Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Mangen husmor har aldrig havet hummer i sit hus, ikke bare fordi de er dyre, men fordi det er en afskylig ting at faa dem kogt. De maa nemlig koges levende. Og den, som engang har sett de stakkars dyr forsøge at krabbe sig op af det kogende vand, glemmer ikke dette syn saa snart og vogter sig i regelen for at faa det omigjen. Men det hænder jo, at man faar friske nykogte hummer i foræring – og da er jo dødsmaaten glemt over, hvor godt de smager!

En fin suppe kan koges paa hummerskallene og det smaakjød, som sidder igjen hist og her, og som er friskt, rogn o. lign. Man støder skallene og kjødet sammen med lidt smør, og koger det i ”Billig kjødkraft” med en persillekvist 10 min. Saa siles suppen, og nu kan den enten jævnes med etpar Æggeplommer, som vispes i terrinen, mens den kogende kraft heldes i; eller: den staar lidt, naar den er silt op, saa at smøret flyder op. Dette skummes af og gnides ud i gryden med lidt mel, hvorpaa kraften spædes i. – Krydres med lidt muskat eller et gran kayenne og 1 glas sherry eller madeira. Smaa fiskeboller og aspargestopper kan – om det skal være fint – tilsættes, og butterdeigsfigurer spises til.