Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forordet

 

Kong Magni Hagensøns Rescript om at
opbygge en Steen Kirke.

 

Det lyder saaledes:

«Magnus Hagensøn Norriges Koning sender Wangs Menighed med Gud sin Hilsen.
Iblandt andre vore Befalinger vil vi ogsaa lade eder vide dette, at mange haver tilraadet at gjøre eder en Steen-Kirke istæden for Træe-Kirken efter den berømmelige Herres, Norriges Konnings, vor Faders Raad og Tilsagn: saadanne Mænd, som drage Omsorg derfore ligesom denne Forretning var dem paalagt af Gud skal saaledes have Myndighed fra Os, som I kand forstaae det af denne vor Befaling til Eder og af vor Omhue og Gunst for Eder. Lader det da ikke staae igjen paa Eders Side; men meget mere angriber og fuldender det begynte Værk. Desuden bede og formane vi Eder at I endrægtig formedelst Guds naadige Bistand ved Kirke Gaarden, som er et publique Stæd, tillaver og henfører Steen og Tømmer efter vor allernaadigste Befaling, besynderlig i det Rescript, som er dateret paa denne Side Tveraaen, hvor Steenmaterierne samledes i Hobetal, og de Mænd, som Skov er tilhørende skal efter vor forrige Befaling enten forære der til eller sælge til Kirkens Fornødenhed for billig Priis, nemlig til den Priis, som I og Alle, der søge dens Bedste, agte for billig og sætte der paa; Forresten viser nu saadan Omsorg for den i alt hvad fornøden gjøres, som Eder i Dag af Os er beviist Naade, og som I herefter i alle Tilfælde vil haabe at faa Miskundhed hos Gud i Himmelen. Dette Brev er skrevet udi Bergen da fra Vor Herres Jesu Christie Fødsel vare forløbne 1271 Aar og 9 fra de øvrige (at forstaae som hand tidlige med sin Fader regierede) vor Regierings Aar. Under Herr Tore Cancelleds Segl.»

Hvor af ey alleneste Chronologien fra denne vor ofte omtalte Hoved Kirke nogenledes bliver tydelig, men det bliver endog her af nok som bekjendt, at Wosserne allerede før den Tid har havt Kirker og Præster, endskjønt de paa den Tid ikkun have havt ringe
Indkomster som dog i den paa følgende Tid er bleven saa vel erstattede, at man aldrig har havt Aarsag at være misfornøyet dermed.

Kirkens Størrelse.

Ellers har fra gammel Tid af været et bestandigt Rygte iblandt os, at denne Kirke (Hvis Muure indeni ere 163 Fod lange, 36 brede, og ligesaa mange høye; men Taarnet er over 102 Fod i Høyden) i en Tid af nogle Aar (der siges paa det 7de) er bleven holdt paa, begge de store Sale, saa vel som den over Præstegaarden som den der er næst ved.

 

Kirkevielsen.

Men da Bygningen var bragt til Ende, blev Kirken høytidelig indviet Dagen efter St.Urbani Dag, det er 29de May af Biskoppen Hr. Ascatino, det jeg ikke bedre ved, eller hans Successor; fra hvilken Tid Wosserne aarlig har helligholdet den 26 i samme Maaned og teignet den paa derres Priim-Stave eller Træe Calendere med sit eget Merke samt kaldet den Wossakjyr-Messo, det er Wosse-Kirkevielses Fest, hvilket Navn ogsaa ofte forekommer udi vore gamle Skrifter.

 

En uvis Relation.

Ellers ere efter en almindelig Tradition de Fabler eller Historier komne om de 4 Kjæmpebrødre, som fortælles at have opbygt denne Kirke, hvis Navn har været Strænger, Bech, Uther og Bastæ, hvilke ogsaa ligge begravne lidt udenfor ved Siden af Kirken paa den slette Plan udi nogle høye, den ene mod Nord, den anden mod Øst, den 3die mod Søer, og den 4de mod Vest, af hvilke og samme Stæder fordum skal have faaet deres Navne at de kaldes Strængerhaugen, det er Strængers Høy, Beckeleited, det er Bechs Slette, Utter Øen og Baste Ryggen; men dertil kand man neppe feste nogen Troe; thi hvorledes skulde det kunde være, at de der selv have bygget Kirken i levende Live, skulde ingen Omsorg drage for at de efter deres Død i det ringeste kunde blive begravne paa Kirkegaarden fremfor paa aaben Mark. Det kand just ikke stadfeste Sagen, at paa den enes, nemlig Utthers Grav staar et nogenledes stort Kors af Sten, ungefær som en Mands Høyde; thi det kand være bragt didhen mange Aar efter Uthers Død, eller, som det synes være opsat paa den Tid, da Christendommen først blev forplantet hos os, til et Tegn eller Grændse Steen eller noget saadant; ligesom og et andet mindre Kors af Sten findes opreist midt i en Lund nær ved Præste Gaarden, ikke ret mange Skridt fra det forrige, og ei heller langt fra den store Elv, gemeenlig Woss-Elven kaldet, under hvilket dog ingen hverken af fornemme eller gemeene Folk ligger begraven, saavidt vore Forfædre kand erindre sig fra forrige Tider og fra Barns Been af; ikke desmindre staar dette Kors paa en stor Steen Høy, som er Grændse Skjæl for Præste Gaarden paa den Side, hvilket et af de gamle Breve, Præste Gaarden angaaende neml. Nr. 3, giver tilkiende. Man kand derfor med større Føye holde det for en Fabel, at den gemene Mand har villet, at denne Kirke, som er af en smuk Størrelse (som kand være troligt i gamle Dage at have været baade her og andre Steder) og som derres store Bedrifter, da vil de Unge ikke aldeles forstaa det saaledes og hentyde det til Kirkens Bygning.

Ligeledes holder jeg deres Relationer for Fabel, som uden Grund fortælle, at Arbeidsfolkene til bemeldte Kirkes Bygning var af de Contoirske i Bergen forskrivne og hidbragt; thi de Tydske eller Contoirske, som den gemeene Mand blandt os fordum og endnu kalder Garpar (Garpogar, det er Gaardsdrenge etc.) fik først Tilladelse til at drive Kjøbmandskab tilligemed Bergens Indbyggere af Kong Magni Hagensøn næsten hele 5 Aar derefter, nemlig Aar 1275, som nogle af vore Krøniker beretter og det med visse Vilkaar. Hvorledes kunde de da førend de vare indkomne i Riget være Medhjelpere til denne Kirkes Bygning, som de ikke viste af? Vel negler jeg ikke at de iblandt alle af deres Nation har været de hurtigste Kjøbmænd og at det iblandt dem har været ei alene bemidlede Folk men og undertiden Folk af fornemme Extraction og store Genier, hvilke, efter at de har udtjent ved Contoiret i Bergen og faadt Afsked med Berømmelse, den høie Øvrighed saavel i Tyskland, deres Fædreneland, som og i Byen hos os har betroet ikke ringe Betieninger at forestaae; men deraf at ville slutte at de Tyske i de første Tider har bygget nogen af vore Kirker eller gjort andet saadant, det er at være for meget Resolut i sin Gisning. Men her forkommer os at betragte denne Kirke Gaard, hvilken deles i ligesaa mange Deele, som de gamle fordum have deelt dette Præstegjeld, nemlig i 8, hvorom filforn er talt. Thi de har an viist enhver sit eget visse Sted paa Kirke-Gaarden til at begrave sine døde udi en af bemeldte 8 Dele, hvilke de paa deres Maal kalde Bolk, det er Part eller Stykke v.g. Dørvedalens Bolken, Guulfiordings Bolken etc. Til disse Ste førbemeldte Bolker har de og lagt den 9de, som de kalder Utlebolken, det er, de fremmedes Stykke, hvilket de af christen Kjærlighed har beskikket for Fremmede, som dør hos os og skal begraves.

Der har en nylig ved Skrivelse berettet mig, at da hand var kommen til Halsenø Kloster udi Sundhordlehn har han iblandt Rudera af en temmelig stor Kirke, som der har staadt, med egne Øyne seet en Sten, hvorpaa disse Caracterer vare indhugne (med Runeskrift):

Her er Wossa Bolken
Her er Wossernes Støkke

Hvilket om saa er giver tydelig tilkiende disse vore Landsmænds Overtro paa den Tid eller og deres særdeles Gavmildhed mod det Kloster, eller og begge Dele; Thi der ere de som sige at paa samme Sted har været et Begravelses Stæd for Wosserne allene, men at et Stykke har været afdeelt for de fornemme, hvilke naar de døde bleve førte fra Woss for at begraves i den Bolk imedens Wosseme selv og deres Naboer endnu ingen Kirke havde etc. men ligesom jeg selv holder det første af disse Sagn for troeligt, saa holder jeg derimod det sidste aldeles utroeligt; thi hvo er vel saa fremmed udi vort Folkes Historie, at hand jo veed at der har været bygt Kirker længe før Klostrene ere blivne opbygt? Men om Luisse Kloster anfører Balæus noget af Hugone Krichostallensi, hvoraf man nogenledes kand see dette Klosters første Begyndelse, med disse Ord: Bergens Bisp Sigvard reisede til Fortanum, et Kloster i Engeland, og overførte An. 1145 til Norge en heel Hob Munke til-ligemed Abbeden Raynolpho og forærede ham Lisa, et nyt Kloster. Men at Wosserne da længe siden havde Kirker, det er noksom bekjendt. Om da nogen af de fornemste Wosser ere førte til Halsnø Kloster for der at begraves iblandt Kloster Helgene bliver det ingenlunde af Mangel paa Kirker hjemme hos dem selv, men det er sandelig meget mere sked af en utidig Devotion og Indbildning om Saligheds Erlangelse derved, jeg veed ikke paa hvad Maade. Ellers om nogen holder for at ved for bemeldte Inskription gives tilkjende, at ey allene en Deel af Kloster-Muurene er tileven opbygt af Almisse, som er samlet og indkommet iblandt Wosserne, som arbeydede der paa og døde i de 2de Aar Bygningen varede, som der siges, ere begravne paa det Sted, da holder jeg det ikke utroligt.

 

Konvent-Huus (Gilde)

Siden efter en rum Tids Forløb har de, ligesom der er hos andre Kirker saa og hos denne Hoved Kirke, opbygt sig et Konvent-Huus (Gildes Huus) efter deres Tanker Gud og St.Michael til ære; hvortil Hr. Tosten Torkildsøn, Provst til Apostel-Kirken i Bergen, har foræret dem Grunden og givet dem sit Brev derpaa, hvilket saasom det ikke er vidløftigt jeg her vil anføre.

Det lyder saaledes:

«Oldum Mannum theim sem teth Bref see heldher høre helser jek Toesten Torkildsøn Profest at Apostoli Kirchi i Bergen kerlihg med Gudh: kundgjør jek med teth mit oppen Bref teth jek haver unth oc tillath en Tufth, som ligher paa Wossa Wangen for utan klop Gudh oc St. Michel til Lof oc Hedher thi Dannemen som Gillbrøder ere oc Brødhreskap vil have her efter them til Nøtte oc Salæg at Byggie siger eina Gillostova oppo fornemndha Tufth oc andre Huss som ther til hør i saadanne Modhæ, at the skullæ oppholle alle godhe Sædher som i andre godhe Gjerninger sigh til Sælehjelp. Oc fremdeles stadnfæster jek uppo then hellige Kirkis Væghne alle godhe Retthabøder som godhe Forfædre haver haft i theres Gillæskræ, oc mins Hrr: Konnings Naade Reth uforsømt i alle Modhæ. Item skal oc thette Bref ubreghdelig hollist for mit oc myno Efterkommende etc. Til mer Vissa oc sant hengher jek mit Insegl for thette Bref, som gjort var i Bergen Leverdagen nest efter Ascensionis D. ni An. 1418.»

Dette Brev, som saa nær kommer overens med det nu brugelige Sprog, behøver efter min Tanke just ikke at forklares, uden for at tjene En og Anden, som er fremmed deri eller ikke kand fatte Meningen, som er denne:

«Alle og Enhver som dette Brev see og høre, hilser jeg Torsten Torchildsen, Provst i Apostel Kirken i Bergen, kjærligst med Gud: Kundgjørende med dette mit aabne Brev, at jeg haver undt og til-ladt en Grund, som ligger paa Wosse Wangen uden for den lille Steenbro, Gud og St. Michael til Lov og Heder til dennem, som Gilde Brødre ere og herefter Broderskab vil holde, dem til Nytte og Saligheds Hjelp at bygge sig en Gilde-Stue paa forbemeldte Grund og andre Huse, som der til høre, paa den Maade, at de skulle iagttage alle gode Sæder, som i andre St. Michaels Gilder ere, med Messer og andre gode Gjerninger sig til Saligheds Hjelp. Og fremdeles stadfæster jeg dem paa den hellige Kirkes Vegne og paa min Herre Konges Vegne alle Friheder og Privilegier, som de gode Forfædre have haft i deres Gilde Love, min Herre Konges Ret i alle Maader uforkrænket. Item skal og dette Brev ubrødelig holdes for mig og mine Efterkommere etc. Til mere Vished og Sandhed hænger jeg mit Indsegl for dette Brev, som er skrevet i Bergen Løverdagen efter Christie Himmelfartsdag Anno 1418.»

Forbemeldte St. Michels Gildestue tilligemed de andre smaa Gildehuus saasom St. Agathæ etc. have havt deres Forstandere eller ældste, som forestoed hvad Huuset var vedkommende. Her blev i Besynderlighed af Brødre og Søstre i Lauget handlet om Egteskabs Sager, om Graden udi Forvandtskab og Svogerskab, idet den Ene opregned sin Slægt og Afkom for den Anden; om slige Ting lode de sig paa den Maade undervise og rette, ey allene i den Henseende, at de ey i forbundne Leed skulde indgaa Egteskab med hverandre, men endog at de lenge kunde faae Kundskab om deres Arv og Odelsgods. Her blev ogsaa synget St. Michaels og St. Agathæ Messer og frembragt hvad Gaver til dem bleve ofrede. Der var desuden en liden Penge-Sum paalagt, «SelleSkad», som de Unge vare forbundne at give til Lauget, jeg veed ikke hvortil. Men hvad Udgifter der er gjort til Mad og Drikke i disse Gilde-Huuse (thi Laugets Økonomus, enten det var til St. Mikaels, St. Agathæ eller nogen andens Laug, var forbundet at brygge og udreede saa meget 011, som man kunde faae for det Aars Korn Tiende, som der til var lagt) etc. vil jeg som det andet-steds henhører, her forbi gaae, og igjen begive mig til vore Kirker, og hvad dem er vedkommende, hvilken Materie jeg kun som snarest haver sluppen.