Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Mørkdalen

 

Fra Draugsvold i Vossestrandens Præstegjeld aabner sig mod Nord et smalt, noget mørkt og dystert Dalføre, deer kaldes Mørkdalen. Sit Navn har Dalen faaet efter Gaarden Mørkve, der atter skal have sit navn efter de tætte Skoglider, som i gamle Dage omgav Gaarden, idet saadanne tætte, om Vinteren mørke Birkelider i Oldtiden skal være kaldte Mørkved eller Myrkved. Dalen er ellers mere end en gammel norsk Mil lang og støder med den øverste Ende op mod Viksfjeldet, som hører Sogn til, og hvor den ikke ubetydelige Elv, der gjennemstrømmer Dalen, har sit ildspring. Fra Aarmot, øverste Gaard i Dalen, fører en stærkt befærdet Kløvvei over Fjeldet til Vik i Sogn; ligesom der herfra gaar farbare Dalfører mod Stalheim og mod Opheim, der ligger i Præstegjeldets øverste Del.

Mørkdalens nederste Parti er som allerede bemærket ikke videre tiltalende og er da heller ikke synderlig bebygget for det første, bare nogle faa Pladse ligger spredte hist og her fremover Dalskraaningen. Efter nogen Tids Vandring ad den vel vedligeholdte Bygdevei naar man frem til det en halv Mil lange Mørkdalsvand, der i sin sydlige Ende er omgivet af høie Fjelde, men i den nordlige begrændset af store Sletter. Her er den egentlige meget smukke Mørkdalsbygd beliggende, Gaard i Gaard med store Agre og udstrakte Engmarker og Slaattelande. Dalen hæver sig her jevnt mod Høiden, uden Afbrydelse af Bergknauser eller Sten, hvorimod tætte Skoglider dækker Dalsiderne, naar det drager opover mod Høiden. Paa østsiden af Vasenden hæver sig en Bergknaus af rundt om 3000 Fods Høide, der kaldes Svaletjeldet; nordøst for Mørkdalen hæver en lignende sig, som kaldes Bjørndalskammen og er noget over 4000 Fod, og ret i Nord for Dalen ligger Botnenuten, der er omtrent af samme Høide. Paa Nordsiden af Bjørndalskammen er et Dalføre, hvori Veien til Vik gaar.

Mørkdølerne ernærer sig ved Agerbrug og Fædrift. De jevne marker med det dybe Jordsmon er heldige som Agerland, og da Dalen ligger lunt og godt mod Solen, er Kornavlen temmelig aarvis og giver godt af sig. Man behøver derfor i Almindelighed ikke at kjøbe Korn eller Melvarer her. De jevne, stenløse Marker giver ogsaa, dygtigt Græs, og da Mørkdølernes Fjeldbeiter er bekjendte som de bedste paa hele Voss, kan man holde betydelige Buskaper og skaffe dem rigelig Næring baade Sommer og Vinter, hvorfor de ogsaa kaster dygtigt af sig. Desuden bruger man om Sommeren at tage andres Buskaper i Leie mod en passelig Betaling til Eieren; de, som ikke har tilstrækkelig Havnegang selv eller Havnegang af daarlig Beskaffenhed, fender sig vel tjente med at leie sine Kjør bort til Mørkdølerne, da de faar forholdsvis temmelig høi Leie, og deres Kreature tager bedre Huld her end de fleste andre Steder.

Mørkdølerne synes at være adskilligt musikalsk anlagte. Dygtige Felespillere har aldrig manglet i Dalen. Af disse kan mærkes Anders Hage, der i sin Ungdom reiste meget omkring og var Frispiller paa alle de Markeder og Sammenkomster, der han mødte frem. Han var Lars Lofthus’s Læremester. Dernæst kan mærkes Nils Bygdetraaen, der havde lært af Huldrefolket og som kapspilled med den bekjende Luraasen, da de begge gik paa Frieri til Jerki Haukeland. I Nutiden er Sjur Helgeland bekjendt som en dygtig og flink Spillemand.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *