Sagn Om Laanke Kirke

Henten fra:
”SAGN FRA STJØRDALEN FRA EN SVUNNEN TID I OG II”
Av Ivar Nilssen Værnesbranden

Det fortælles, at Laanke sogns gudshus fra først av har staat på Dybvad. Det skal ha staat lidt søndenfor Tomas Olsen øvre Nordhallens gaard; en aker kaldes saaledes for ”Kirkeakeren”, og en bakke nedenfor kaldes endu ”Brækbakken”. Disse to navne minder om, at der engang en kirke staaet.

Ovennæmte Tomas Olsen fortalte mig engang, at for 50 aar siden havde man ved gravning der nede paa ”Kirkeakeren” fundet rester av menneskeben og ligkister.

Forresten havde han for ikke saa længe siden ved udjævning av gaardspladsen fundet en del spænder, der efter en sagkyndigs (K.Rygh) udtalelse hidrørte fra vikingetiden.

Stedet er maaske det ældste og det første bebyggede borte i Leksdalen.

Ja, saa hændte det, at den gamle kirke skulde rives og en ny opføres. Almuen blev ikke enig om, hvor den skulde opføres, somme vilde ha den på Laanke, somme på Dybvaad. De, der holdt paa Dybvaad, den gamle plads, vandt og arbeidet begyndte, men hva skjer?

Det, som om dagen opførtes, blev om natten nedrevet og ført nedover til Laanke, hvor kirken nu staar. Da spetaklet ingen ende tog, saa Dybvadsbyggerne sig nødsaget til at give efter; thi de forstod, at det saa skulde være. Kirken blev altsaa bygget paa gaarden store Laankes grund.

Den gamle kirke nedreves i 1899 og en ny, pen kirke opførtes paa samme sted. Den, som da veg pladsen for en ny, skulde efter sigende være fra 1750; men antagelig var den anden kirke, som stod der efter flytningen fra Dybvad. Tør vi tro dette, er den kirke, som nu staar derden tredie i tallet.