Et Sammensurium Af Engelsk Og Stavangerdialekt

Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

Et Sammensurium af Engelsk og Stavangerdialekt

Edvard N. J. Svee dro fra Leksvik i 1890, og etter 11 døgns overfart gikk han i land i Kanada. Han fortsatte ferden til Minneapolis, senere slo han seg ned i Cottonwood i Lyon County i staten Minnesota.

Edvard N. J. Svee var en flittig brevskriver, og i brevene hjem til Leksvik fortalte Amerika-fareren at han likte seg godt «over there», men at det var hardt arbeide. Gan-ske snart tok han opp brokker av det amerikanske språk, noe som fremgår av brevene hjem, hvor han snakker om thiketen, karsen (vognen) og at det var plenti arbeide på rel roden (jernbanen).

Vi bringer her det første brev han sendte hjem til slekten i Leksvik. Edvard N. J. Svee er tydelig innstilt på å slite for dollaren, men brevene har også en undertone av hjemlengsel. Det er i alle fall en representativ del av den norske utvandrerhistorie vi i dette brevet kan lese om.

 

Cottonwood
den 17. Mai 1890

Gode Mand.

Vi var i 11 1/2 Døg paa stimskibped over Adlanterhavet. Vaart Landingsted ble Kvebek og nu gik vi i en anden Stimer og gik tvers over fjorden til en anden bydel vor biletter skulde byttes.

Det var ikke meget prak ved lanstigningen thi Tolveisenet skulde ikke undersøge bagagen, dette skulde ske i Saul Ste Marie. Da vi kom dit steg vi ut av Karsen og gik ud paa Platformen og vi skulde have op vaare kufferdtter, men da vi fik se dem gik vi in i Karsen og lagde os og de maate lade godset fare utoldet in i united States. I Kanada var der meget sne og kulde var der plenti av jeg ble forkjølet paa turen ijennom Amerika. Jeg blev lenge paa turen faar jeg holdt paa i 23 døg fra den dag jeg reste fra Thjem.

Jeg fik lit prak med min Tiket, de var en svare staahei med biletten, jeg tror jeg har haft tyve tiketer og da jeg kom til Minjapolis snappede konduktøren min Thiked og jeg kunne ikke faa den tilbage af ham thi der var ingen som kunde faa noget ud af ham. Han rev den i støkker, jeg kom nu ikke lengere enn til st. Paul i minisota. Jeg var ike bange men gikk til Soo-linjens Ofisekontor og forlangte min thiket tilbage og de telegraferede til Minnijapolis og om 4 timer kom to tiketer og jeg blev got forsynet. Jeg kom til hanløy fals den 10/5 om eftermidagen og der var som jeg skulde veire kommen til Kroen.

Jeg var tret da jeg ikke havde sovet noget siden jeg kom til amerika. Jeg tog ind paa Skandiahotel vor jeg var til Søndagsmorgen saa jeg maate begynde og gaa. Det var langt at gaa, jeg gik 3 Norske mil til jeg kom til mit bestemmelsested. Jeg er hos Hans Rosvol og skal være der til jeg for arbeide. De bliver ikke noget arbeide føren vi for i Juni ti Farmerne viler sig efter kornplanttingen. Der er Mange Norsker her, men det Thronjemske Sprog tales ikke her, men en Sammensurium af Engelsk og Stavangerdialekt. Tysker og Skotter er her. Jeg tror jeg tager Daghyre hos en skotte om jeg kunde leire lit af sproget. Jeg tror jeg skal komme i blant Amerikanerne, jeg tror det bliver litmere penger for mig nor jeg begynder og arbeide. Thi nor høet skal stakkes skal der blive plenti arbei og harvesen og Trøsken som varer til høsten.

Det første Menniske som jeg kjente var Halvor Lærstad og Marstin E. Raasvol som tjente i Haven for nogle aar siden. Han er syg ti han har en stor versking i rygen og den skal komme ud paa Hoften. Han er udyktig til alt arbeide. Jeg er frisk til dags dato og lever vel. Jeg er glad som en Fugel som er fløjen ud i solskinet.

Du maa hilse alle i grenden, jeg er lykkelig og glad, hurra, jeg er paa Prærien da. Og saa maa du skrive til mig saa jeg for høre vorledes di lever og saa maa du ikke glemme og skrive. Jeg maa slutte nu for jeg skal paa den 17 Maifest som holdes her i byen. Levvel det ønskes av mig.