Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

Lad eder vide at jeg er I live

Den første snåsning som dro til Amerika var prestesønnen Ole Rynning, som dro allerede i 1837. I hans fotspor fulgte Ole Jakobsen Berg, født i 1831 og odelsgutt på Berg øvre. Han dro i 1856 og slo seg ned i Clinton, Minnesota, hvor han drev gårdsbruk og brenneri sammen med en amerikaner.

Ole Jakobsen Berg var en av de mange nordmenn som ble med i den amerikanske borgerkrigen, og han avanserte til løytnant. Det meste berømte norsk-amerikanske regiment var 15. Wisconsin, men det er usikkert i hvilken avdeling Ole Jakobsen Berg tjenestegjorde. Han kom seg imidlertid velberget gjennom krigen, og han døde som en velstående mann i 1879.

Ole Jakobsen Berg utvandret i 1856, og etter å ha deltatt i borgerkrigen ble han etter hvert en velstående mann.
Fotograf ukjent.

Clinton
den 8de janny 1865.

Kjære Forældre og Broder.

Dig maa unskylde min frihed i at tilskrive Eder nogle faa Linjer for at lade vide at jeg er Ilive og med Hilsen til dato og haabende at nor Disse faa Ord kommer eder i hende at de alle ogsaa maate vere det samme vilket jeg haaber at den Almegtige Gud har bevaret Eder alle, jeg maa for min Part take til den gode Gud som har bevart mig saa lenge og paa Krigsskuepladsen vor at jeg ikke nogen timme kunde vere sikker af mit Liv. Jeg har skrevet til Eder 2, om det ikke er 3, Brever og ikke noget Svar erhelt paa nogen af dem, men aarsagen maaske er den at de ikke har erhelt dem, som jeg ei andet kan tro, for vis at de havde faaet dem, da tror jeg vist at de havde forundet mig svar, maaske at jeg ei er det verd, men alligevel troede jeg at de efter som at jeg er deres Søn at de vilde have forundet mig et Svar saa at jeg kunde faa vide om min dyrebare Moder lever ennu, for jeg lenges meget efter at see hende og tale med hende, kjere Broder, vis at vores Forældre er død da ver ikke bange for at lade mig vide det for vad som angaar min part af Arven eller Retten der til, behøver du ikke at vere bange for, for jeg trenger ikke noget der af, for jeg har nu nok her at leve af For jeg har betalt min Eiendom og har Penger til saa at jeg ei har nogen mangel jeg behøver ikke at Arbeide meget vis jeg ikke vil for at Leve.

Jeg skrev i mine faarige Breve at jeg var gaaen i Krigen og var ansat som 1ste Løiternant i den Amerikanske Armeen, saa at vis de har faaet nogen av mine Brever da har de vel seet det, og maaske troede at jeg var Falden i Slag, men Gud vere lov og tak jeg kom ud uskat der vilde nok vere mange ting som her faare gik paa Krigskuepladsen som maaske vilde vere interesant for Eder at vide, men vis jeg skulde fortele det da vilde det ikke ver rom her i dette Brev for meget saa vil jeg ikke sige noget derom. De har nok maaske hørt om den store Festningen Vigsborg ved Missisipi Floden, jeg var med da det blev tagen, saa at de kan troe at der var Blodsudgydelse ved dens antagelse, nor jeg kommer til Norge da skal jeg fortele meget der om, jeg vil ikke gaa i Krigen mer nu for jeg blev tret af det, jeg agter at komme til Norge maaske til neste Høst vis Krigen bliver en det inden denne Tid da kommer jeg sikert, men jeg vilde gjerne vente for nu under Krigen saa er Guldet saa Dyrt at det Koster over togange saa meget at Reise, men maaske at jeg kommer alligevel for jeg har en stor attraa til at see mine Forældre i live, jeg kommer sikert om det ikke bliver føren om et aars tid eller saa for jeg er aldeles bestemt mig paa at komme med det første og vere en kort tid, jeg vil nu om nogle Dage Reise Vest over Landet for at Besee noget af det nye land som enu liger øde jeg vil maaske paa denne Reise komme til at Reise og see Bernt Muus som lever i Minnisota jeg har ikke seet ham eller veret hos ham før, men jeg har hørt ifra ham for om 2 maaneder siden at han og hans Familie var alle Friske denne gang. Jeg har i hensigt at Besee Landet vorledes det ser ud føren at jeg kommer tilbage til Norge, om det er nogen som har Lyst til at komme her til jeg vil lade min Kone styre det hjeme her i Wisconsin medens jeg er borte, jeg og en anden Norsk Mand skal vere i Selsk eller Company og maaske vis vi liger os vil begynde med nogen Spekulation vilket jeg vil lade eder vide i mit neste Brev vorledes at denne Reise har gaaen. Aaret her i Wisconsen var ikke ret godt her paa Hveden, for her var en Slags Insigt som ødelagde den før en den blev moden, men alligevel er her Levnes miller i Overflod, Vinteren har veret kold og ikke ret meget Snee her er ikke mere en saa meget at vi kan Kjøre med Sleen hellers saa er her ikke til nogen tid mere en at man har godt Kjøreføre. Vi har nu i den senere Tid vundet mange Store Sager saa at jeg troe sikker at Krigen vil blive over med til neste Høst — for den Sydlige Armeen begynder at blive Sveket saa meget at der er ikke stort haab for dem mere, og vores armee bliver helere Støre en mindre for her er Udskrivning nesten i ver fjerde Maaned, vi har nu atter en Udskrivning paa 300 000 Mand som skal vere Milit ved udgangen af February dette aar, til at vere ferdig til at gaae ind i vores Troper, De maa troe at America har nu for tiden en stor Arme maaske saa Mere end heele Europas Armeer og langt mere Krigs Skibe en nogen Nation, det gamle Engeland kan nu ikke paa nogen maade Maale sig med os verken til Lans eller Vans, saa at vi er nok ikke bange for nogen Nation. Jeg er Overbevist om at Amerika har nu flere Kanoner i sit Eie en hele Norge har med Giverer, dette maaske kan vere stort sagt om mit Fedreneland, men det er sant og vi kan ikke andet en vere stolt af en saadan Krigs Magt. Jeg maa for min part sige, og tro at America er det Beste Land at leve i, iser nor denne Krig er over med, som liger under Solen, vad som angaar Levnets midles og ledt at leve foruden at have saa stor omsorg for det Daglige udkome, her er Land at faa i overflod og den som vil Arbeide lidt saa kan han leve uden stor bekymring, jeg vil paa ingen maade overtale nogen til at komme hertil, men saa meget er det at han ikke vil angre det vis han er kommen over hertil for da vil han vere sin Egen Herre og Behøver ei at bere paa Hatten for de fornemme i Norge og have sin Stemme Ret og ikke heller Huus-Mand for den Store Bonden. De vil see mig i Norge sikker saa snart som at denne Krig er over med og maaskee for vis Lever og med hilsen for jeg Lenges meget efter at komme og see Eder alle, saa maa jeg for denne gang slute min Skrivelse med en flitig hilsen til allesamen. Fader og Moder Brod og Tante Marit Ole Pedersen og hans kone og Barn Jacob Arnsen og alle som kjender mig at jeg er Frisk og haaber Eder alle det same, min Familie er ikke store, er som før, din Son O. Jacobsen.

Dere maa fortele mig om forskelige ting som har paseret i den senere Tid, men først og sist er de hilset paa det venskabeligste ifra mig og min Kone.

Det siste Brev som at jeg har erholt var skreven den 24 Juli 1861 vilket er nu noget over 3 aar siden saa at de ei nu undres over at jeg venter Brev.

Adresere Brevene som før og forglem ei at skrive mig til for jeg skal svare saa snart som at jeg faar Brev ifra Eder og vis jeg ei kan faa svar ifra Eder da maa jeg skrive til nogen saa at jeg kan høre vorledes det er med Eder.

Oberst Hans Chr. Heg , sjef for det 15. Wisconsin Regiment, hvor så mange nordmenn kjempet.
Bildet er malt av Herbjørn Gausta (1854-1924)