Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Kirker Gravhauge og Gravfund paa Voss

D. Evanger Sogn

Ved Kirken stod i 1836 en Bautasten. — Ifølge Christies Optegnelser af 1824 var der paa Hernæs (Hærunæs) for nogle Aar siden i en Gravhaug fondet et Sværd og en Hjelm (Skjoldbule?), — paa Fadnæs et Sværd, et Økseblad og en Askekrukke med Laag, alt af Jern; — og paa Kvashaugen, en Husmandsplads under Langeland i Teigdalen, skulde være en Gravhaug. — Paa Brækhus fandtes 1856 i Gravhaug et Økseblad, en Spyd- og en Pilespids, alt af Jern; — og paa Øksendalen i Eksingdal 1816, formodentlig i Levninger af en Gravhaug, et tveegget Sværd, 2 Spydblade, en Øks, en Knibetang, 2 Bidselmundbid og en Kjedel, alt af Jern, den sidste fyldt med Aske og brændte Ben. Heraf er dog kun bevaret Knappen og Haandtaget til Sværdet, begge af Messing, samt et Spydblad og en Bidselring, som ligeledes er i Museet. Desuden fandtes en hjerteformet Messingspende. — Paa Horveid (Horfeid) var der ifølge Christie 1824 5 Gravhauger, hvoraf de 2 nærmest Tunet havde havt hver sin Bautasten, den ene 8 Men lang, som var lagt i en Lade, den anden, 4 Men lang, i en Madbod; 2 af de andre Hauger var udgravne, og fandtes i den ene intet, i den anden 3 økseblade og et Sværd, liggende i et hellesat Rum, 5 Men langt. — Paa Bolstad laa i 1825 ved Stranden 2 store runde Hauger, hvoraf den ene udgraven, og ved den sydligste af dem en Langhaug, 30 Men lang og 5 bred, samt ifølge Neumann tillige en anden lignende af samme Størrelse. Paa en Bakke sønden- og ovenfor Gaardens Huse tæt ved Veien til Rasdalen var en stor rund Haug, 100 Men i Omkreds og 10 Men høi, hvori Eieren i 1824 satte et Sommerfjøs, og som Christie ved den Leilighed lod gjennemgrave, uden at finile andet deri end Kul og nogle Klumper forrustet Jern. Ifølge Kraft fandtes 1817 i en Myr, omtr. 1000 Skridt ovenfor Søen og 10, 12 Men høiere end denne, «et Skibsanker af usædvanlig Dannelse», hvorved maaske menes den Marmorsten, som nu er paa Bergens Museum, men som fandtes i en Bakke ovenfor Gaardens Huse; denne Sten er rund, 1/2 Men høi, med en Hals, 8 1/2 Tomme i Tvermaal, og endende i et Hoved eller en Halvkugle, 10 Tommer i Tvermaal. — Paa en forhenværende Husmandsplads østenfor Elven og ligeoverfor Grinden til Rongen var der i 1824 oppe paa en høi Bakke en liden med Birk bevokset Gravhaug, hvori engang skulde være fundet et Sværd. Noget længer i Nordost var en stor, ligeledes med Birketrær bevokset Gravhaug, omtr. 120 Men i Omkreds og 20 høi, hvori der efter Sagnet skulde være funden en Gryde med trekantede (?) Sølvpenge i; i 1824 saa Christie endnu Gravkammeret, som var meget stort og opført af flade Stene, lagte paa den Maade, at hver Sten skjød noget udover den underliggende, saaledes at de i Toppen stødte sammen, hvorved der fremkom en Slags Hvælvning. Omtr. 30 Men søndenfor sidstnævnte Haug var en Langhaug, 40 Men lang, 10 bred og 4-5 høi, omgiven af en Grav og gjennemskaaren paa Midten. Nordvest for denne, parallel dermed og ligeledes omgiven af en Grøft, var der endnu en Langhaug af Størrelse som hin, men ei gjennemskaaren.

I Præstegjeldet blev ogsaa fundet paa forskjellige Steder, som ei nærmere angives: i 1827 i Gravhaug 2 smaa runde Skiver af brændt Ler med Hul i Midten, i 1828 ligeledes i Gravhaug en Beltesten, og før 1847 i Gravhaug (?) en vel vedligeholdt Primstav af Træ i Form af en Slange, ligeledes i Museet.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *