Internt referansenummer: 13.08.2011 – BOK
Kilde:
Sagn og halvglømte navn.
(Fortellinger om folk som satte farge på bygdemiljøet)
Reidar Blokkeskar
Tegninger: Otto Lie
Nidaros forlag 1983
Utgitt i samarbeid med Meldal Historielag
ISBN: 82-990804-2-8
Klikk her for å lese ”Forordet” med bilde av forfatter Reidar Blokkeskar.

Erik Farver og Jensens lesebok

Erik_Gjellen

Erik og Karin Gjellen
Fotograf ukjent.

Omkring 1850 åra kom tre søsken frå Aure på Nordmøre og slo seg ned i Meldal. Det var Erik Olsen Gjellen, født i 1826, søstra Johanna, et par år yngre, og broren Knut som senere vart kalla Knut Skule. Han hadde sitt virke i oppbygda og var den siste omgangsskulelærer i Meldal. Det er mest trulig at det var Knut som først kom til bygda som lærer, og at de to andre flytta etter. Erik Olsen slo seg ned på Voldøymælen, først som husmann og senere som selveier. Kona hans, ho Kari, var frå Stenarshaugen under Foss.

Søstra Johanne som var ugift, vart også værende på Mæla all sin dag. Det som særlig satte sitt preg på disse tre søskena, var deres store iver for alt kristelig arbeid.

Erik Olsen var en meget dyktig og foretaksom mann. Han var fargar og persar og «priviligiert» handelsmann. Han bygde attåt ei stuggu på sørkant av våningshuset, og innredde til butikk. Han bygde også et hus for farging og persing av tøy. Det stod mellom eldhuset og stabburet på Mæla.

Som andre håndverkere greidde heller ikke Erik bestandig å holde «ruta» med å få arbeidet ferdig. «Dæ æ farga, men dæ æ itj persa», var uttrykk etter han Erik på Mæla.

Erik var holdt for å være en kraftkar, og til vanlig gikk han i tresko, grå vad-melsbukse, rau undertrøye og rau topphuve. Han kunne være både lun og spøkefull, men hadde i høy grad både meninger og meningers mot. Han hadde ikke noe stort utvalg av varer på bua, men noen «livsfornødenhet» var det da.

Han handla også med vilt. Lensmannen hadde en dreng som var litt troskyldig av seg. En dag bad han drengen gå bort til Erik Mæla å kjøpe en «gjellhårrå» til steik.

Drengen såg stort på lensmannen. «Gjellhårrå?» «Ja», sa lensmannen, «gjellhårrå er en hohårrå som itj ha hatt onga om sommaren, å dæm e bestandig feit».

Denne forklaringa vart godtatt, og drengen gikk bort til Erik på Mæla og forlangte «gjellhårrå». Erik trakk rauhuva nedover ørene og gikk på dør, og kom inn igjen med en hare. «E dæ gjellhårrå ta no da», spurte drengen. Erik drog på smilen: «Du må hels lensmannen å sei at æg meine det, æg».

Kaffesukkeret den tida var toppsukker, klumper skapt som en kjegle på ca. 3 – 4 kilo, innpakka i blått papir. Når folk kjøpte sukker ville de helst ha piken, for den var drygast i bruk. En dag kom jordmora inn: «E skal hå to mark sokker, mene vil hå pik», sa ho. Erik tok med seg sukkerøksa og gikk mot døra i det han sa: «Har e pik så får du pik og har e ingen så får du ingen». Det var et ordtak i mange slektledd. «Har e pik, så får du pik», sa’n Erik Mæla.

Ellers var det på det kristelige området at Erik hadde sin store interesse. Han var med og stifta den første misjonskvinneforeninga i 1855 sammen med en ung prestedatter, frk. Parelius. Siden var det kvinneforening på Mæla første mandag kvar måned i 12 – 14 år. Konene kom fra hele bygda med rokk, ullkorg og bunding. De var da på Mæla hele dagen og fikk «non» hos ho Kari. De betalte 2 kroner i husleie, som i sin helhet gikk til misjonskassa.

Men det som gjorde Erik mest kjent, var kampen hans mot Jensens lesebok. Erik farver var avgjort konservativ både i politikk og kristendom. Og Jensens lesebok falt aldeles ikke i hans smak. Skolelova av 1827 hadde bestemmelse om at «børneskolen» skulle være en kristendomsskole. De eneste lærebøker ble da vanligvis Salmeboka og Nytestamentet. Det reiste seg imidlertid sterke krav om et utvidet pensum i barneskolen, slik at opplæringa også måtte omfatte «Borgerlige kundskaber». Johan Sverdrup sa i Stortinget: «Almueskolen skal handle ikke blot om religionskundskab og religiøst liv, men også om borgerlig kundskab og borgerlig liv». Dette fikk støtte av slike som Hartvig Nissen, Ole Vig og Grundtvig. Lesebok-saka førte til skarp strid, idet somme holdt seg til Johnson-flokken, der grunnsetningen var at «Guds ord var det ene fornødne». Andre var grundtvigianere som mente det var nødvendig også med «Borgerlige kundskaber» i tillegg til kristenopplæringa.

I en ny skolelov av 1860 vart det slått fast at barna skulle ha opplæring i historie og norsk. I 1859 fikk stiftsprost P. A. Jensen i oppdrag frå Kirkedepartementet å lage ei ny lesebok som var i samsvar med den nye skolelova som var i emning. Boka kom ut i 1863 og vart oppført på timeplana for almueskolen. Boka møtte stor motstand i hele landet. Det vart ropt om «Gudsbespottelse» og «Religionstvang». Men da det ikke fantes noen annen lærebok som fylte de fordringene skolelova stilte, gikk enkelte bygder til det skritt å rive ut blad i boka, eller de klistret svart papir over de mest «ucristelige» stykkene. I Søgne vart hele 33 stykker overklistra med svart papir. Enkelte steder meldte folk seg ut av statskirken.

I Rennebu vart det holdt et stort protestmøte på Hårstad 22. mai 1866, der det vart sendt et langt protestskriv til Skolekommisjonen med 130 underskrifter. Av dem var over 30 med påholdt penn. Skrivet sluttet slik:

«Vi protesterer som samlet Menighed at Bogen paa nogen Maade bliver antagen, og hvis Skolekommissionen ikke skulle antage vaar Mening i denne Sag, bliver vi, hvor ugjerne vi end vilde, nødt til, af Hensyn til vore Bøms sande Vel, at gribe til det siste og af flere Hensyn betenkelige Skridt at tage vore Børn ud af Skolen».

Også i Meldal gikk kampens bølge høyt om Jensens lesebok, og mandag 16. juni 1866 vart det sammenkalt et stort møte på Voldøymælen hos Erik farver, der sikkert nok Erik og broren Knut Skule var blant de ledende. Jensens lesebok vart nedstemt med 133 mot 1 stemme. Det var den alminnelige mening at den som stemte mot, var presten Rambeck. På dette navngjetne møtet vart avfattet følgende protestskriv til Skolekommisjonen:

«Den på Voldømælen forsamlede Menighed blev enig om følgende Anskuelser og Beslutninger i denne Sag:

Man har krænket Menighedens Ret i denne Sag, ved at sætte Bogen paa Skolens Timeliste, uden at Menigheden var tilspurgt derom. Endnu mere maa man forundres over at Autoriteterne vilde befale bogen indført, Da de dog vare vidende saa vel om Skolecommissionens Forkastelse af den, som og om Menighedens store afsky for den, og man maa tillige antage, at Autorite-terne ere vidende om, at Menigheden alene har Retten til at dømme i Læren, saalænge som den evangeliske Lutherske Tro efter Grundloven er Statens Religion.

Et eneste religiøst eller moralsk stykke i Bogen, gjør at den maa undergives Menighedens Dom til Antagelse eller Forkastelse, og i Jensens Læsebog findes over 100 Stykker, som dels ville indeholde Guds ord, dels ogsaa dets Frugter ved Exempler paa et religiøst eller moralsk Levnet. Menigheden maa der for vaage over sin Ret, thi den er af Guds ord undervist om at en liden Surdeig syrer den hele Deig. – – At Bogen fører titel af Læsebok kan ikke unddrage den fra Menighedens Dom til Antagelse eller Forkastelse, saafremt den andeholder religiøse eller moralske Grunde; thi man lærer just ved at læse hvilket Jesus selv bevidner, naar han saa ofte siger: «Haver I aldrig læst dette?»

Vel siger paragraf 83 i skoleloven, at Stiftdirektionen skal føre Tilsyn med Lærebøger i Skolen, men der ved har dog aldrig Lovgiverne ment: at ville berøve Menigheden Retten til at dømme i Læren, hvilken er den hjemlet i Kirkens Grundlov, og som hidtil stedse, selv under Enevoldsregjeringen, var erkjændt og respektert af Alle. De private Love maa forklares efter og ikke imod Kirkens Grundlov.

De Tilsyn, som Stiftsdirektionen har at føre med Lærebøgerne turde vel helst være saaledes at forstaa, at naar nogen Menighed skulle bruge nogen Bog, hvor i det fandtes Lære, som stred mod Guds ord og den evangeliske lutherske Tro, at den da advarede en saadan Menighed for at bruge en saadan Bog, og hvis dette ikke hjalp, da udelukke den fra det lutherske Samfund, thi det var hver tro Sjælesørgers Plikt at modstaa Ulven, som ville ved forførelse og forargelse myrde Hjordens Faar og Lam; og efter vor enfoldige Anskuelse saa maatte et saadant Tilsyn med Læsebøger bevirke, at Stiftsdirektionen vil-de gjøre Sit, for at en saadan Læsebog som Jensens ikke fandtes i Stiftets Skoler, hvilket vi siden vilde godtgjøre ved at vise Bogens ugudelige og forargerlige indhold.

Herved skal anføres følgende af den augsburgske Confession 28 Artikkel som vilde vise Menighedens Ret til at dømme i Læren.

Men naar de (Biskopperne) lære eller beslutte Noget mod Evangeliet, saa have Menighederne Guds Befaling for sig, som forbyder dem at adlyde: Math. 7.: Vogter Eder for de falske Profeter. Gal: Om en Engel fra Himmelen vilde prædike et andet Evangelium for Eder, han være forbandet. 2. Cor. 13: Vi kunne intet mod Sandheden, men for Sandheden.

I ligemaade. Vi have Magt til Opbyggelse, men ikke til Nedbrydelse. Saaledes lære og Kirkelovene; og Augustinus i Bogen mod Pititianus siger: «Man skal ei heller give Biskopperne i den rette katholske Kirke Bifald, naar de fare vild, eller lære Noget, som er imod den hellige Skrift».

Den forsamlede Menighed antog paa Grund af dette, at Tvangsbudet om Jensens Læsebogs Indførelse i Skolerne uden og mod Menighedens Samtykke stred ligefrem mod Guds Ord og den augsburgske Confession.

Derefter gik forsamlingen over til at drøfte Bogens Indhold, og i saa Henseende bemerkedes Følgende:

1. Man burde først bemærke , at Bogen var skrevet for Børn og altsaa for Umyndige, der ikke have egen Dømmekraft til at skille det Sande fra det Usande , det Væsentlige fra det Uvæsentlige; en Bog der indeholdt et saa broget og fra alle Steder sammenraspet Stof, som Jensens Øsebog, burde aldrig gives Bønn at læse i. Da blev anført, at Bogens hovedsaglige Retning var at sammenblande Guds Ord, og Naturen med Fabler og Eventyr, Krigshistorier, Viser, Afgudshistorier og Troldsange. Saaledes er Bogens hele Sammensætning, thi disse Ting ere spredte om hinanden og staar jevnsides.

Noget hvor dette klarest indlyser er Iste Skoletrin 117, hvor der staar et Stykke om en Storløgner, imod nærte Stykke har til Overskrift Alt fra Gud. No 120 er en Sang om Nissen og No 121 om Guds store Bord i Naturen. Side 78 til 85 anføres mange dyrebare Kirkesalmer og strax efter Side 89 og følgende Blade er der Sang om Nissen. No 127 om Soen i Sølen, og siden Eventyr om Askeladden og Tommeliten. Side 80 2det Skoletrin er det to hele Sider om hvorledes Jorden og Menneskene blev skapt af de gamle Afguder, medens der kun er 8 linjer om hvorledes Guds Ord siger at Jorden blev skapt af Gud.

Bogen indeholder tillige mange aabenbare Gudsbespottelser saasom 2det Skoletrin No 17, «Hvor ofte skal Gud takkes», og No 19: «Smaafuglene paa Julenæget», hvor Spurven og Sisiken gudsbespotteligen siges, at synge, at dem er en Frelser fød osv: videre No 204 hvor Vorherre siges at have stort Skjeg, og en Buk at være kommet i Himmerige, samt No 3 4die Skoletrin, hvor Vesle Hans’ knippe blev ved et mirakel grønt midt om vinteren, og dette kaldes efter overskriften et «Eventyr», endvidere No 289 om Nøkken, hvor dette opdigtede Trold kaldes et skapt Væsen og tilsiges nåde i Christo, «thi dets Forløser lever». Dette bekreftes ved et opdigtet Mirakel.

Vi tro samtlige, at sådant dels er gudsbespotelser, dels ogsaa vil drage til at børnene fatte Vantro og Foragt for Guds Ord, naar de fra Barndommen af Tinder det indblandet blandt saadanne Vederstyggeligheder. Det vil forvirre alt for Bømene baade i Naturens og i Naadens Rige og nedsænke deres let modtagelige hjerte i en unævnelig Fordervelse og Elendighed. Derfor siger Herren ogsaa: «Ve Verden for Forargelsens skyld».

2. Der næst blev gjort opmerksom paa at Bogen ligefrem strider mod den augsburgske Confession og den evangelisk lutherske Tro, naar Bogen iste Skoletrin No 96 lader alle Ugudelige henregnes til Kirken, undtagen Jøder, Muhammedaner og Hedninger samt Mormoner. I No 97 forkyndes den ægte katolske Lære at Christi Naade modtages i Sakramenterne, medens den blot forkyndes i Ordet. Her er altsaa paa katholsk Vis Ordets gjenfødende kraft fornægtes eller bortforklaret.

3. Videre blev gjort opmerksom på Bogens næsten til Vanvittighed grænsende Sange om alle slags Naturgjenstande, den synger snart om Gud snart atter i 1 ste Skoletrin No 18 om Svalen, No 22 om katungeme , No 24 om Kanarifuglen, No 26 om Gåsungerne, No 28 om Hunden og Eslet, No 30 om Bukken og Grisen, No 31 om Mågen, No 36 om Dansemester Bjørn, No 38 om Fisken og således indtil No 48.

Et forstandigt Menneske vil kjedes ved sådane Dårligheder, men anderledes er det med de stakkels Bom, de blive grebne af dette Stof, aller helst når der er poesi, deres sind bliver verdsligt og forfengeligt, og da affalde uformerkt fra dåpsnåden og et enfoldigt Sind.

Ellers er ikke disse Viser om Dyrene de værste Sange i Bogen. Værre er disse Sangene om Afguderne: 2det Skoletrin No 30 om Tors færd til Loke, No 43 Skaldes Løn, hvor Afguden Odin beskrives at røre Guttorms døende Tanke, her sættes altså Odin i Guds sted. Videre blev bemerket at Bogens mange Troldsange måtte virke skadeligt og overtroisk på Bømene, så som i disse Sange, især de om St. Olaf fantes indblandet Guds Ord og Navn og opdigtede Mirakler. Som sådane stykker påpegedes 2det Skoletrin No 60, 61 og 203 og 3die Skoletrin No 249, 251, 246, 245 og 278. No 237 af Grundvig befindes at være en løsagtig, hvor det synges om «Pigemunde». De fagre os tryller i Ungdomstide og «de kjære vi favne, som duer hvide». Vi kunde for kortheds Skyld ikke anføre mere her af hvad der i denne Bog i henseende til Sangstykkeme stode det kristelige Øie og vil forarge de Små.

4. Blev påpeget at Bogen indeholder megen Rationalisme, til eksempel der på blev anført 3die Skoletrin No 232, Godt Grandelag , hvor gode Grander siges at være Zir for Menigheden, som Guds Engle selv forlyste sig ved osv. Videre No 18 hvor siste Vers siges at «dit liv er dit Fædreland», saml. Iste Skoletrin No 7, når man er from, da skal man få se Gud, altså ved Fromhed og ikke ved Troen, og No 6 side 20, hvor Barnet lærer at når det blot er vasket i ansigtet, da kan det freidig vende sit Ansigt til Himmelens Skyer og Engelen. I denne anledning havde man meget, meget som kunde bemerkes ved Bogen, men man havde ikke Tid dertil. Det blev bemerket, at Bogen hovedsagelig vil-de lære at kjende Gud i og af Skabningen og ikke af Evangeliets Ord.

Derpå blev anført, Bogen indeholdt Grundtvigianisme, og i denne Henseende blev gjort opmerksom på at Bogen havde mange Stykker af Grundtvig, Ole Vig og A. O. Vinje, samt at Bogen selvfølgelig måtte have meget om de gamle Afguder og Kjæmper, og om en fantastiseret Kjærlighed til det jordiske Fædreland. Som Exempel på det Siste anførtes No 252 3die Skoletrin, Nordmandssang af O. Vig og No 283, 284, 285 og 286.

Sist gjordes opmerksom på No 250 side 291 3die Skoletrin, hvor Barnet læres at blive vis og enfoldig ved Eventyr, så at Eventyret skal lære det at kjende Herren og hans Visdom, samt 229, 230 og 231 i hvilke velskrevne og vel¬klingende Stykker der findes en dyb og skjult Forgift, hvilken tydeligst ytrer sig side 261 hvor Forfatteren (siger) at det endnu lever en Rest af Gudsbilledet i vort Indre.

Da forsamlingen fant det unødigt videre at påvise Bogens Afskyeligheder og mange Vildfarelser, så blev der besluttet enstemmigen på et medlem nær at forkaste Bogen, hvilket efter den Ret som Menigheden har der til i Guds Ord og den augsburgske Confession bliver at betragte som en Menighedsbeslutning.

Vi vilde anmode vor Skolecommission om at anmelde denne vor Forkastelse af denne Bog til Stiftsdirektionen, samt at Menigheden vil påstå sin Rettighed til at dømme i læren.

Vi protestere imod at Bogen på nogen Måde bliver indført i Sognets Skoler og anmode Skolecommissionen om herefter at påse Menighedens Ret, så at ingen Bog bliver indført i Skolen, hvor der findes religiøse eller moralske Lærdomsgrunde før end den er antaget af Menigheden enten ved Listers Omsendelse til Navnepåtegning eller ved afholdt Menighedsmøde, efter at Almuen først har fået gjort sig bekjendt med Bogen».

Dessverre er originalskrivet bortkommet frå arkivet, så vi får ikke med underskriftene.

I et senere møte i nedre Meldal skolekrets, nedafor Kløvsteinen, vart Jensens lesebok vedtatt. Dette gikk ganske mye inn på Erik farver. Det er fortalt at han var på gråten da han fikk høre dette. «Det vart Kløvsteinen som skilte oss denne gongen au», var hans kommentar.

Ei kone i Oppbygda har fortalt at da hun gikk i skole hos Knut Gjelen, kom han fram med ei bok som han hadde slått opp, og som han bad barna lese høyt av – men de fikk ikke lov til å bla om. Hun trodde denne boka måtte være Jensens lesebok.

Det gikk ikke særlig godt med Eriks forretningsdrift. I 1886 vart alt hans innbo registrert og båndlagt for dekning av gjeld til Torger Jensen på Øra. Men på en eller annen måte fikk han ordnet det slik at han fikk fortsette. Han ofret sikkert så mye både tid og penger på det kristelige arbeidet at det gikk ut over hans «timelige» velferd. I 1905 solgte han Mælen til Gunhild Voldøyen og tok kår til seg og kona, samt søstra Johanna. De døde alle i 1911. Søstra Johanna 11/1, kona Kari 11/2 og Erik 18/4.

I 45 års trofast samliv hadde Kari og Erik kjempet sammen, ikke bare for det daglige utkomme, men også for de idealer som for dem var mere verdifulle enn det daglige brød. Nå fikk de hvile ilag på austsida av kirka der misjonsvennene reiste dem et minnesmerke – et stort malmkors. Ei ung vakker hengebjørk står æresvakt attmed, og pynter med det frodige bladverket sitt grava deres om sommeren.

Vi moderne nåtidsmennesker kan alltids dra overbærende på smilet når vi hører om Erik Mæla og hans ideer og handlemåte. Men den ære skal han ha velfortjent: som et barn av sin tid var han en ærlig og rakrygget førerskikkelse som kjempet med blanke våpen for de idealer han satte høgst av alt.

Jeg gikk forbi grava deres en dag seinhøstes. Det var ikke lenger noe bladheng som pynta opp, men ei låg og kald vintersol kasta gylne stråler gjennom nakent bjørkeris og inn på et svart malmkors med navn, dato og årstall. Men attom venta et nytt solhverv – en ny vår.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *