Hentet fra ”Sagn fra Stjørdalen”
Samlet av Ivar Nilssen Værnesbranden
Utgitt i 1905



Den 19de september var Armfeldts hær kommen til Vold i Skatval. Fortroppen  – væsentlig kavalleri – havde allerede besat gaardene langs veien fra Ytterforbord til Bolkan. Artilleriet havde stort besvær over det trange pas Langsteinen. Det førtes paa flaader du Fættenfjord og kom frem flere dager senere. Leirpladsen var som ovenfor sagt paa Vold. Leiren skal efter sigende ha ligget paa den krumme rygningen, som nu Lars Olsen og Ole Persens gaarde samt meieribygningen ligger paa. Ugeb efter rykkede hovedhæren frem til Øyan og Værnes, skjønt Vollabroen, Præstengbroen og Graabroen var avkastede. Stjørdalselven ble dog denne gang grænsen for fremrykningen, og 2den oktober vendte svenskerne atter tilbage til Vold.

Bønderne ude paa Skatval blev nu let kvit sin ager, sit foder og sine kreaturer, thi istedentfor at avbrænde gaardene lod Armfeldt bygden brandskatte, og det var visselig for manges vedkommende tungt at se sine kreaturer, som ellers ikke var tænkt til slagt, opspist av en hob sultne soldater.

Paa ”Bygmaakeren”, vel 100 meter sydøst for Lars Olsens gaard, tællede man 18 kuvommer en morgen, saa det var ikke smaa slagtninger. Man fandt at fremfærden lignede bjørnens, og ageren fik navn derefter.

En 11 aarig gut, Ivar Mathssen Øster Forbord, laa oppe i Stygdalen i Forbordsfjeldet og passede ev vakker unghest som hans far havde gjemt unna for svenskene. Nisten blev lidt for knap, men paa Øster Forbord var baade ind- og udhusene besat av fiender. Hungeren blev for stærk, og en nat forlader han hesten og søger ned til gaarden. Paa gaarden er alt fremmed, baade folk og heste. Vagtmandskabet stod paa laavebroen. Hældende sig til væggen staar han og blunder. Gutten smøg sig forbi og ind paa laaven. Her finder han en brødsæk; han fylder nistelaup, lommer og toplue med det tørre brød, men end t komme du igjen?

Skildvagten ude paa broen rusker paa sig, ”Bare smaadjur”, tænker han, og blunder atter.
Gutten kom sig frelst du forbi vagten og op i fjeldet; men siden havde han ofte talt om sin dumdristighed og hvor snart bajonetten kunde være sat igjennem ham. Han døde paa sin fædrenegaard vel 92 aar gammel.

Hist og her har fienden taget husmandens ko, men andre voldsomheder og grusomheder er ikke fortalt – ikke engang i nærheden av leirpladsen, hvor efterslægt av den tids Voldsbygger endu lever. Til gjengjæld blev syklinger og efterliggere av de tapre karoliner godt behandlet av Skatvalsbyggerne. Paa ytre Forbord var tre svensker bleven liggende syge; to kom sig og drog avgaarde udpaa høsten. Den tredie blev gaaende vanhelsig udover hele vinteren. Han var den første, som fik tidende om Karl den 12tes fald.

En dag sidst i julen stod svensken og etpar av husets folk ude paa trappen, idet en kraakeflok flyvers krigende hen over husene. Anne – datter av Jakob Ytter Forbord – kom idetsamme springende over tunet.


–    Hører ni hva fogeln sager?, spurgte svensken.
–    Nei.
–     Kungen er skjuten, sager hon.

I oktober trak Armfeldt sig tilbake fra Stjørdalen over Skogn til Værdalen for videre at forsyne sig med madforraad.

I november gjentog han marschen med Trondhjem, men da lagde han veien fra Skognmarkabygden over fjeldet ogBruaasalmindingen, gjennem Forr-bygden, Hegre og Laanke mod byen.

Sognepræsten Johannes Hanssøn Grøn, f. 1681 – d. 1728 – har hin høst 1718 skrevet i kirkebogen:

14de søndag efter trinitatis, 18de september. Ved Lunche ingen gudstjeneste. Samme dag var vi sammen ved Værnes for at holde bøn, da ingen almue kom frem formedelst det fiendtlige indfald.

29de september (mikkelsmesse). Ingen gudstjeneste. Den ganske svenske arme havde rykket hid og laa leiret ved præstegaarden og Øien (Øyan)

16de søndag, 2den oktober vendte svensken atter tilbage til Skatvold sogn igjen paa formiddagen.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *