Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

Herren bringer os hjem til Himlens Frydesal

Religionen har alltid hatt en stor plass hos de utvandrede nordmenn. Kirken var ofte midtpunktet i de norskamerikanske samfunn, og dette har holdt seg opp til våre dager. I Wisconsin kom den første norsk-lutherske kirke allerede i 1852, og immigranter skriver hjem til Norge og forteller at «Guds Ord er rigelig iblant os af præster og lægmend».

Det brevet vi her gjengir er skrevet av Ingeborg Mikkelsdatter Ree fra Meldal. Hun var den sjette i en søskenflokk på åtte, og hun var født omkring 1840 på garden Negar Ree. Når hun dro til Amerika er usikkert, men hun hadde en liten datter med seg da hun reiste fra hjembygda. Troen på Gud beholdt hun like sterk i alle år, og i dette brevet gir hun uttrykk for stor omsorg for sine foreldres ve og vel.

Ishpeming
2/2-1874

Kjære Forældre.

Eders kjærkomne Skrivelse baade fra eder og Søster Sara har jeg rigtigt modtaget og gjennemlæst med megen Opmærksomhed. Jeg erfarer da af Skrivelsen, at de til den Tid og Stund var frisk og Sund, og det er da glædeligt for mig at høre og blive underrettet om. Jeg har da og den Glæde, Gud være lovet, at jeg til Dax Dato er frisk og sund samt min lille Datter nyder det samme Gode. Og jeg maa bekjende at intet mangler os for det nærværende Liv. Men jeg har en Agten og Higen efter endnu engang i Livet at faa skue eder baade Forældre og Søskende i dette Liv. Men det er en Ting, som er os alle ubekjendt, om afstanden kan være kortere, end den er mellem mig og eder nu for Tiden, saa kan det ofte hænde at træffe sig saa, at man faar ikke skue sine Børns Ansigter mer i levende Live. Men da var det om at gjøre, at vi kunde styre vor Gang saaledes her i Støvets Land, at naar vor Vandring her er afgjort, at vi kunde faa gaa hjem til Himlens Strand, og der faa skue hverandre med glade Ansigter, og tillige faa takke hinanden for de stakked Dage vi var sammen herne. Ja, kjære Forældre, lader os prøve paa at føre vaar Vandring saaledes, at naar Herren i sin Visdom finder det for godt at udslukke vor Livs Lampe, at vi da ikke skulde være red at gaa Døden imøde, men takke Herren for, at han vil tage os ud af denne Verdens Jammerdal og bringe os hjem til Himlens Frydesal. Husk paa de som nu er gammel og gaar og hælder mod Graven, at snart kan eders Lys udslukkes og da jelder det om at have sine Lamper istand og gaa Brudgommen imøde at modtage Kronen som er henlagt til alle Kristi tro Efterfølgere, Husk paa det Guds Ord som siger. Uden Omvendelse sker ingen Forladelse, og saa er det om at gjøre at bruge Alvor og Flid i Troens Kamp og Strid. For da bliver det andet at bestille end med Verdens Lyst at spille hvis det skal blive Alvor.

Ja nu har jeg vent Pappiret om paa den sidste Side og da maa jeg skride tilende med samme. Men førend jeg nedlægger Pennen vil jeg under Guds Naade ønske, at disse faa Ord maa naa frem og finde eder i Velbefindende.

Saa være da saa kjærligt hilset fra mig med et timeligt lev vel, men frem for alt, at vi maa faa leve vel hisset i Evigheden som ingen ende har.

De hilses fra unge og gamle Knud Ofstad med Familie og Arnt Traangbakken med Søster, at alle lever vel for Tiden. Men tilsidst ere Forældre og Søskende paa det kjærligste hilset fra eders langt bortfjernede Datter.

Ingeborg M d. Ree