Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Om Sverrestiens Beliggenhed og Kong Sverres Tog paa Voss i Aaret 1177

(Af Pastor Flottman paa Voss 1820)

Naar man har reist omtrent 1 1/4 Mil fra Vossevangen imod Østen, paa Bygdeveien, som fører til Runddalen, igjennem de saakaldte Vinje og Bøe Ottinger, kommer man til en Gaard, som kaldes Nedre Kløve. I øst for denne Gaard og ikke langt fra samme fører den anlagte Bygdevei til Runddalen (en af meget høie Fjelde omringet, høitliggende og beboet Dalstrækning) iliennem et temmeligt smalt Pas, kaldet nye Runddalskløv, indsluttet af et steilt Bjerg paa den ene Side og en henved tre hundrede Alen høi Precipice eller Hængefløi imod Runddalselven paa den anden. Denne Nye Vei eller nye Rundals1d.øv, som kan passeres med Hest og Slæde, er anlagt 1760 ved at minere i Fjeldet og befæste svære Træstammer med fembolter til Klippen paa den Side, som vender imod Elven, for at lette Transporten til og fra Runddalen, thi tilforn kunde Varer alene befordres paa Hesteryggen ad en saare trang og farlig Sti, nu kaldet gamle Runddalskløv, paa det meget skraatliggende Fjeld ovenfor, og i Nord for den nye. — Imellem den nye og gamle Runddalskløv lod den af sin Lærdom, Klogskab og Tapperhed mærkværdige norske Konge Sverre, Aar 1177, efter de gamle Historieskriveres Vidnesbyrd, anlægge den Sti, hvilende paa store Jernstænger, der blev drevne ind i Fjeldet, for at undgaa sine Fienders Forfølgelse og trække imod Østen, saasom den eneste Vei, den gamle Runddalskløv, var spærret for ham af Modpartiet. Historien kalder Stien Sverrestien, men Almuen her den Dag idag Kongestien eller Kong Sverres Sti. — De i Nærheden boende Mænd, hvilke oftere paa mine Embedsreiser have vist mig den, forsikrede, at den nu er aldeles ufremkommelig, endog for Gjederne. — jernstængerne skulle, efter Sagnet, kun være anbragte ved Stiens øverste Ende, for at forbinde den med den gamle Runddalskløv, men af dem er intet tilbage. Tidens Tand har nok ei fortæret dem; med Grund antages vel derimod, at Kongen, som en klog Anfører, lod Anlægget forstyrre, saasnart dets Hensigt var opnaaet, forat det ei skulde benyttes af en eftersættende Fiende. Sverrestien er altsaa beliggende i Vosse Præstegjelds østlige Kant, omtrent 1 1/4 Mil fra Vossevangen og 10 1/4 Mile i Nordøst for Bergen.

Sagnet her ved ikke at berette, at Kong Sverre nogensinde overnattede paa nogen Gaard, men fortæller, at han altid under sit Ophold paa Voss holdt Bivouake under aaben Himmel. I særde-leshed berettes det, at Kongen, efter Marschen over Sverrestien, lod slaa Leir i en liden Fordybning eller Dal, omtrent en 1/2 Mil i øst for Stien paa Gaarden Øvstus’s Eiendom, hvilken Dal endnu kaldes Sverredalen; saa og, at han omsider igjennem Runddalen drog, kort efter Allehelgensdag, med sin Hær over Østerskavlen til Hemsedalen i Hallingdal. Rimeligt er det at antage Sagnet angaaende Sverres Tog fra Voss til Hallingdalen og derfra til Valders, fordi at hin Dal er Voss nærmest, fordi at han paa denne Reise undgik at komme over det øde Filefield og fordi at til Hallingdalen, ikke til Valders, maatte Elveløbene fra Østerskavlen lede ham.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *