Internt referansenummer: 16.09.2009 – A
Kilde:
Hallingdals Historie II
Forfattet og Utgitt av:
T. Myhre
Eget Forlag
Annen Bok, Trykt i 1930
DRAMMEN FORLAGSTRYKKERIET 1930
Klikk her for å lese ”Forfatterens biografi” som står i boken fra 1930 (Med bilde)
Klikk her for å lese ”Fortale til annet bind” med sang om Krøderfjorden

Prestegårdene Olberg og Bjertnes
i Krødsherad

Disse gårde er vel kjente og har i gamle tider vært en stor og vidtstrakt eiendom, med lang strandlinje på østsiden av Krøderfjorden nedenfor Noresund. På disse gårde har prestene i Krødsherad bodd fra den første kristne tid der i bygden, og disse gårder tilhørte kirken. Ved reformasjonen i 1536-årene blev både kirken og disse gårde samt alt annet kirkegods inndratt under kronen, og kaltes ”Beneficert gods” og lagt under Sigdal prestegjeld. Da blev Olberg bosted for den residerende kapellan til dette presteembede, og tillike bosted for presteenker (enkesæte) for Sigdal prestegjeld. Omkring år 1770 fikk den residerende kapellan bosted på gården Bjertnes, og da blev Olberg ene og alene bestod for presteenker og deres barn som hadde bruksrett av gården. 1 gamle tider var det et sådant enkesæte i hvert prestegjeld, ti da var det ikke pengepensjonering til geistlige embedsmenn, og deres etterlatte ektefeller.

I året 1860 blev Olberg enkesæte ophevet og gården solgt til Nils Haugen, og blev da en almindelig privatmanns bondegård; men der har i lang tid vært skysstasjon og inntaksted for reisende folk. Olberg er blitt delt i flere gårder med forskjellige navne og eiere, som har bebygget og opdyrket disse. Gården Bjertnes er fremdeles prestegård i Krødsherad, men der har i de sist forløpne 50 år vært husbrande, så den gamle bebyggelse er nedbrent, men der er opført nye moderne huser. På denne gård er en underfull vannkilde og et tusen-år gammlt eketre, som det er mange sagn og fortellinger om. Vannet i denne kilde hadde i gamle tider lækedoms kraft både for legemlige og åndelige svakheter, og mange reiste dithen for å bli helbredet, som efter sagnene også skjedde. Denne kaltes ”St. Olavs hellige vannkilde”, ti sagnet forteller, at kong Olav den hellige i sin tid hadde vært der og innviet det rindende vann i kilden, til helbredelse for legemlige og åndelige sykdommer for alle dem som søkte derhen. Til denne kilde valfartet mange og drakk av dette vann, og vasket sig på de syke legemsdele av dette vann, og således var lækemiddel for indre og utvendige sykdommer. De besøkende tok også med sig av dette vann, som bruktes til samme formål.

Hallingdals_HistorieII-Side015
Den gamle mester og den gamle prestebolig på Bjertnes.

Dette tusen år gamle eketre (tuntre), sees her på billedet sammen med noen av de gamle huser på gården; men dette tuntre var i gamle tider gårdens og folkets beskytter, og det blev tilbedt og ofret til av dem. I gamle tider var almindelig et tuntre på hver gård, og disse var innviet til å være (vaktmann) beskytter for vedkommende gård, og tillike for folket og kreaturens der, så ingen skade eller sykdom rammet dem. Men folket på gården måtte ofre til disse trær, melk, øl og vin, som de blev oversprøitet med, og overøst ved roten flere gange i året, og i særdeleshet til høitidene.

Presten Jørgen Moe har skrevet et dikt om dette tuntre, som han. kaller: ”Den Gamle Mester”, hvorav her inntas det første vers. Tillike har han skrevet et dikt om ungbirken ved fjorden hvorav her også inntas det første vers.

Hallingdals_HistorieII-Side012Der stander en ek på prestens jord. Hans øie til daglig merke;
Den løfter i sig op over dal og jord, Og strekker grenene sterke.
Den bærer på flere hundrede år; Men frodig den løves vår for vår,
Hver rindende morgenlue — Kun mer ærverdig å skue.

O. s. v. 6 vers.

En ungbirk stander ved fjorden, Og vannspeilet ganske nær.
Hvor stor og smukk den er vorden, De år, jeg har boet her!
Nu løfter den hvide stamme Kronen fra bredden lav;
Men tro dog ei, den vil bramme, Den vet ikke selv derav.

O. s. v 4 vers.

Jørgen Moe. Fotograf ukjent.

Bjertnes var i gamle tider en Gaard, som antagelig af en Eier er blitt Skjænket til Olberg kirke og Præstebolet i Krødsherad. Da den første Matrikulering foretoges i 1667 er anført om Biertnes saaledes: Biertnes, Knud og Gundbiorn skylder till Cronen (Tunge) ½ Lispund, till Holmens Præsteboell 1 Skippund, till Knud Biertnes 14 ½ Lispund, til Ulberig (Olberg) Kierke 1 ½ Lispund, och till Snarums Kierke 3 ½ Lispund. Er tilsammen 2 Skippund.

Udsaar Biug (Bygkorn) 4 ½ Tønde. Føder Hester 2, Kiør 12, Ungfæe 4, Søffuer och Gieder 25. Findes ingen Schouff videre End til Gierdesfang och Huusfornødenhed. Er en Bechequern, haffuer Hommellgaard. Ejendommen strecher sig i et Ferskvand, hvor nogen smaafische undertiden bekommis. Omkring aar 1720 var Biertnes delt i 2 gaarde, med hver sin opsidder og bruger af disse gaarde.

Jens Kraft skriver om Bjertnes omkring aar 1820 saaledes: Skylden var 1 Skippund 19 ½ Lispund, herav var 1 Skippund beneficeret Præstebolet. Bjertnes var Embedsbolig for den residerende Kapellan i Sigdal Prstegjeld, ifølge kongelig Reskript fra omkring aar 1780. Paa denne Gaard udsaaes 7 Tønder Korn, og der fødes 1 Hest, 8 Kuer og 10 Smaafæ. Gaarden har fornøden Skog, men lider af Jordfald og tildels Oversvømmelse. Den anden Bjertnes-gaard bruges af en anden opsidder.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *