Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

(Ogsaa kaldet ”Grynsod” eller ”Brændesnude”).

Til 6 personer 1 tekop Splitærter og ½ tekop halvegryn, som sættes over ilden i 1 liter kogende vand og koger i 2 timer; men den maa, efterhvert som det koger ind, tilføies kjødkraft, som man bør have varm staaende nved siden. Er det kraft va saltkjød, man har, va rull, spegeknoke eller skinke, maa man passe sig for at helde for meget af kraften i, saaa at suppen blir for salt. Men hænder dette, kan det afhjælpes ved at koge lidt sød melk i suppen, som man bruger i England og Sverige, siger C. B.

Naar den har kogt vel 1 time, tilsætter man opskaarne og skyllede rødder, gjerne af alle slags, celleri er især sund og gir kraftig smag, – eller kaalrabi, næber og purre. Man kan jo væksle med disse ting – den ene gang det, den anden gang det – lidt afveksling er ligesaa sundt, som det er behageligt.

Et kvarters tid før suppen er færdig, har man paa en haandfuld eller to smaaskaarne og skyllede poteter, (”intet jævner og gjør grynsod smageligere”, siger C. B.). – Lidt hakket persille eller finsnittet græsløg er godt, men kan undværes. Har man saa noget kogt kjød eller pølse, salt, ferskt eller røget, skjærer man dette i smaa firkanter og gir det et opkog i suppen. Man kan ogsaa af lidt god, almindelig kjøddeig koge boller i suppen, naar den er færdig forresten.

Hvis man ingen kjødkraft har, kan man ogsaa undvære den, især naar man har meget celleri og noksaa meget kjød. Kjøddboller, som koges i suppen, gir jo mer kraft. Desuden kan man tilsætte en teske ”Liebigs kjødtekstrakt med passende salt tilslut. En flink kok finder tusinde udveie til at faa maden god, om ikke alltid det første, man ønsker, staar til ens raadighed. Har man havt steg nylig, blir den kraft, man faar af stegebenet, fuldkommen god nok.