Kjære Anne, Bli Mig Tro

Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

 

Kjære Anne, bli mig tro

Kjærlighet og fjøsstell karakteriserer dette brevet, som Hans O. Holthe fra Skatval skrev hjem til sin elskede pige Anna i 1887. Anna Kristine Heggesaunet fikk mange brev fra Hans, og begge lovet hverandre å være tro inntil Hans kunne komme hjem. Men det tok nok for lang tid, Anna ville selv ikke dra til Amerika, og etter noen år ble hun gift med en gårdbruker og fikk tre barn med ham. Hver eneste linje i dette brevet forteller om Hans’ lengsel etter sin Anna, selv i avsnittet om fjøsstellet kan vi føle en «umaadelig længsel» hos Hans.

20.11.87.
Kjære Pige.

(Bildet er kun et illustrasjonsbilde)

Dit meget kjærkomne brev modtog jeg den 11. i dennes, hvorav jeg til min store glæde fik se at Du er frisk og lever vel til enhver tid og det samme svar kan Du ogsaa faa i fra mig, thi jeg er sund og frisk til enhver tid og trives godt til hver tid … For det første vil jeg sige Dig mange tak for brevet som Du sendte mig, thi Dine breve er mig det kjæreste ting nu fortiden, thi da jeg aldrig kan faa tale mundtlig med Dig kan Du vel tænke, at dine breve gjør mig baade glad og lykkelig, ligeledes vil jeg med den største glæde takke Dig for Dit vakre billede som du havde indlagt i brevet. Hvor glad jeg end blev av brevet saa blev jeg Dog gladere da jeg fik se Dig medsendt, det er ikke en tid eller en Dag uden at jeg læser brevet og ser paa Portraitet og med lætte tanker lægger jeg det ifra mig og gaar raskt til mit arbeide og i hele Dagens travel ligger Du i mine tanker og jeg glæder mig til den dag da jeg faar føre Dig op til alteret som min brud og de samme haaber jeg ogsaa Du tænker.

Jeg vil fortælle Dig at jeg nu er flyttet over til Ole Shelstad, Den mand som min broder arbeidede for i sommer. Jeg har hyret mig til ham paa 4 maaneder for 8 Dollars maaneden, det er ikke stor hyre, men hos Farmerne er ikke andet arbeide at faa i uden det lille kreaturstel, og det er mange som maa gjøre mere end jeg gjør, bare for borden (Kosten). Mit arbeide er at jeg stelle 8 hester og 8 milkkjør, 7 kalver, 5 svin og 300 høns, dette tager mig ikke mere end 5 timers arbeide, resten av dagen er jeg fri. Men dette kan jo ikke være til nogen interesse for Dig at høre og heller ikke er det noget som kommer et saadant brev ved, thi det var jo tanken at det skulde være lignelse av et kjærlighedsbrev og da passer det vist ikke at fortælle noget om fjøsstellet.

Men Du for holde mig undskjyldt for min ubetænksomhed.

Ja Anna, min tanke hviler stedse og alltid paa Dig og jeg er saa glad hver gang jeg faar en tidende fra Dig, men at jeg ikke kan faa tale mundtlig med Dig, det er meget tungt for mig, thi min pen er for daarlig til at tolke alle mine kjære tanker til Dig. Men vi faar være fornøiet med det til vi træffes igjen, thi jeg ser i Dit brev at Du vil være kjærlig og trofast imod mig, og min søde pige, jeg skal aldrig svige Dig, det kan Du være sikker om. Jeg ønsker kun at vi var gifte saa vi kunde faa leve sammen den tid Gud forunder os at leve her paa Jorden, men det bliver vist ikke endnu, thi jeg synes at være vel ung endnu og dertil er jeg saa langt borte ifra Dig at dette ikke kan skje. Men kjære Anna, bliv mig tro saa skal vi om faa aar gifte os om det er Guds vilje og Din.

Jeg haaber ogsaa at Du er snild og omtænksfuld og at jeg til Dig kan betro det lille Gud forunder mig at eie i verden, og haaber at jeg kan leve sammen med Dig i enighed og i hyggelighed. Du siger i Dit brev at Du ingen lyst har til at komme hid og besøge mig medens jeg er i det fremmede land, og at Du vist ikke kom til at trives om Du kom hid. Ja, naar Du tænker saa, saa er det bedst for Dig at være hjemme, thi for den der ikke har noget mod dertil er det mere dumt at reise end at være hjemme, og for en pige er det gamle Norge og hjem næsten lige god som Amerika, især naar man har et hyggeligt hjem og Forældre som sørger og værner om sig.

Du spørger mig om, hvorledes det gik med det tøI som jeg havde med fra Gurina til hendes søn Halvor og derpaa kan jeg svare Dig, at jeg fik ikke træffe ham før, for 6 uger siden, da traf jeg ham endelig i Zumbrota. Jeg gik da og hilsede paa ham og tænkte at faa ham i tale, men han var dertil vel ustø og ugrei, thi han havde vist taget til sig for meget Beer Od. Endelig fik jeg sige ham hvem jeg var og fortælle ham at jeg havde noget til ham fra hans moder, og saa blev jeg kvit tøiet. Han værken takkede mig for min umage, eller spurgte om hvorledes det stod til med sin moder eller sin broder, og saa skjiltes vi ad. Grunden hvorfor jeg ikke før har træft ham er, at han lever 4 mil syd for Zumbrota og jeg har i sommer arbeidet 11 mile i nord for samme stad, og at reise til ham og give ham hans varer, det havde jeg ikke paataget mig.

Ettersom jeg skjønner, saa gaar der vist i Stjørdalen styg tale om mig for, at jeg ikke har levert ham hans sager men beholdt dem selv, thi jeg ved at han Halvor har skrevet hjem og sagt til sin moder at han ingen ting har faaet av mig før han traf mig. Jeg vil herved Spørge Dig om Du vil være av Den godhed at sige mig lidt beskjed om alt snak hjemme om denne ting. Saa skal jeg siden sende Gurina et lidet brev og sige hende lidt om hvorledes det staar til med hendes søn eller rettere sagt skøier.

Jeg maa nu til at slutte for denne gang med min kludrede skrift og med den bøn til Dig at Du maa være tro imod mig til jeg kommer hjem, det beder jeg Dig om. Og lev vel, ja inderlig vel, og skriv straks først Du faar dette brev.

Dermed tægner jeg mig Din tro ven.

Hans O. Holthe