Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde: Brevet hjem

En samling brev fra norske utvandrere

Samlet og redigert av Per Jevne
COPYRIGHT 1975 – BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1

I alt saa begrov jeg

6 af mine barn

kke alle utvandrede nordmenn skrev like flittig hjem. Noen skrev overhodet aldri til slekten hjemme, andre lot det gå så lenge mellom hvert brev, at det til slutt ble vanskelig å spore opp slektninger hjemme i gamlelandet. Martha Dahl dro fra Trondheim i 1879, 28 år gammel. Hun fikk i alt åtte barn i Canada, seks av dem døde. Mange år senere skrev hun brev hjem, brev som ikke nådde slekten. Men omsider ble en niese i Trondheim oppsporet, og dette brevet til Marie Andersen, født Waal, ble skrevet i 1930. Da var brevskriveren blitt en gammel og sliten dame, et hardt og sorgfylt liv hadde satt sitt preg på henne. Martha Dahls brev til sin niese på småbruket Mæle ved Nardo minner oss om at vi heller ikke skal glemme de som gjorde det mindre bra i sitt nye hjemland.

Medicine Hat,

Alberta, Canada,
Juli’ 5th ’30.

 

Min søster Marie.

Jeg maa nu prøve at svare paa dit kjærkomne brev, som var bode sorg og glæde. Jeg havde aldrig tænkt at jeg skulde faa høre ifra mit folk igjen. Jeg blev nok bedrøvet over at see at begge mine brødre er afgaaet ved døden. Jeg viste at Moder var død for en tid siden, men det var alt. Jeg har prøvet før at finde eder, men brevene kom altid tilbage, saa var det en veninde af min her som sagde at jeg skulde skrive til Consulen, og at han kunde nok finde eder, og naar jeg fik svar fra eder, saa har han nok fundet eder.

Saa er jeg den eneste som er igjen af vores lille family, og du er nok omtrent ret om alderen ogsaa. Jeg bliver 79 Aar den 10. februar 1931. Jeg er frisk og rask til dato, men du maa ikke tro at jeg er som i mine unge dage, for jeg føller nok mine Aar. Men jeg har det godt for jeg har min eldste datter hos mig som er nu en ung Enke paa 54 Aar, og som er skribenten.

Nu maa jeg prøve at fortelle Eder lit om mine Aar her i America. Jeg fandt nok ikke nogen guldmine eller ku i grøndt grass. De første 3 Aar her i America, saa var vi paa en rented farm, hvor vi fik halve of cropen, daarlig Avling og daarlig pris, ogsaa flyttede vi ud paa prærien hvor vi livede i 13 Aar, og hvor alle vores Barn blev født, 8 i tallet, og i mellom trange tider daarlige kropper, daarlig pris, og en stor familie saa var vi istand til at komme helsig igjennem til vi havde en mængde Kreaturer og 5 hester, vogner og husbeholdning og nogle penge, og da skulde vi ud paa den store Nord Dakota prærien og tage op en Homestead, det var i 1897. Det var da at ulykken kom ind i familien, den første vinter, Mars den 6th 1897 saa døde vor lille gut. Han skulde have blevet 5 Aar den Mai maaned. Saa tog vi Homestead og begynte at lave vores hjem, vi fixede op et noksaa pent et hjem. Saa i 1902 saa døde far (din onkle), saa havde jeg 2 halvvoksne gutter som drev farmen til 1905, saa døde den andre af guttene, of galloperende tærin, han var da 18 Aar gammel, og 3 (tre) dage senere saa døde en gift pige, hun døde ikke 23 Aar gammel og livede et liden pige, som jeg maate tage og drage op som min egen, den lille pige wanted en Maaned paa 3 Aar da jeg tog hende, — hun bliver nu 28 Aar den 15 August, er gift og har 4 barn.

Saa havde jeg en anden Datter som blev Enke en maaned senere. Hendes Mand blev dræbt paa Rail-Roaden. Saa var der tre sørgelige hjem med en gang.

Saa var nok enden ikke enda, disse døds fald hendte i July og August i 1905. I November 1905, saa blev min eldste gut totalt blind.

Han havde været ude og hunted og blev skudt, dette havde lavet poison i hans legeme og af dette blev han blind. Saa tog jeg ham til de beste øienlæger her, hvilken er i Rochester Hospital i Minnesota, og blev operated paa, — han var blind den hele vinter men om Vaaren fik han sit syn paa et øie og var ganske bra i 2 Aar, — da blev han plutselig syg og døde inden 24 timer, han døde i 1908 og blev begraven Januar 2nd 1909.

Og 22 Februar 1906 saa døde en voxen datter ogsaa 28 Aar gammel, gift men ingen barn. Den voxne gutten var ogsaa 28 Aar naar han døde.

Ja i alt saa begrov jeg 6 af mine barn saa du kan tro at det ikke alt var godt. Men da blev sorgen for stor, hver gang jeg gik til den lille by, saa gik jeg paa grav-yarden, saa ved du dette kunde ikke gaa on, saa solte jeg hvad jeg havde og reiste til Canada, hvilket er nu 21 Aar i Vaar siden.

Naar jeg kom til Canada saa tog jeg op en Homestead, for jeg havde 6 Kuer, 2 Aarsgamle Kviger, 4 Kalver, en liden Hæst, ogsaa var jeg alene og denne lille pige som var da 6 Aar gammel.

Men ulykken var nok ikke endt enda. Jeg var paa farmen i 14 maaneder. Den andre Vaaren som jeg var der saa kom det en stor blizzard sent paa Vaaren og jeg mistede alle mine kreaturer, de frøs ihjæl i den forferdelige blizzard. Saa der sat jeg med tomme hænder, jeg havde min Hest og en liden buggy, og den lille jente. Saa tog jeg min Hest, buggy og pige og kom hid til byen, jeg kjørte 60 Mil, og da jeg kom til denne Nybygger-By, saa havde jeg 75 cent i penge. Saa gjora jeg hesten og sov under buggyen med pigen, hæsten kom løs den første nat, og jeg har aldrig set ham siden, da var jeg 57 Aar. Saa begynte jeg at gaa ud og vaske andres Lordvaade Klæder, som jeg da gjorde for et Aar. Da var jeg Rig. Jeg havde sparet isammen $ 40,00, og da begynte jeg at borde, for Byen begynte at voxe som om de havde fundet en Guld-Mine, og jeg tjente godt, saa jeg har bygget mit eget hus, men da brød Krigen ud saa gik alt galt igjen. Jeg har mit hus men lidt skyld paa det, og en lot som er jeg har et stort stykke med potatoes og alle slags andet garden-stoff.

Mit hus er 30 x 48, en etage, et lidet garnet opstairs, 7 soverom, baderom, diningrom, og et stort kjøkken. Jeg har arbeidet hardt her men jeg har det godt, for Kooking, varme i huset, lys, bruger jeg Naturlig gas. Jeg har sewer og vand i huset saa alt jeg behøver at gjøre for at drage vand er at turne paa en Krane, det samme naar jeg tænder i stoven, — turner en Krane og holder en fyrstik over pipa saa har jeg varme i min store stov.

Det er nu en trang tid her, intet arbeide for nogen, saa jeg har ingen bordere, men der bliver vel nogen til høsten igjen. Croppen ser ikke godt ud siger farmerne, men min garden er fin for jeg har en slange saa jeg giver den vatten naar det trænges.

Nu har jeg sat ned paa papir det meste jeg har gaaet igjennem i min tid siden jeg kom til America. Men jeg kan ikke sette ned paa papir all den hjertesorg som jeg ha gaaet igjennem.

Nu har jeg det godt, mit daglige brød til dato, en hel hob med venner. Jeg er Bestemor til 4 Barn, og Beste-Bestemor (great-grandmother) til 6 Barn, 4 of dem lever her en 2 Block ifra mig. En datter er her, og den andre er i California, i United States.