Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Risengrynsgrød

Jeg ved ingen grød, som kan være mere forskjellig.  Slig som den til hverdagsmiddag en gang om ugen bruges i mange familier: halvkogt, haard, mager, blaahvid – hu! Og saa den kremgule, myge, fine, fede helligaftensgrød.

Men saa har vi jo ogsaa en mellemting, – lad os først behandle den.

2 timer maa beregnes til kogningstid eller mindst 1 ¾ time. (Er tiden knap, kan man jo ogsaa koge op bare den halve melkemængde først og røre grynene heri. Naar saa dette er godt kogt, kan man koge resten af melken i en anden gryde og senere søie den i det øvrige).

4 liter melk og ¼ kg. Ris er passe forhold. Dette er jo en stor portion, meget mere end til 6 mennesker; men da risengrød er saa prægtig til mange ting (til Omelet, lapper, kold pudding, riskrem o.s.v. er det i regelen fornuftig at koge saa meget, at der blir noget tiovers.

Grynene maa først overskjænkes kogende vand 2 – 3 gange, dels for at vaske dem, dels for at udtrække en syrlighed, ris har jo, som ellers kan bringe melken til at skjære sig.

Naar melken koger, vispes grynene i, sammen med grynene, bringer disse til at svælle snarere, og federe malk, des mindre er som bekjendt ogsaa faren for svidning. Passe salt tilslut. Sukker og kanel, saft og vand til. Godt tyndtøl med sukker i smager forresten ogsaa de fleste.

Til helligaftensgrød kan man enten koge med bare nysilet melk eller tilsætte mere smør. Somme bruger ogsaa lidt stødte mandler i. – Nytaarsaften faar en egen glans for barn og barnlige sjæle, naar man aar efter aar fester med den traditionelle grød med én mandel i. Den, somfaar mandelen, blir den lykkeligste i det nye aar!! 

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *