vindu med blaagrønne i Bly indfattede Glasruder.

Barakkebygningerne ved Tvildemoens Ekserserplads koster til-sammen 75,000 Kroner.

Sletten mellem Kirken, Vangsvandet og Furuskogen, som vokser langs Elven, har forresten været benyttet til Ekserserplads endu længe førend Tvildemoen blev udseet dertil. Paa Pladsen staar endnu to af de før omtalte gamle Telthuse. Hvad Tid disse blev byggede eller kvad Tid man først begyndte at benytte Pladsen her til militære Øvelser er ubekjendt, men det er sikkert meget længe siden. Forresten drev man vel ikke sine Øvelser saaledes efter alle Kunstens Regler dengang som man gjør nu, nøiedes med færre Haandgreb og mindre Pragteksersits, om man saa kan kalde det, og gjorde derfor Øvelseme fra sig paa meget kortere Tid end nu. Her kan anføres en Del Oplysninger om Vaabenøvelserne ved Vossevangen i Aaret 1825, altsaa for gode 60 Aar tilbage. Armeen inddeltes dengang i Musketerere og Jægere, Tjenestetiden var 10 Aar, 5 Aar i Linjen og 5 Aar i Landværnet, den aarlige Øvelse 8 Dages Rekruttur og 20 Dages Korpstur. Offisererne ved det Armekorps, som havde sin Ekserserplads paa Vossevangen, var dengang følgende: General Blok, som tillige var Kommandant ved Bergenhus Fæstning, Oberstløitnant Linde, Kaptein Dahl og Løitnant Linde. Soldaternes Uniform bestod dengang af følgende Gjenstande: RødeVaabenkjoler med sort Opslag og sort Bryststykke udenpaa Kjolen, hvide Uldbukser og hvide Uldveste, .paa Hovedet Sjako med Kordonger og grønmalet Kugle i Toppen og paa Benene Komantesko med sorte Stivletter eller Snesokker.

Dette her kunde man tro maatte være særdeles solide Beklædningsgjenstande, men i Virkeligheden var det gamle forslidte Pjalter, som hverken holdt Kulde eller Væde ude og hvis mangelfulde Beskaffenhed tilstrækkelig blev godtgjort ved den megen Sygdom og Dødelighed, som dengang regelmæssigen fulgte Leirsamlingerne. Især var dette paafaldende ved de mange Troppesamlinger, som de usle Danskekonger foranstaltede ved sine hyppige Krige med Sverige og forskjellige andre Naboer og hvor Blodgang, Nervefeber og andre farlige og smitsomme Sygdomme ofte bortrev flere Mandskaber end Fiendens Kugler og Sværd.

En Særegenhed ved 1825 Aars Vaabenøvelse paa Vossevangen var, at Øvelseme for en Del kom til at foregaa i selve Kirken paa Vangen. Da Eksersitsen skulde tage sin Begyndelse, laa der endu saa megen Sne paa Pladsen, at det ei var mulig at holde til her, og de Befalhavende lod da uden videre Kirken aabne og Rekrutøvelserne foregaa her. Vangens Kirke er paa en Maade delt i 3 Afdelinger: Vaabenhuset (som Vosserase i daglig Tale kalder Rundalskirken), Skibet og Koret. Rekrutterne deltes nu i 3 Hobe, og en Hob blev opstillet i hver af Kirkens Afdelinger, og Øvelserne begyndte. I det ellers saa stille Hus, indviet til Fredens og Mildhedens Gud, lød der nu høirøstet Snak og stærke Kommandoraab, spækket med Eder og Forbandelser, vrede Fagter og larmende Bevægelser. Naar Sablerne raslede og Bajonetterne sattes paa Geværerme under en Støi, der lød som Torden under det høie Loft, og Spidsen af Bajonetterne slog mod Lysekronerne og satte dem i en svingende Bevægelse, da maatte man jo snarere tro sig hensat i et Gymnastiklokale eller i en Militærkaserne end i en fredelig Landskirke.

Les mer om Bømoen og Tvildemoen her. (Med bilder)

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *