Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Sagn om Gaarden Lødve

 

Et gammelt Sagn beretter, at Lødve engang har været Præstegaard. En Præst skal nemlig have boet her. Han levede paa den Tid, Vossevangens nuværende Kirke var under Opførelse, altsaa omkring Aarene 1270-80. Præstens Navn maa da have været Hr. Wilhelm, som paa den Tid var Sognepræst til Voss. Han for-rettede i den Tid, Kirken var under Arbeide, Gudstjenesten paa Finne i det ældgamle Finneloft, som endnu er at se. Muligens han dog alene har boet paa Lødve i den Tid, Arbeidet ved Kirken varede, da den Støi og Larm, som Arbeidet voldte, kan have været generende for Præstegaardens Beboere. Hvad Sagnet videre beretter synes dog at tyde paa, at Lødve har været Præstegaard i længere Tid. Der fortælles nemlig, at Præsten havde plantet en Rad med Træer langs Veien, og at der blandt disse Træer fandtes et, som ingen vidste af hvad Sort det var, men som formedelst sit pragtfulde Udseende fik Navn af Guldtræet og gjorde hele Præstegaarden berømt; det var ogsaa det Træ, som gav Guldfierdingen sit Navn.

Præsten paa Lødve havde to Forpagtere, en, som hed Sakris eller Sakarias og en, som hed Einar. En af disse havde en Broder, som levede paa Valberg, en Fjeldstøl, som ligger opimellem Fjeldene, en halv Mil fra Bygden. Denne Mand var en Kjæmpe. Han blev engang buden hjem til sin Broder, Forpagteren paa Lødve, i Julegjæstebud. Han gik paa Ski over Fjeldene og havde en Stav i Haanden, og denne Stav var af Sten. Kommen frem paa Lødves Tun slængte han Staven fra sig, saa den brast i to Stykker; det ene Stykke ligger nu til Trappesten foran et Hus, det andet Stykke, der er 3 Alen langt, ligger fremdeles paa Tunet, men er nu brækket paa Midten; dengang det var helt var det en almindelig Styrkeprøve at løfte det i den ene Ende.

Da Præstens Forpagtere døde, blev de hauglagte, den ene i Sakrishaugen, den anden i Einarhaugen, som endnu kan paavises af Gaardens Folk. Sakrishaugen ligger mellem Jernbanen og Postveien og blev for endel Aar siden udgraven; man fandt en 6 Alen lang Stenkiste i den, hvori laa Ben og endel forrustede Jernsager. Einarhaugen, som laa noget længere oppe, er nu fordetmeste jævnet med Jorden. Her skal man have Pundet en Stridsøkse af Jern.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *