Kilde:
OSLO BYMUSEUM
FRA DETS SAMLINGER (III)

Ferdinand Gjøs pinxit ca. 1835. Lysmaal 64,5 x 52 cm.

Seet fra syd. Til venstre i forgrunden løkken Elisenberg. Navnet Frogner hovedgaard» opstod i 1790, da Bernt Anker la Ullevaal som underbrok under Frogner. Hovedbygningen blev opført 1791-92 ved tilbygning paa øst- og vestsiden av den oprindeligere vaaning, et nær firkantet hus med 4 like høie gavler, som saaledes danner den midtre tredjedel. I 1840 blev midtpartiet av den lange søndre uthusbygning nedrevet og taarnet flyttet over paa hovedbygningen. Fra 1896 blev de mindre uthus paa østsiden efterhaanden nedrevet og deres tomter tillagt parken.

Frogner, hvis marker oprindelig strakte sig fra Uranienborg til Vestre Gravlund og fra Hægdehaugen til Frognerkilen, kom i 1659 fra Kronen til Selius Marselis, 1667 til Nils Toller, 1701 til general Tritzschler, 1718 til oberst Garmann, 1744 til general Cicignon, 1747 til general Scheel, 1760 til Frederik Clauson paa Bærums verk, 1773 til slotsprest Sverdrup, 1787 til ritmester Iver Elieson, i 1790 for 39000 rdl. til Bernt Anker, 1805 til Morten Anker, som var den første der bodde her aaret rundt, 1836 for 53000 spd. til generalkonsul Wegner, 1848 for 71000 spd. til konsul Frederik Gade, hvis arvinger ved sønnen konsul Gerhard Gade solgte Frogner i 1896 til Christiania Kommune for 750000 kr. Bymuseet har her sine lokaler.