En Drukningsulykke

Hentet fra ”Sagn fra Stjørdalen”
Samlet av Ivar Nilssen Værnesbranden
Utgitt i 1905

I slutningen av det18de aarhundrede blev Trondhjemsveien, som da gikk udover om Furan, ”Gammelaasdalen”, sløifet, og ny vei anlagt; den ældste, som nu findes paa hin side av Gjevingaasen, avløste Kløvveien gjennem ”Gammelaasdalen”. Ingeniører ved dette veianlæg skal efter sigende ha været major William Wessel, den yngre, paa Værnes, og kapt. v.  Motzfeldt, som boede enten paa By eller Moksnæs. En dag, mens de holdt paa med dette arbeide, blev de uvenner, og det var ganske nær paa, at de skulde duellere; men Wessel indlod sig ikke derpaa, han lod hellere modparten overdænge sig med skjældsord end kaarder og pistoler. Kommen nedover til færgestedet om kvelden; red Motzfeldt i fuldt sinne udi færgen; men Wessel steg av og leiede sin hest forsigtig indi, herfor sendte Motzfeldt ham en haanende bemærkning, at et naut var den dragonofficer, som ikke sad paa sin hest over en elv.

Kommen midt i elven tog færgen overhaling og sendte sine dyre last udi strømmen. Elven var strid, det var flomtiden, og enhver havede nok av sig selv. Wessel og fergemandskabet kom sig tillands; men Motzfeldt fandt døden i den sterke stride, trømmende elv, før man fik fat i ham. Wessel havede den gang sagt, at nautet kom alligevel frem.