Internt referansenummer: 15.11.09 – A
Kilde:
Gjerpen – En Bygdebok
Utarbeidet av Provst J. L. Quisling – Sogneprest til Gjerpen
Klikk her for å lese litt om forfatteren Provst J. L. Quisling
GAARDSHISTORIE I
KRISTIANIA 1921
I kommission hos H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Digital versjon her hentet fra Skien genealogiske side

Gamle storgaarder i Gjerpen

Mæla

Gaardsrommet_paa_Mela

Gaardsrommet paa Mæla.
Efter et gammelt daguerrotypi.

Mæla ligger paa sletten nordenfor Skien, hvori det nu fra 1ste juli 1916 er indlemmet. Paa østsiden grænser Mæla til prestegaardens nederste del, som nu likeledes hører til byen. Gaardens rette, uforvanskede navn vilde være Mærden. Navnet er forøvrig blit forandret paa samme maate som Hollen til Holla, Dolven til Dolva o. s. v. Den sidste del av sammensætningen forekommer, som alt i Gjerpen I nævnt, ogsaa i flere av navnene paa de i nærheten liggende gaarder, som, foruten i prestegaardsnavnet Gjerpen, i Hyni, Grini, Limi (eg. Hynin, Grinin o. s. v.), paa Uthaugen i Sanni, Søli (Søilin) o. s. v. Den første del i navnet antages at være mor&ethr, gen. mar&ethar, dyrenavnet maar, altsaa oprindelig Mar&etharvin = «Maarengen». Med hensyn til dyrenavnet, sml. Rosvold, eg. Refsvellir, Rævevoldene, Furuvold, eg. Folavellir, Folevoldene, likeledes Oterholt, Svinholt, Ekornrød. I dansketiden skrev man rent feilagtig «Mellum», som man til eks. kan se i de gamle protokoller, da tingene holdtes paa Mæla.

Mæla var, saa langt man kan se tilbake, delt i to bruk, nordre og søndre Mæla, hvorav nordre Mæla eller «Stormæla» altid har været hovedbruket. Det hadde i 1890 en skyld av 65 mark 97 øre. Hertil hørte dengang 12 bortforpagtede stykker, hvorav der svartes en aarlig grundleie. Pr. lste januar 1891 utgjorde besætningen 8 hester, 61 storfæ, 6 svin. Av fjærkræ holdtes 36 høns. Der var over 1000 maal dyrket jord foruten en meget stor have.

Den første kjendte eier av Mærden het Aaste et sjeldent mandsnavn, som dog er bevaret i Gjerpen i gaarden Aasterud eller, som man her siger, «Aasterød», paa østkanten av bygden[1]. Aaste var kong Erik Magnussøns ombudsmand i 1294.

Bjørgulv Aastessøn hadde gaarden 42 aar senere, og har været Aastes søn. 12te mars 1536 var han, sammen med et par andre mænd, paa Bratsberg vidne til, at Ivar Ogmundssøns ombudsmand Jon Baardssøn løslot Torleiv «av fangelsen», idet Solve à Limine (altsaa en Gjerpensmand) «borgade» eller indestod for ham, Dipl. II, 217. Aaret efter, 7/8 1337, indberettet Bjørgulv, selv som Ivar Ogmundsens ombudsmand, Helge Geirmundssøns drap til kong Magnus. Dipl. I, 245.

Ivar Ogmundssøn var dengang syslemand[2].

Aaste Bjørgulvssøn, den førstnævnte Aastes sønnesøn, van eier av Mærden 17de januar 1354, da han som kongelig ombudsmand frikjendte Omund Olavssøn i Nissedal for at ha været med ”hvárke rá?ande eller voldande at hengja Gunnar Ekra”. Det van en sjelden maate at dræpe paa. Siden der øiensynlig har været flere med paa drapet, har det kanske været en stags lynchjustis?

1 1395 het eieren av Mærden Tormod Valdjuvssøn. Hans «eiginkona» Herborg var maaske en sønnedatter av Aaste og Tormod maaske blit eier av gaarden ved hende. Det nævnte aar «à odensdagen nestefter Marteinsmesso», altsaa onsdagen efter 10de november, gjorde han, under uttrykkelig tilslutning av sin hustru «i prestegardenom i Gerpini» en overenskomst med biskop Øistein Aslakssøn, som da opholdt sig paa Gjerpen under sin visitasreise til Telemarken. I et brev, utstedt paa Gimsø 14de januar 1409 overlot egteparret Tormod og Herborg («Berulvsdatter» vistnok feilagtig for Bjørgulvsdatter) søndre Mærden til ridder Gaute Erikssøn for hans levetid, «at bygge, saa og pløie,» hvorefter gaarden igjen skulde falde tilbake under Tormod og Herborg og deres arvinger. Vidner til overenskomsten var provsten Jon Kjetilssøn paa Gjerpen og lagmanden Harald Haakonssøn. Dipl. IV, 775. Allerede i et brev av 30te oktober 1385 tales der om ”nørdre Mærdine i Gerpine sokn”, saa gaarden alt har været delt før 1409, da Gaute fæstet søndre Mærden. Aaret efter dette sidste, den 6te december 1410, kjøpte Gaute av biskop Jakob Oslo domkirkes gaard i Skien, kaldet «Herrans garde», en gaard, som oftere omtales, blandt andet som tingstue for lagmanden. Gaute forpagtet ogsaa biskopstienden av Gjerpen sogn for en aarlig avgift av 5 nobler. Denne handel sluttedes paa Gjerpen prestegaard, hvor biskopen da opholdt sig, antagelig paa visitasreise. Dipl. IV, 783.

Denne Gaute Erikssøn er en i Norges historie velkjendt mand. Han tilhørte familien Galtung, var ridder og riksraad. I sidstnævnte egenskap tok han del i Kalmarmøtet i 1397, hvor unionsdokumentet blev opsat. Ellers var han fra 1386 syslemand i Skiens sysle. I et brev av 5te april 1399 betegnes han som kongens «fogothe i Skidu syslo». Allerede før 1380 er han nævnt i et brev fra dronning Margrete til hendes husbond kong Haakon ; hun ber kongen i brevet, at han ikke vil være «ublid» paa Gaute Erikssøn, fordi han ikke var istand til at komme til ham. 19de december 1386 udstedte lagmanden Harald Haakonssøn i «austrgardsstovone i Gimsøine» et brev, hvorefter han med flere var vidne til, at Olav Olverssøn solgte Gaute Erikssøn et markebol jord i Hægseter (Høgset), som ligger «i Gerpine sokn à Hofund», for to merker guld, som han skyldte Gaute, Dipl. I, 550. Et par maaneder før hadde biskop Øistein paa sin visitasreise i Telemarken, mens han opholdt sig paa Kilen i Kviteseid, den 24de oktober 1386 forpligtet en drapsmand deroppe, Grjotgard Nikulassøn, til at betale Gaute Erikssøn, antagelig paa kongens vegne, 8 pund «hardstein» eller brynesten, som skulde leveres i Skien 3 uker efter, Dipl. IV, 651. Den 12te mai 1399 erkjendte syslemanden paa Færøerne, Greip Ivarssøn, i et i Skien utstedt brev at have kjøpt av «hæderlig ridder og sin kjære frænde» hr. Gaute Erikssøn et skib, som han med Guds hjælp vilde «sigle» til Færøerne, og skulde give for det 200 mark at betale med 2 huder for hver mark og 24 «pakker» færøisk vadmel. 1ste april 1412 gav Gaute Aslak Askjelssøn gaarden Nottingen i Mandalen paa Agder «frjølst og heimholt firir hvarjum manne».

Gaute Erikssøn var fra omkring 1380 gift anden gang med Margreta, en datter av riksraad Otto Svalessøn Rømer og en datterdatter av drotseten Erling Vidkunnssøn (død 1355). Med hende hadde han en datter, som het Gertrud. Gaute og denne hans hustru ligger begravne paa Giimsø, hvor han allerede i levende live hadde en «sovestue». Ved fru Margretas død gav han klostret flere gaarder. Tidligere hadde han git Vadstena kloster i Sverige 3 gaarder i Vestergötland for sin første hustru og hendes mor, som hadde faat sit hvilested der. Hr. Gaute har været baade en høitstaaende og from mand, ser det av alt ut til.

En anden i tidens historie ikke ukjendt mand bodde nu længe fremover paa nordre Mæla, nemlig fogden Herlaug Pederssøn; ja, han synes at ha bodd der i omkring halvhundrede aar. Han var der allerede 14/10 1410, da Gaute endnu var paa søndre Mærden.

Herlang Pederssøn nævnes i september 1414 som «fuithe i Skýdo syslo», i juni 1416 er han «fauuita» (!) fremdeles og har vel været det nogen aar tidligere ogsaa. 12te januar 1424 kaldes han «undersyslemand», som vel ikke er væsentlig forskjellig fra foged, der ved denne tid holdt paa at bli en almindelig benæv¬nelse paa disse kong Eriks forhatte tjenestemænd. 1426 og likeledes 1446 tituleres han «væbner». Ved forliket paa Jersøen mellem Svarte Jens og Amund Sigurdssøn (nærmere omtalt foran) fritoges specielt Herlaug Pederssøn fra at forlate landet, mens alle de øvrige fremmede fogder skulde utvises og kun ha fred i landet til nærmeste St. Hans. Han har da vel ikke været saa ilde likt som de andre; men 8 aar senere, i 1444 eller aaret forut, gjordes der ogsaa et opløp, som specielt var rettet mot ham. Et minde derom er bevaret i et brev av 30te mars 1444, da Orm Sigurdssøn fra Øverland i Kviteseid forlikte sig med ham for sin verfar (svigerfar) Grim og sig se1v «fore roff ok utløp, som de hafve giort Herlaug, i svá máte, at Orm skal atterfange (faa igjen) ein dyne ok V stykker klæde ok give honom IIII mark gulls ok have luget (betalt) innen XII mánade», Dipl. V, 724. Den 9de september 1454 kvitteret han paa Mærden Svenke Svenssøn for bøter i anledning hans overfald paa Herlaugs tjener Jeppe Falster, der hadde tilsynet med en gaard, Herlaug hadde i Hardanger, eller som det heter i brevet «for det roff som han mik røffede udi Hardanger». Dipl. I, 831.

I begyndelsen av aaret 1458 levet han endnu, da han var tilstede med flere andre paa et møte i Skara i Sverige; men aaret efter, 8de juni 1459, levde han ikke længer. Hans hustru Adal (Aadel) Erlingsdotter, som tydelig maa ha været norsk, var nemlig da enke.

Jens Pederssøn, en bror av Herlaug, blev hans eftermand som foged og bodde ogsaa paa nordre Mærden. Ovennævnte 8de juni 1459 stadfæstet han «det kaup (d. e. den handel), som min broder Herlaug Pederssøn, hvis sjæl Gud naade», hadde sluttet med Egil Neridssøn, til hvem Herlaug hadde solgt 3 markebol jord i nedre Taraldli i Molands sogn i Fyresdal. Dipl. I, 880. Den 14de mars 1474 – altsaa omkring 15 aar senere – var provsten paa Gjerpen Peder Gudleikssøn med flere vidne til, at ”Jens fut” og hans hustru forliktes med Margit Aslaksdatter om en arv og mange andre ting, hvorom der hadde været tvist mellem dem, – som det heter i brevet: «ok mong onnor málefni ok articula, som theirra mellom var komet.» Det er baade oldnorsk og latin, saa det kanske er provsten, som har sat forliksbrevet i stil. Dipl. III, 905.

Sidstnævnte brev blev opsat paa søndre Mærden, saa fogden kanske nu var flyttet dit. Endnu nævnes han i et brev, dateret 14/11 1477, saa han altsaa har været kongens foged paa disse kanter omkrina 20 aar. Som sin bror var han gift med en norsk kvinde, Herborg Nikelasdatter. Hun var av formuende forældre. At faa egte slike kvinder var just et maal for mange av de danske adelsmænd, som kom herop. Det var ikke nok med, at de gjennem haard inddrivelse av tunge skatter utsuget landet, saa vel som gjennem haarde bøter; de sat ogsaa efter de rike gifter, og det fremmede var vel ogsaa her fint og gildt i mange av de unge pikers øine.

Der var vistnok endnu en tredje bror; foruten Herlaug og Jens ogsaa en som het Hakon Pederssøn. I 1452 fungerte han her en stund; ellers var han foged i Brunla og nævnt som saadan baade 1447 og 1453.

Saa vet jeg intet om eierne av Mæla i hele 200 aar. Man kunde vel altid med en del besvær faa visst noget om deres navne i det mindste; men det har ikke faldt saa for mig, at selv det har lykkedes. Nu følger derimot en række eiere, av hvis vældige rigdomme det endnu lyser. Med dem kom vel ogsaa først Mælas egentlige «glansperiode»; men jeg maa ogsaa med hensyn til dem la mig nøie med mindre, end jeg kunde ønske. Det er ogsaa i grunden egentlig Skiensfolk og ikke Gjerpenfolk, som det her gjælder.

I første halvdel av 17de aarhundrede eiedes søndre Mæla av borgermesteren i Skien Jan Trinepol. Det maa vel, efter navnet at dømme, ha været en hollænder av første oprindelse. Alt i 1609 var han borgermester i Skien. Foruten Mæla eiet han i Gjerpen 3 huder i det nærliggende Venstøp samt 1 tønde i Sukka oppe i Puttene og likeledes en tønde i Luksefjeld. Dette tyder egentlig ikke med nødvendighet paa noen større rigdom, og den var kanske heller ikke større. I 1651 var Jan Trinepol ikke længer ilive, og 12/12 1660 blev hans enke, Anne Engelsdatter, en datter av lagmanden Engel Knudsen, der, som vi lærte ham at kjende blandt lagmændene, kun var en ”middels” engel, begravet i Gjerpen kirke, 71 aar gammel.

Sønnen Kornelius Trinepol var raadmand og rik kjøbmand i Skien, foruten eier av Mæla. Han blev begravet 18/8 1678, 67.1/2 aar gaminel. Han hadde været to ganger gift, først med Aase Iversdatter og anden gang med Karen Iversdatter Friis fra Landvik ved Grimstad, der var av adelig slegt, likesom en datter av lagmand Engel Jenssøn, Maren Engelsdatter, blev gift med en mand derborte av samme familie. Deres datter Aase Trinepol blev 7/10 1673 gift med fændrik ved Vesterlens regiment Laurits Brun, som kun levet 1/2 aar efter bryllupet og blev begravet oppe i Kviteseid 22/3 1674.

Samtidig med at disseTrinepoler bodde paa søndre Mæla bodde Hans Iverssøn paa nordre eller paa Stormæla, og med ham blev det ogsaa stort der[3]. Til at begynde med var Hans Iverssøn ikke meget velstaaende; men han var en flink forretningsmand, og han var det ogsaa i begge sine egteskaper. Ved det ene som ved det andet endte han som sin tids rikeste mand i Skien, og hadde han faat et længere liv, hadde han vist ogsaa faat en endnu større formue, men han blev begravet 10/6 1668, kun vel 51 aar gammel, da han var født 2/2 1617. Skiftet efter ham blev sluttet til jul 1668 (5/12). Boet kom paa 64,530 riksdaler foruten 3,124 i usikre, mest utenlandske fordringer. Hans omfattende jordegods takseredes til 18,328 riksdaler. Naar vi nævner enkelte av hans eiendomme, faar vi bedre begrep om, hvorledes vi maa bedømme priserne, maalte med nutidsmaal. I Eidanger eiet han saaledes Jønholt og admiral Pros Munds tidligere herregaard Bjerketvet, i boet takseret til 800 riksdaler, i Solum Siljan, i Holla Fén og Romnes – takseret til 400 riksdaler -, fremdeles Søve, den nuværende landbruksskolegaard, Gunheim i Sauherad, takseret til 300 riksdaler, Bjerva i Bø, Jamtvet, Ramberg og østre Ryen i Heiddal, Kleppen i Hjartdal, ja, helt op til Seljord og Kviteseid hadde han gaarder! Den samlede skyld av boets hele jordegods var 98 tønder, 2 mæler, 63.1/2 huder og 3 skind. Men alt dette jordegods, hvis samlede lakst, som nævnt, var 18,328 riksdaler, utgjorde dog ikke mer end fjerdeparten av hele hans formue! Hertil kom nemlig baade bygaarder og skibe, store lagere og kostbart løsøre. Alene sølvtøiet taksertes til 700 riksdaler! Rikere mand har der visst aldrig været i Skien, hverken før eller senere. Omsat til nutidens værdier blev det hele mange millioner.

Hans Iverssøns første hustru het Pernille og var datter av den rike trælasthandler Halvor Nilssøn. Hun var født 1624 og døde 1659, kun 35 aar gammel. Hun var en søster av Gjerenspresten Nils Halvorssøn. Hans Iverssøn giftet sig igjen aaret efter, 2/12 16160,  med Magdalene, datter av sognepresten i Skien, hir. Jesse Matsen. Hun overlevet sin mand i mange aar og døde først i 1707. Med Pernille hadde han 7 barn, 3 sønner: Ivar, Halvor, og Gjert, og 4 døtre: Dorte (død som barn), Karen, Anne og Maren. Av barnene med den anden hustru kan nævnes datteren Pernille, opkaldt efter den første hustru. Ved skiftet efter hende fik barnene tilsammen en arv paa 15.800 riksdaler. Dertil skulde hver faa 100 riksdaler, naar de skulde ha bryllup, for at det kunde bli et stort gilde. Da han var død, la barnene paa sin side sammen og kjøpte for 500 riksdaler deres farbror Gjerts gaard i byen. Den skulde indredes til et kapel over hans grav. Kirken, skolen og byens fattige hadde han betænkt med tilsammen 500 riksdaler. Storsindet har han været. og stort vilde barnene gjøre det til hans ære. Hæder over hans minde, om alt nu er glemt! Han har gjort sin gjerning.

Svogeren, mag. Hannibal Jessen, sogneprest i Skien, gift med Margrete Adeler, som før nævnt, eiet i den følgende tid søndre Mæla. Ved skiftet efter ham i 1695 taksertes denne del av gaarden til 450 riksdaler.

Prokurator Peder Bagge er derefter blit eier av nordre Mæla, hvorledes, vet jeg ikke. Omkring 1710 optræder han ofte paa tingene som «fogedfuldmægtig». Hans søn Jakob blev under en St. Hansmoro ved uforsigtighet skutt ihjel av en kamerat, søn av prokurator Peder Christensen, mens de lekte med en nøklebøsse. Peder Bagges hustru het Margrete.

Kjøbmand PederJakobssøn Juel arvet nordre Mæla ved egteskap med Bagges datter Katrine[4].

Grosserer Didrik v. Cappelen arvet nordre Mæla paa samme maate, ved egteskap med Juels datter Petronelle (født 1737, død 1785). Aaret efter hendes død, i 1786, giftet Cappelen sig igjen med den 18-aarige Kristiane Elisabet Bøiesen (eller Ording), han var da 52 eller 34 aar ældre. Cappelen, som var født i 1734, døde i 1794, 60 aar gammel[5]. To aar efter hans død giftet ogsaa enken sig igjen, i 1796, med Jakob Aall paa Borgestad, hvor hun døde i 1833.

Didrik v. Cappelen, junior, var født i Skien 21/7 1767 og døde paa Mæla 3/4 1828. Den bekjendte Gudbrandsdøl Kristen Pram, som i aarene 1804-1806 reiste i Norge, ansat hos et kngl. dansk selskap til jordbrukets fremme, skriver i sin indberetning til sel¬skapet om Didrik v. Cappelens jordbruk paa Mæla: «Paa en avlsgaard, som han eier nær byen, sætter han ære i at drive kulturen til det høieste ved anvendelse af anskaffet fortrinlig agerdyrkningsapparat, ved forsøg med forskjellige sædearter og forskjellige kulturmaader» o. s. v.[6]

Didrik v. Cappelen, junior, var ogsaa to ganger gift, først med Marie Plesner, født 1768, død 1800, kun 32 aar gammel, anden gang med Marie Severine Blom, født 1778, død 1832, datter av Hans Christophersen Blom paa Lagmandsgaarden. Cappelen, som i sin tid var Skiens rikeste mand og foruten Mæla eiet Gimsø, Bratsberg og Hollen jernverk, fordelte disse eiendomme saaledes, at sønnen Hans av andet egteskap fik Mæla og Gimsø, svigersønnen Christopher Hansen Blom, der var gift med datteren Marie Elisabet, fik Bratsberg, mens sønnen Didrik av første egteskap, født 1795, fik det større eiendomskompleks Hollen gaard med jernverket. Sidstnævnte døde i 1866.

Det kostbare monument over ham paa Skiens gamle kirkegaard blev, tillikemed de gjenværende rester av hans ben, da kirkegaarden rasertes og opfyldtes, overført til Brække museum, hvor det er opstillet i havens samling av gamle gravmonumenter[7].

Hans Blom Cappelen, der var søn av Marie Severine Blom, Hans Bloms datter, var født 23/2 1803 og døde juledag 1846. Hans mor hadde bodd som enke hos ham og var død paa Gimsø 2/11 1832. Han blev 16 /12 1825 gift med Benedikte Cappelen, en datter av grosserer Ulrik Fredrik Cappelen i Porsgrund. Hun var født i 1804 og døde paa Gimsø 18/11 1881, efter med stor dygtighet at ha fortsat sin mands mangeartede forretning, under firma ”Hans Cappelens enke”, indtil 1874, da Gimsø overtokes av sønnen Didrik[8].

Mikael Cappelen, tidligere bosat i Lier og Drammen, kjøpte som det synes, Mæla av Hans Cappelen paa Gimsø og døde paa Mæla 3/11 1829, kun 42 aar gammel, hvorefter gaarden indehavdes av enken Petronelle Kristine Cappelen. Deres datter Marie  Severine, opkaldt efter bedstemoren. født Blom, født i Drammen i 1814, konfirmertes i Gjerpen i 1830.

F_C_Borchsenius
Fredrik Charlow Sophus Borchsenius.
Fotograf ikke oppgitt.

Fredrik Charlow Sophus Borchsenius kjøpte Mæla av enkefru Petronelle Cappelen.

Borchsenius var søn av sogneprest Johannes Borchsenius i Værum, Jyl1and, hvor han blev født 10/1 1808. Han var norsk juridisk kandidat fra 1832 og blev i 1844 foged i nedre Telemarken. Han nød stor tillid baade i det engere og i det større distrikt, var saaledes ordfører i Gjerpen 1853-1859 og repræsentant for Bratsberg amt paa ikke mindre end 8 storting: 1842, 1845, 1848, 1854, 1857 , 1858, 1862-1863 og 1864. Paa Mæla blev der straks efter hans overtagelse av gaarden oprettet en landbruksskole for amtet, hvis første bestyrer likeledes var en dansk prestesøn fra Sjælland) Kaspar Holter Jensenius, der utgav en ”Økonomisk beskrivelse av Bratsberg amt”. Da Jensenius i 1850 sluttet ved skolen, ansattes en svensk agronom Skoglund som bestyrer. Skolen nedlagdes i 1867 for senere at avløses av en fuldkomnere landbruksskole paa Søve.

Foged Borchsenius var gift med Anne Margrete Wessel, datter av den gamle sorenskriver Jonas Wessel paa Bjørndalen i Solum. Hun var født 1/12 1810 og døde 26/1 1885 i Skien. Borchsenius døde ogsaa i Skien, 12/12 1880.

Gaarden var da solgt til den rike og agtede Heiddøl Ola Haave, fra Haave i Lillehered, en god ven av kong Oskar den 2den, som han efter indbydelse besøkte paa Bygdø. Efter Haaves død gik gaarden over til svigersønnen Halvor Jønsi i Heiddal, der heller ikke tilflyttet Mæla, men blev boende i Heiddal. Han var gift med Haaves datter Marie, som døde 1914.

En mængde embedsmænd har i tidens løp bodd paa Mæla og leiet sig bolig i gaardens rummelige bekvemmeligheter. Saaledes amtmændene Lindberg og Esemann i ældre tid og i nyere tid amtmændene Wedel Jarlsberg, Aubert og Engelhart, og flere sorenskrivere og fogder samt forskjellige andre embedsmænd, skolemænd, ingeniører o. s. v.
Jeg har paa grund av omstændigheterne hat mindre leilighet end ønskelig til at sætte mig ind i Mælas nyere historie.

Ola_Haave_og_Kong_Oscar
Ola Haave og Kong Oscar den 2den.
Billedet er tat under Bandakskanalens aapning.
Fotograf: Saabye, Skien

_________________________________
[1] Hermed kan sammenlignes en anden gaard paa denne kant: Grunderud, av det likeledes sjeldne mandsnavn Grunde. Gaarden kaldes nu almindelig ”Grønnerød”. Værre er dog forvanskningen av Eiriksrud i øvre Gjerpen den er blit til «Erse»!

[2] Se om ham foran under Bratsberg.

[3] Kornelius Trinepols hustru Aase Iversdatter er maaske en søster av Hans Iverssøn.

[4] Raadmand Peder Rasmussøn Juel, død 1684, og sønnen Peder Pederssøn Juel, sogneprest i Eidanger, død 1685, er vel av samme familie. Prestens søster Sarka var anden gang gift med postmester Mikkel Povelssøn Ringkjøbing, første gang med Jakob Pederssøn Bloch, død 1694.

[5] Didrik Cappelen var søn av kjøbmand i Skien Didrik Cappelen, som var født 1699 og døde 1768. Han var gift med Dortea Ringkjøbing, død 1761, en datter av ovennævnte postmester Ringkjøbing og Sarka Pedersdatter. Hans far Ulrik Fredrik Cappelen var ogsaa kjøbmand i Skien, født 1668, død 1722. Hans far Johan Cappelen, født 1627, død 1688, var foged i Lier. Familien er av tysk oprindelse.

[6] Se Schneider, Fra det gamle Skien

[7] Se mer om ham og hans anden hustru under Borgestad.

[8] Mer herom foran under Gimsø (Bratsberg).

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *