Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1

Machine som gaar uden Heste Kraft

 

Dette brevet er skrevet av Hans Staven i 1915, og stolt kan han fortelle sin gamle venn Andreas Fosmo at han nå har kjøpt seg en Machine som går uden hestekraft — en Automobil som gjør den fenomenale fart av fire norske mil i timen. Andreas Fosmo blir invitert over til en kjøretur, og brevskriveren foreslår også spøkefullt at Andreas og han skal gjøre et lite barnebytte. Andreas har to døtre, Hans har to spreke sønner, og dette måtte man kunne gjøre noe med, mener Hans Staven.

Spring Grove,
October 17th 1915.

Gode ven Andreas Fosmo.

Jeg maa nu endelig jøre alvor og sende dig nogle ord saa Du kan se at jeg liver ennu, sjønt jeg ved at Du forlængst har opgivet alt haab om at faa høre fra mig, Da det nu er to Aar siden jeg motog Det Kjærkomne brev som jeg ikke har besvaret. Jeg takker Dig hjærtelig for Det brev Du sente mig, ogsaa for at Du ennu ikke har glæmt mig i alle de 24 Aar siden vi sjeltes ad.

Meget og mangt har hent siden Den tid, men jeg glad at se at Du ennu lever vel og Det var for mig ennu en kjærlig fornøielse et blik telbage tel livets og ungdommens værdage.

Ja, kjære ven Andreas, Det var livets kraftigste og blomstrende Dage vi vandrede sammen og Der var ogsaa mange planer mellem os to, men der staar skrevet at menneskes hjærte optænker sin vei, men Herren stadfester dets gang og Det tror jeg er sant.

Ja, det sines meget rart nor en tænker telbage i en saadan lang tid og vorledes Gud for som har bevaret mig i alle Desse Aar. Jeg er nu begint at føle mig gammel, er nu over 53 Aar og føler langt annerledes nu en i De Dage vi vandrede sammen.

Ja, Du spørger om jeg fant Amerika saa som jeg tænkte. Jeg vil regtig nok svare Dig ja. Men aligevel, Amerika har ogsaa to sider. Ja, jeg mener folket som lever her vor der er saa mange forsjelige slags Nationer saa faar en vandre forsegtig. Saa gaar det noksaa bra. Vi har gode Skoler og Kjerker, lige gode som i Norge, bare folket har brug for dem. Det er ingen tvil at her er bedre for en almindelig arbeidermand end i Norge om en tager vare paa vad han kjener. For her betales om sommeren 2 Dollars om Dagen for noksaa sempelt arbeide ude paa landet og i Byerne er det enda mere. Men det er meget vanskelig at tage vare paa vad Du kjener her, for pengerne gaar meget fort.

Du vil vest kanske spørge mig vorledes har jeg jort Det i alle Desse Aar. Jeg vil da i korthed sige jeg har det noksaa bra, men jeg er ingen rigmand, men har min Daglige udkomme. Jeg nu for lenge siden slutte med snekeringen, da jeg fant det en sen fremgang.

For 18 Aar siden blev jeg gift og beginte da med farming. Det var den tid daarlige priser paa hvad man skulde sælge og det beginte med at gaa ganske smaat. Men saa blev priserne bedre og jeg kjøbte mere land. Vi har nu og eier 120 Æker af det beste land som er at kjøbe i Houston Co. Saa efter som landet sælges nu her runt skulde jeg tænke at min farm foruden inbo skulde være værd 8000 Dallers, saa jeg har machineri af alle slags som bruges paa en farm her, og det er værd mange hundrede dallers. Saa holder jeg rundt 20 Kreaturer og 4 Hester, har nu 40 svin.

Har nu netop for en maaned siden kjøbt en Machine som gaar uden Heste kraft, det er hvad vi kalder for Automobel. Nu kan vi jøre en tur til Bin ganske fort. Den kan gaa op tel 25 eller 20 mil i timen. Det vil omtrent blive 4 norske mil i timen, og da kan du sjønne det gaar ganske bra. Den kostet mig 485 Daller.

NB! Dette bildet er kun et illustrasjonsbilde.

 

Du maa nu kom og besøg mig tel neste sommer saa skal vi tage os nogle reale Kjøreturer runt om i Country.

Jeg ser at din famelie er blot to døttre og ingen sønner. Jeg er kun det motsatte, har kun to sønner og ingen døttre. Vi burde prøve og føre et lite bytte tror jeg, saa kunde det bli mere regtig paa
begge sider.

Mine sønner er nu at sige nær voxne. Olaf den ældste er nu 18 Aar og Gerhart er nu 15. Dem er raske Gutter. Ja, jeg skulde ønske at besøge dig ennu en gang, men jeg sines at være for gammel tel at
reise saa lang en tur. Paa min egen vægne vil jeg hilse Dig fra Ole O.., han er fremdeles her i Spring Grove. Har i de senere Aar arbeidet paa en Restaurant og lavet mat tel farmerne nor dem kommer til Byen.

Du maa ikke sige noget saa det kommer for hans folk, men jeg tror at Ole har jort det meget daarlig i Amerika. Jeg taler med ham ver gang jeg er i Spring Grove. Han er den eneste Aafjording som jeg ved om i min nærhed untagen min gamle Moster Ragnil Lien.

Ja, jeg vil bede dig unsjilde min daarlige skrivelse denne gang, da det sekkert er over fem Aar siden jeg tog min haand i pen saa jeg unnes om Du kant forstaa desse kroger.

Du maa hilse alle som husker mig fra ungdommens Dage. Det er vest store forandrengger siden den tid. Hils ogsaa tel met gamle kjære hjem Staven. Jeg vil ogsaa sende dig nogle semple fotografi, men vil sende dem i en anden Kamfelut, da jeg frøgter det vil bli for tungt.

Hvor er din Søster Susana. Hils hende om Du kan. Haaber at høre fra dig nor du har tid. Tel slut være Du met din famelie.