Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Fiskesuppe

Det er ikke mange slags mad, som kan være saa forskjellig som fiskesuppe. Den kan virkelig være ”Verdens vondeste mad”, men den kan ogsaa være den bedste, naar den er rigtig vellavet.

Ikke af alle sorter fisk kan man faa god suppe. Af torsk f. Eks. Blir den umulig, da vandet maa saltes altfor stærkt til at kunne spises, dersom torsken skal blive rigtig god. Desuden ligger den for kort tid i vandet til at give det kraftig smag. Flyndre gaar bedre an, Kveite er meget god, men bedst til suppe af vore almindelige fiskesorter er Kolje (Hyse). Allerbedst er naturligvis laks, ørret og dernæst makrel, men disse faa man jo ikke til enhver tid. Af sild kam der ogsaa blive god suppe, men den laves paa en egen maade. Vi skal nu først tage koljen for os.

Hvis man vil have plukfisk eller gratin til middag, rensker man den friske kolje godt; skude der være ufrisk lugt af bugstykkerne, hvilket desværre ofte hænder i Kristiania, fjærner man disse stykker omhyggelig væk; de kan fordærve suppen og kan ikke spises. Hvis man ikke skal kokge fisken straks, vasker man den i mange vand, dækker den vel til med et reint klæde og sætter den paa et kjøligt sted saalænge; ellers lægger man den i en passende portion kogende vand (Indkogning maa beregnes), strks den er vasket. Vandet maa saltes lidt, men ikke meget, da suppen ellers blir ødelagt. Saasnart fiskestykkerne er kogte , tar man dem op og skiller fisken fra benene. Hoderne blir liggende i kraften og koges bedre ud. Benene lægger man ogsaa tilbage, eftersom de blir fraskilte.

Er det skrabet fisk til pudding eller boller man har, koges udmærket kraft til suppe af benen, skind og hoder, medens fiskedeigen gjøres istand.

1 selleri- eller persillerod og 3 – 4 gulerødder skrabes, vaskes og koges hele i kraften; tages op, pudses af og deles, naar de er møre. Kraften siles derpaa. 1 ½ liter sættes atter over, og man visper en jævning i af omtrent ¼ liter sur eller sød melk og 1 ske hvedemel, naar den atter koger. I terrinen pisker man, hvis man har raad, en liden kop sur fløde helst 2 – 3 del. med lidt sukker. Jo mere fløde man har, des bedre blir den, det forstaar sig, men det er ikke bare fløden, som gjør det heller. For meget mel, salt eller ligneden kan gjøre det helt af med den, trods den bedste fløde. Har man ikke sur, men bare sød fløde, kan man piske den med etpar draab eddike. Suppen heldes færdigkogt i terrinen, medens fløden vispes stærkt. Nu kan man tilsætte lidt sukker og eddike efter behag eller lidt sød- og sursyltede portulakstilker. Lidt finskaaret græsløg, nogle syreblade og persille, hvis det er den aarstid, gjør utrolig effekt.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *