Fjellbyggen agter paa Tiden

Fjeldbyggen 1) agter paa Tiden,
Om vinteren, naar Dagen er liden,
Ta’er han Öx’ paa Nakken,
I Bakken Gaar i dyben Sne
Op til Lænder ne,
Finder sig et Træ,
Kroget til at see;
Hugger deraf Meie 2),
Som pleie Bruges under Slæder paa Veie.

1)    Fjellbyggen: Fjeldboen.
2)    Meie (Meier): Gjænger

Bonden, som boer ind i Fjorde,
Deels haver herlige Jorde,
Eng og grönne Volde; blandt Knolde
Frugtbart Kornland,
Som vel nære kan
Rundelig sin Mand,
Ligger for eet Spand 1),
Er dog god for tvende, ja trende,
Föder Kvæg og Faar uden Ende . . .

1)    Spand: Maalet for en vis Strækning Land, saa stort, at det kan dyrkes med eet Spand (Spænd) Heste

Halfri sit Smör skulde kjærne,
Römmen 2) bortstjal hendes Terne,
Bar den bort til Drengen i Engen,
Som var hendes Ven;
Der foer Römmen hen,
Saa gik til med den.
Halfri stod igjen,
Over saadan Kræsen, Dreng-Væsen
Stod som hun var slagen paa Næsen.

2) Römmen: Fløden

Siden, som det blev opdaget,
At hendes Tös den har taget,
Blev den gode Kvinde ei ti'nde,
Seer sig om i Vraa,
Fandt en Kjæp der staae,
Djævels Huus der laa,
Banket Ryg og blaa
Fik den Tös at bære, maatt' svære,
Aldrig mere utro at være.

Peder Dass