Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

 

Og saa har dem skut vores President

William McKinley (born William McKinley Jr., January 29, 1843 – September 14, 1901) was the 25th president of the United States, serving from March 4, 1897, until his assassination six months into his second term. During his presidency, McKinley led the nation to victory in the Spanish–American War, raised protective tariffs to promote American industry and kept the nation on the gold standard in a rejection of free silver (effectively, expansionary monetary policy).

Noen nyhet har jeg ikke å skrive om, sier Marit Maritsdatter fra Vefsn, som utvandret til Brooksville i Minnesota i 1890-årene. Men de har skutt vår president, skriver hun videre, og ber mottager av brevet hilse sine gamle foreldre. Presidenten hun sikter til var McKinley, men arbeidet og livet på farmen i Minnesota opptok nok Marit mer enn et presidentmord.

Brevet er skrevet til Marits søster Pernille Mattisdatter på Myrneset i Vefsn.

Brokville
den 15. sept. 1901.

Kjære Søster!

Da her nu er en lang tid siden jeg modtog dit brev og jeg ikke har svaret dig paa det enda saa vil jeg nu i denne stund tage mig det for at skrive et lidet brev til dig, jeg takker dig saa meget for brevet og deraf ser jeg at det staar bra til med dere der borte og at vores forældre lever og er friske, men jeg tenker at dem ser gamle ud nu, dem var gamle at se til da vi reiste hjemmefra, ja det er godt at høre saa længe dem er frisk og kan være oppe og ikke er til saa stort bryderi, ja dere er mange folk i huset nu der skal meget til men kanske at dere kan faa saa meget af jorden at dere lever af, jeg viste mens jeg var hjemme at dem talte om at Myrnæset var en god kornjord, men er kanske snart at fryse, ja jeg for da fortelle lidt om vores forhold herborte vi lever vel allesammen nu fortiden, men vi har været syg alle en i gangen her paa eftersommeren det er son sommersyge som gjerne pleier at gaa om sommeren mange maate have Doktoren, men vi har slupet med den enda nu har vi just faaet det træsket og det er en storsjau mens det staar paa, for at faa saameget mad færdig i en hast, jeg fik ikke vide om træskningen før sent om kvelden jeg var sengeferdig og saa skulle jeg faa dem til midag næste dag men til min lyke saa kom dem ikke før nondagstid saa jeg fik dem til luns none paa norske vis og saa til Kveldsmad ja dem maa være 20 Mand i treskningen saa begynte dem klokken 4 og blev færdig klokken 7 og saa fik vi omtrent 100 tønder og en halmstak saa stor som et hus og den bruges bare til at slippe Kreaturene ud om midagen saa staar dem rundt om og æder saa meget dem vilde, og saadane som ikke mælker kan staa ude ifra morgen og til kvel naar veiret er fint saa vi kan slippe at viste dem høi ogsaa har vi et lidet hus i halmstakken som er sat stolper i jorden og tag paa og saa halmen over og runt og der indi skal vi have ungkreaturer i vinter saa jeg tenker vi faar vel rundt 20 Kjør med stort og smaat og saa 3 hester og to smaa griser som vi skal have vinteren over og hvor meget Høns vi skal have det ved jeg ikke enda for vi har ikke solt gamlehønsene. Jeg for da fortelle dere om en ulyke som har rammet Nils hans Ole Jørnsen han har mistet sin høire arm han var paa en sagmølle og der har han vært uheldig dem maatte sette ham af i albuen det er ikke saagrædt for ham han er i smaa omstændigheter, og saa har dem skut vores President den betyder det samme som Konge, saa her er stor sorg over hele landet han var en snild mand, men havde mange imod sig og deraf tog dem livet af ham. Nogen nyhed har jeg ikke at skrive om, vi har havt en maanestid norskskole i sommer og nu er den engelske begynt og varer lige til jul saa vi har ikke stor jælp af børnene. Naar Anton har fort lidt ifra sig med høstarbeidet saa tenker vi at gaa til Baalvin og tage portræt og da skal sende til dere, saa maa jeg da slutte min skrivning for denne gang med ønsker om at herren maa være med eder alle.

 

Du maa hilse vores gamle forældre ifra os paa det venligste og hils til Stenhaugen og til Uren, jeg tenker ofte paa mine forældre og søskende og drømmer at jeg er i lag med dem om Natten men da jeg vogner da er jeg i Amerika og maa være der men vi for haabe paa at træffes om ikke før i det tilkommende liv skriv tilbage saa snart du kan.