Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Kirker Gravhauge og Gravfund paa Voss

A. Vangens Sogn

Kirken (Tegning i Foreningens Arkiv), den største Landskirke i Bergens Stift, er opført af Sten i sædvanlig Form, men med Sakristi paa Korets Nordside; Vaabenhuset og Stræbepillerne hidrøre fra nyere Tid; alle Aabningerne ere eller have været spidsbuede, men Listværk findes kun om den vestre Dør, de tyende Vinduer i vestre Gavl og om Kordøren paa Sydsiden. I Gulvet ved Siden af Alteret er en Luge, hvorunder en Trappe fører ned til en Slags Kjælder, heri skal den sidste bergenske katholske Biskop, Olaf Thorkilssøn, have holdt sig skjult nogen Tid for sine Forfølgere. Kun Korets Tag er nu tækket med Bly; hermed vare ogsaa en stor Del af de øvrige Tage tækket, indtil nysnævnte Biskop tog det til sig.

Vangens Sogn

Voss kyrkje.
Fotografert av Bjarte Sørensen den 18. Januar 2000.

Voss kyrkje

Eldre bilde av brudefølge ved Voss kyrkje.
Fotograf ukjent.

I Kirken finles en Sølvkalk prydet med Forsiringer, og paa dens Stette sees med smaa Bogstaver Jhesus samt paa Forstykket med lignende Bogstaver en anden Indskrift, med Opløsning af Forkortningerne, saalydende: Anno domini moci die sancti Georgii martyris ego frater Nicolaus Johannis feci hunc calicem fieri (Aar 1501 paa den hellige Martyr Georgii Dag (23de April) lod jeg Broder Nicolaus Johannesson denne Kalk gjøre). Kirken er viet til Mikael, og i et Brev af 16 — 31 Desbr. 1271 takker Magnus Lagabøter Menigheden paa Voss for, at den efter hans Faders Raad havde bestemt sig til at opføre en Kirke af Sten, som da allerede var paabegyndt, istedetfor en Træbygning. Ifølge Miltzow skal Kirken være indviet af Biskop Askatin (1270 —1277) paa Urbani Dag, 25de Mai, som endnu i forrige Hundredaar kaldtes Vossernes Kyrmesse — det er Kirkemesse. — Omtrent 200 Skridt søndenfor Kirken stod i 1838 paa en Forhøining, kaldet Utterøen, et 2 1/2 Alen høit Stenkors, og 60 Skridt østenfor Kirken skulde der i 1826 paa en Haug, kaldet Strengerhaug, være et Stykke af et lignende Kors. —Miltzow fortæller, at «Haakon» som blev Præst paa Voss 1423, lod restaurere forskjellige Malerier og malede Billeder, som fandtes paa Præstegaarden i den store Hall (coe naculum), der dengang kaldtes «Biskopens Loft,» maaske det samme som «Præsteloftet paa Vangen,» hvori et Brev blev utstedt i 1315. — Paa Vestrheim fandtes, som det heder, i Gravhaug et Beslag med Gehæng til en Knivslire; — og paa Flage, (Flaagaa) ved Veiarbeide i Flagestigen 1824 et Stykke af en Urne af Klebersten samt 3 blaa og 1 hvid Mosaikperle af Glas. — Paa Rækkve (Røkkvin) var der ifølge Christie i 1824 tre Gravhauger, og i en fjerde blev nogle Aar før fundet en Brynesten, en anden lignende, et økseblad og et Sværd af Jern samt en Messingpung eller Daase, vævet ligesom et Net; i en gravhaug der, kaldet Nøsthaugen, fandtes 1846 en Lerpotte, Stykker af 3 andre forsirede, med Levninger af Ører og Hank af Jern, Levninger af en Hund, brændte Ben og et Kjæveben, samt Jernstykker af ubestemmeligt Brug. — Paa Gjerstad (Geirstad) var ifølge Christie 1824 en opgraven Haug med Gravkammer; — paa Veka tæt ved Veien paa søndre Side af Broen en stor urørt Gravhaug, kaldet Ragnehaugen, 164 Alen i Omkreds og 12 Alen hoi, maaske den samme, hvori før 1847 blev fundet en Messingkjedel med Aske og brændte Ben, en Saks og en Kniv af Jern, samt en udhulet Bold eller Kugle af Klæbersten, hvilke Sager indkom til Bergens Museum. — Paa, Bø var ifølge Christie 1824 imellem Postveien og Vandet 5 store urørte Gravhauger. — Paa Dykesten fandtes 1837 en Skjoldbule af Jern, og 1841 i et Hellekammer i en Gravhaug en liden Kugle af Sand og Svovlkis, en liden Stendup i Form af en Spidskugle med hul igjennem, en liden rund Stenskive, ligeledes med Hul i Midten, 1 Beltesten, 2 Brynestene, 1 ottesidigt Stykke Bergkrystal med spids tillobende Ender, 3 korsdannede Messingspender, 1 forsiret og stærkt forgyldt Sølvspende, omtr. 2 1/2 Tomme lang, med Spor af indlagte Glasflus, hvorunder Guldbelæg, samt en Skjoldbule, 2 Sværd, 1 Spydblad og 1 Øx, alle af Jern, endvidere 1 Lerurne og 1 Stykke af en stor Kugle af en sammenæltet Masse, som ligeledes indkom til Museet. — Paa Sæim (Sæheim) var ifølge Christie 1824 tæt ovenfor Postveien en, som det syntes, urørt Gravhaug, maaske den samme, hvori man senere traf 2 hellesatte Rum, det ene af en voksen Mands Længde, det andet som til et Barn; i det første Rum fandtes en Guldring, 1 korsdannet Spende og 1 ovenpaa forsiret Smoigstol, begge af Messing, og i det andet 3 Perler af Glas og 14 af brændt, tildels glasseret Ler. — Paa Finne (Finnin) staar en gammel Bygning paa 2 Stokværk. Som Tegningen (Aarsberetningen for 1854, KVM) viser, bestaar Underbygningen af 2 firkantede Rum af Laft med hver sin Indgangsdør og adskilte fra hinanden ved en kun 1 Alen bred aaben Gang, medens Overbygningen, som har Sval paa begge Langsider, er af Stavværk og forsaavidt den eneste verdslige Bygning af dette Slags i Landet. Ifølge Miltzows Beretning skulde Salen have været brugt til Gudstjeneste, medens Vangens Kirke stod under Opførelse. Der er heller ikke noget i Bygningens Stil, som strider herimod, da den paa Grund af sine rundbuede Aabninger sikkert maa være ældre end 1250. Oprindelig har vel øverste Stokværk tjent som Gjæstebudshal for Gaardens mægtige Eiere. Salen er nu delt i to ligestore Rum ved en Væg af Stavværk, og naar Sagnet siger, at denne Væg fra først af stod paa det Sted, hvortil den i Tegningen er flyttet, saa er dette, hvad Undersøgelsen har vist, aldeles rigtigt; naar Sagnet derimod tilføier, at Salens mindre Afdeling skulde have tjent som Kor, maa dette ansees for urigtigt, da Væggen ei fremviser mindste Spor af nogen Aabning, som der dog maatte have været mellem Skibet og Koret. Bygningens Tagværk hidrører for en stor Del fra nyere Tid, men de enkelte gamle Spærrer, som endnu ere levnede, vise ei noget Indsnit for Aaser, og det maa derfor antages, at det oprindelige Tag ligesom nu hvilede kun paa Spærrer. — Paa Mølster fandtes 1840 i en Gravhaug, kaldet Skjæmtalehaugen, 2 skaaldannede Messingspender med ophøiede Forsiringer, et Spydblad og et enegget Sværd, begge af Jern, og i samme Aar, maaske i samme Haug, et Sværd og en Paalstav af Jern. Paa Rogne (Rogn), henimod 1/8 Mil østenfor Kirken, stod indtil omkring 1845 en gammel Bygning, der udmærkede sig ved sine Udskjæringer og sin, som det synes, fra den sædvanlige noget afvigende Indretning; kun Skade derfor, at man ikke har nogen Tegning deraf eller en udførligere Beskrivelse. — Paa Ringheim blev i 1780 — 1790 hinden en Hellebard af Jern, som senere indkom til Bergens Museum, og i 1836 i Gravhaug en Øks, et Bidselmundbid, et tveegget og et enegget Sværd, alt af Jern. — Paa Æn var ifølge Christie 1824 en udgraven Haug, kaldet Messehaugen, og 2 urørte, ved Navn Ormhaugen og Steinehaugen; i en fjerde derværende Haug var i 1822 fundet et Sværd og et Økseblad af Jern. — Paa Kvale (Hval) var ifølge Christie 1824 flere store Gravhauger, og i en af dem var det vel, at der i 1832 fandtes en Messingespende; — paa Øvsthus, Lirhus og Melve (Mule) ligeledes flere Gravhauger; — Dugstad en Mængde Gravhauger, runde og aflange, især paa Sletten mellem denne Gaard og Lirhus, og nærmest Tunet en stor Gravhaug; paa Gaarden fandtes 1830 i Gravhaug et krumbøiet tveegget Sværd, et Økseblad, en Sigd og et Spydblad, alt af Jern, Sværdets Parerstang og Knap af Messing med Stribesirater, samt i eller før 1835, ligeledes i Gravhaug, et enegget Sværd, 3 Pilespidser, 2 Sigder, et Bidselmundbid og Stykker af en Saks, alt af Jern. Gaarden skal ifølge Miltzow oprindelig have hedt Hvitheim og faaet sit nuværende Navn efter en af dens Eiere, Haldor Duk, som var Præst paa Voss. Han var en rig Mand og byggede 1327-1348 paa Gaarden «en Bad- eller Vinterstue (Hypokaustum) hvori han imellem Stokkene istedetfor Mose brugte Linklæde, som dengang var noget nyt og aldeles uhørt.» — Paa Lofthus blev, ifølge Christie, nogle Aar før 1824 fundet et Plogjern (Ard), 3 1/4 Tomme langt, 3 7/8 Tomme bredt, Overdelen med stærkt opbøiet og ombøiet Rand, samt en Askeurne, et Sværd, et Økseblad og nogle Bidselringe af Jern. Paa Gjerdaker (Gerdaraker) var der ifølge Christie 1824 flere Gravhauger, og i en af dem fandtes 1831 en Øks af Jern. — Paa Helleve (Helluvin) fandtes i eller før 1830 i Gravhaug Stykker af 3 Skjoldbuer og et enegget Sværd samt et Økseblad, et Bidselmundbid, en Hank, en Saks, en Pilespids, Baadsøm og Klinknagler, alt af Jern; — paa Flatekval (Flatihval) 1827 ligeledes i Gravhaug en øks af Jern tilligemed 2 Urner af Ler, den ene fyldt med Aske, 2 Brynestene, en Messingkjedel, nogle Glasperler og en Kobbersynaal, hvilke Sager ligeledes indkom til Museet; — paa Vinje ifølge Christie 1820 en Hammer af Porfyr, i eller før 1828 en sleben Kile af Sten, i 1831 et Stykke af et Armbaand af Messing, en Stigbøile af Jern, indlagt med Niello af Sølv, og ved Øiet, hvor den gaar over i en rund Knop, omtvundet med Guldtraad, endvidere, uvist om sammen med nævnte Sager, en firkantet forsiret Spende af Messing samt endelig et Økseblad og et Sværd, begge af Jern. — Paa Langedal, en Sæter ovenfor Repaal (Ripaall), skulde ifølge Christie 1824 være 2 Bautastene; —paa Kyte (Kytrin) og Noreim flere Gravhauger; — og paa Lemme (Hlemmin) paa en Bakke, kaldet Skotvolden, 2 omtr. 4 Alen høie Bautastene, og paa et andet Sted 3 udgravne Hauger, hvoraf i den ene samme Aar fandtes et Spydblad af Jem og i anden en Lemme; og paa Bakketun flere store Gravhauger; i en Fjøstomt paa Gaarden fandtes 1828 10 Arm- eller Haandledsringe af Sølv, bestaaende af sammensnoede Stænger, samt en Kjede og 2 hule forsirede Perler, hvilket alt indkom til Bergens Museum, erterat den ene Ring var sammensmeltet til en Stang; denne tilligemed 4 af Ringene, Perlerne og Kjeden anført under B. 735-738, medens en af de øvrige Ringe er byttet til Trondhjems Vidensk. Selsk. I en Gravhaug fandtes senere en Ring af Messing, hvori en pincetagtig Plade, en Hammer af Jern, en Kjedel af Messing, 6 Glasperler, en Synaal af Messing, en hel Del forrustede Jernstykker, deriblandt Baand til Kar, Pile- og Spydodder, Sværde og Dolke, en Kam af Jern, et Redskab af Træ, bestaaende af et cylinderformet dreiet Rør, 3 Tommer langt og 3/4 i Tvermaal, omgivet med et tyndt Messingbelæg og et Lag af Nøtehaar, endvidere et Messingredskab, antagelig af lignende Form som nysnævnte og sammenrustet med et Stykke deraf, samt endelig Stykker af en Skjoldbule af Jern. — Paa Bryn fandtes i 1838 i Gravhaug et Økseblad, et Stykke af et tveegget Sværd, et enegget Sværd, 3 Pileodder, en Kniv, en Sigd, et Ildstaal, et Bidselmundbid og en Trefod, alt af Jern; paa Li 1859 en Nøgel af Jern. — Paa Nedre Aure aabnedes i 1835 en rund Gravhaug, som havde et hellesat Kammer fra Nord til Syd, 7 1/2 Alen langt, 1 3/8 bredt og 1 1/4 høit, hvori fandtes en Hjerneskalle af et Menneske, Stykker af en anden af ualmindelig Størrelse, endel Haar, som det synes af et Bjørneskind, Stykker af selve Skindet og af Uldtøi, en Spydod af Jern, Stykker af 3 eller 4 dreiede Træskaale eller Fade, mellem 1/2 og 1 Alen i Tvermaal og udvendig forsirede med opbøiede Render, Foden af en Smørstett af Træ som de nuværende, cylinderformet og med opbøiede Render, Stykker af sort glinsende Røgelse, 3 sammensmeltede blaa Perler samt Halvdelen af en rød Perle af laklignende Masse, desuden fandtes en Del andre forskjellige Sager, som blev ødelagte, deriblandt en af dreiede Træspiler sammensat Stol. I 1836 var der nordenfor nysomtalte Haug og i samme Retning fra Syd til Nord 3 Gravhauger, hvoraf de to sydligste for lang Tid siden var udgravne, og hvoraf den ene skal have havt tømret Gravkammer. — Paa Opheim (Uppheim) fandtes et Bidselmundbid af Jern med Messingbelæg, som indkom i 1857 til Bergens Museum. — Paa Gjemæs var i 1836 en stor urørt Gravhaug. Paa Himle (Hymlin) fandtes en skaalformet Messingspende; — paa Olde 1853 i Gravhaug 3 bøileforniede Spender, de tyende -fiffige korsformede øverst oppe, 2 Naale, en Ring, hvorpaa en gjennemboret Kugle, en simpel Ringspende, en tolvkantet Knap, maaske til en Dolk, en forsiret Smøigstol, alt af Messing, samt Stykker af en Bøile, 2 spiralformede Traade af Seilgarns Tykkelse, og en flad forsiret Knap, alt af Sølv, endelig en liden gjennemboret Perle af Ler og 2 Menneskejæksler; — paa Væle i Gravhaug en halvkugle av Glas; — paa Gjelle (Gjellin) i eller før 1846 i Gravhaug et Stykke af en rund Stegepande, hvis Haandtag dog mangler, et Spydblad og en Skjoldbule, alt af Jern, samt 5 Kljaastene og en Stenring, 1 1/2 Tomme i Tvermaal, med Ringforsiringer, endvidere Stykker af et Sværd, af en Saks, af et Bidselmundbid og af flere andre Redskaber, alt af Jern; — paa Eimstad i 1840 et Spydblad af Jern; — paa Saude en hel Del Perler af Glasmosaik, større og mindre, en rund Skive av Klebersten, Stykker af nogle mindre Perler og endel Kljaasten; paa Grimstad 1858 i en Gravhaug et tveegget Sværd, 3 Pilespidser, en Saks, 3 Stykker Beslag og en Skavkniv tilligemed et Stykke, som det synes, af en Skjoldbule, alt afJern, Sværdets Knap belagt med Sølvtraad. Disse Sager laa under en flad Sten imod Udkanten af Haugen, som i Midten havde et hellesat 7 Alen langt og i 1/4 bredt Gravkammer, der endnu ikke var undersøgt. — Paa Lunde fandtes 1859 i Gravhaug et økseblad af Jern og 11 Perler af Glasmosaik med forskjellige Farver og Forsiringer.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *