Ståttarkongen

Av fylkeskonservator John Aasum
Hentet fra Årbok for 1973
Nord-Trøndelag Historielag
Redaktør: Gudmund Leren
Steinkjer Trykkeri A.S 1973

I forbindelse med de instrukser som her presenteres kunne det være nyttig å ta for seg litt om bygdevekterstillingen. Riktignok har flere bygdebøker ofret noen ord på fenomenet, og Jon Leirfall har i Bind I, del II: ”Liv og Lagnad i Stjørdalsbygdene” en instruks for bygdevekteren i nedre Stjørdal så sent som i 1870. Henrik Bartnes nevner i sin bok ”Det Gamle Beitstaden” at kommunestyret i 1839 ansatte hele 3 bygdevektere for å erstatte den ene som ba seg fri p.g.a. alderdomssvakhet.

På bakgrunn av dette synes det noe optimistisk av ogndalingene å ansette bare en som i tillegg skulle påta seg skorsteinsfeiingen i bygda. En kan ikke fri seg for den tanke at mannen måtte komme i konfliktsituasjon med hensyn til sine arbeidsplikter om han stod høyt oppe på takpipa og feide og fikk se at fantefølge komme til bygda. Som som skremsel kunne vel feieren ha visse fordeler.

Instruksen for bygdevekteren omfatter ikke direkte den alminnelige plikten om å holde løse hunder bort fra kirkedøra under gudstjeneste. Men han skulle dog møte i god tid ved kirken før gudstjenesten.

Bygdevekterstillinga er en gammal institusjon. Behovet for han oppstod for ca. 400 år siden. Ståttarkonge som han ble kalt kommer fra dansk. – Stodderkonge eller fatigfogd (også fantefogd) var en betjent som fikk til oppgave å renske bygda for omstreifere og utenbygds tiggere. Han ble som regel utvalgt fra bygdas egne fattige, men han måtte være større og sterkere enn de andre.

Omstreiferproblemet finner vi gjenspeilet i diverse lover og åpne kongebrev. Allerede Kristian den 3. kom i 1558 med en lov om forbud mot kramkarer.

Fredrik den 2. var meget bekymret over det tiltagende løsgjengeri og lot utarbeide:

”Forordning og skikk hvorledes betlere og stådere skulde forholdes over hele riket.”

Kristian den 4. fulgte opp sin fars intensjoner og kom i et åpent brev (mai 1589) med forbud at tatere skulle tilstedes her i riket. Lovene og forordningene ble etter hvert mer detaljerte. En kan nevne at ingen fergemann kunne overføre en betler fra en provins til en annen. Ingen bonde skulle huse friske betlere, uføre betlere fikk brev på at de kunne tigge, mens friske ble sendt på straffearbeid.

Bygdevekterstillingen ble alminnelig i midten av 1700-tallet. Institusjonen ble opphevet ved plakat 05.07.1803, men bygdene fikk tillatelse til å engasjere bygdevektere for sin egen del, og i slutten av 1800-tallet forsvant den ut av bildet, og lennsmannsbetjenten overtok det meste av pliktene.
På museene rundt om i fylket kan en treffe på de våpen bygdevekterne brukte. Foruten sabel var oksepeisen det vanlige. Interessant er det å se at man i Beitstaden i 1839 ville ha mer moderne våpen og fikk derfor laget 3 morgenstjerner, en til hver av vekterne. Morgenstjernen er et handvåpen. En finner det ofte avbildet i forbindelse med byvekteren, og da som et ca. 3 alen langt treskaft med en pigget kule i toppen. Men som regel var det bare en kraftig staur med pigger på den tykkeste enden, og gjerne avsluttet med en spydspiss av jern.

Det som beitstøingene regnet for moderne våpen var allerede i bruk omkring 1540 her i Norden, og vanlig til slutten av 1600-tallet, da gikk det ut som handvåpen for hæren.

Et annet våpen som bygdevekteren kunne ha, var en kule i en kjetting. Dette har også vært et gammelt handvåpen som forsvant som krigsvåpen allerede i slutten av 1500 tallet.

Så over til personalia vedrørende Hans Olsen Overreinsplass, som ble ansatt som bygdevekter og skorsteinsfeier i følge instruksen. Han var født 04.02.1788 og sønn av Ole og Ingeborg Fossemenget som senere i 1801 er å finne som husmannsfolk på Overrein – Ole Pedersen husmann med jord, 62 år, kona Ingeborg Olsd. 45 år. Han Olsen Overreinplassen gifter seg 28.10.1820 med Martha Haldorsdatter Brandsegg. Martha var datter av Haldor Rasmussen og Maria Olsdatter og er født 09.04.1794 på Høen, men vi finner foreldrene i 1801 som husmannsfolk på Kjesbu. Haldor er da 60 og kona 50 år.

Hans Olsen og kona hadde i hvert fall 4 barn:
Ingeborg født 1821
Henrik født 1825
Mickael født 1828
Peder født 1833

Henrik Olsen Overreinplass finner vi flytter til Ålesund i 1851. De to yngste Mickael og Peder finner vi i skoleprotokollen, og de er begge blant de beste i sine klasser.

Det en ikke har rukket å undersøke er hvor lenge Hans Olsen var bygdevekter og feier, men en vil se at det som nå følger at pliktene var mange.

FORSLAG TIL EN INSTRUX FOR
BØIGDEVÆGTEREN I SCHEI SOGN

Da husmand Hans Olsøn Overrein Plads efter Ansøgning er af Schei Sogns Almue og Prestegjeldets Bøigdecommission under 1ste Juli 1831 antaget til at forvalte Bøigdevægtertjenesten i bemelte Sogn, lige som og mod særskildt Godtgiørelse at udføre Skorsteensfeiertjeneste sammesteds, hvor meddeles ham herved i begge henseende den fornødne Instrux.

A som Bøigdevægter.

1 st. Post:  
Hver Søndag må han betimelig infinde sig ved kirken når Gudstjeneste holdes, og anmelde sig for Præsten der underretter ham om hva han haver at forette og iagttage der på Stedet.

2d Post:   
Påligger det Bøigdevægteren nøie at påse at ingen omflakkende Finnelapper eller andre fra andre Bøigder omvakter her i Sognet, men strax bringes sådanne ut af Distriktet. Skulde Betlere Præstegieldet tilhørende antræffes, da anmeldes samme for Sognepræsten eller noen anden i Bøigdecommissionens Medlemmer.

3de Post:
Skal han nøie undersøge om der i Sognet omstreifer eller oppholder sig uvedkommende Påliste (snike, liste seg inn) Personer eller hvis passe ansees mistænkelig, og strax anholde og bringe sådanne til Lendsmanden.

4de Post:
Ligeledes er det hans Pligt at opdage om i Bøigden omstripper (Foreldet form for omstreifer) eller opholder sig uberettige Kræmmere eller sådanne som udhøkre Kram og Drikkevarer etc. da strax at anmelde disse til Øvrighedens foranstaltning.

5de Post:
Han pålegges også at anmelde såvell alle løsgiengere – enhver løs og ledig person, der qvalifiserer sig til at være i fast Tjeneste – som og alle de der måtte huuse sådanne – alt under ansvar og Straf.

6de Post:   
Haver at påse om ulovlig Krohold, eller tilvirken af Brændevin og som følge deraf Svære forsamlinger, Slagsmål, ulovlig Kortspill eller andre uordener nogensteds forefindes, dsa strax at anmelde sådant til sine foresatte.

7de Post: 
For at oppfylde de forestående Poster pålagte Pligter må han jevnlig gjøre Omreiser i Sognet og flittig underrette sig om alt foranførte.

8de Post:
Han haver at infinde sig på de steder hvor offentlige foranstaltninger afholdes, såsom på Tingstederne, ved Auktioner etc. og der anmelde sig for vedkommende Øvrighed og efterleve de Odres som at disse måtte være ham givne.

9de Post:
Når han af Foresadte/eller Almuesmænd bliver påkaldt til at udføre ham påliggende Pligter, da skal han ufortøvet og hurtigen infinde sig og iværksette samme.

10de Post:
Han står direkte under Bøigdecommisionenes og Lendsmandens Befaling og efterlever nøiagtig de Ordres de måtte meddele ham. – I Øvrig må han til alle Tider opføre sig ordentlig og være ædruelig – stedse gå frm med Beskedenhedm og ikke anvende Magt eller hård Fremgangsmåde, hvor andre midler måtte være tilstrækkelig – samt opfylde med Nidkiærhed de ham foreskrevne Betingelser, Efterladenhed, Forsømmelse, eller andre (Forgåelser) imod sine pligter vil pådrage ham Straf af Mulkt til Fattigkassen, eller også Afsked.

For denne Tjeneste tilstår ham overenstemmende med hva forhen er ydet Bøigdevægteren her
 i Sognet og som af Øvrigheden er approberet, dog nu lempet efter den nye Matrikkelskyld,
følgende Løn nemlig:

1.    For Gårde fra den minste
skyld indtil 1 Spd.                                              8 Mark god Havre
For Gårde fra 1     spd til 1 ½ spd                    10 Mark god Havre
For Gårde fra 1 ½    spd til 2     spd                 12 Mark god Havre
For Gårde fra 2     spd til 2 ½ spd                    14 Mark god Havre
For Gårde fra 2 ½ spd til 3     spd                    16 Mark god Havre

Også fremdeles for hver fulde halve Skylddaler 2 Mark meere indtil fulde 8 Spdlr. Som Giør 1 Sp. 12 Mark som er det høieste for Sognet. – Denne Told erlegges at Gården hva Enten beboes eller ikke, og indkræves og afhentes at Bøigdevægteren selv ved hvert års Udgang. – I mangel af Mindelig Betaling vil han nyde Øvrighedens assistanse til Indrivelse når han inden april Måneds Udgang det følgende år indgiver sin Restanseliste for det Manglende. –

2. Den fornødne Assistanse såvell med Pågribelse som Transport etc., være til hans pligters Opfyldelse uværderlig ydes ham, når forlanges.

3. Når han retskaffen også opfylder sine Pligter, vil han hvorsomhelst han indfinder sig i sit
Ombuds Ærinde modtages av enhver med Godhed og Velvillie, som er for Sognet nødvendig og agtværdig Mand.
NB. Et halvt års Opsigelse vedtages for begge parter.

b. for Skorsteens Feiertjenesten.

1. I følge den ved Kirkesamlingen på Schei den 29. Januar 1831 tagne Beslutning
Skorsteensfeieren haver 2de Gange årlig at foretage Eftersyn på alle Skorsteene og Kakkelovnsrør i Sognet og at feie samme hos Enhver som måtte ønske det, og skal han tilbyde sin Tjeneste dertil – hvor han såe det giøres nødvendig.

2. Enhver forefunden Feil ved Piber, Røør, Brandmure skal han øieblikkelig giøre
eieren opmærksom på strax at istandsætte, og inden fastsatt kort Tid igien efterse
om Feilen er rettet.

3. For Modvillighed og Forsømmelse i at ville lade feie hvor også i at istandsætte
Forfundne Mangler – haver han strax at giøre Melding til Bestyrelsen for Brandassurance Selskabet, – som efter Omstendighedene enten belegger den Skyldige med mulkt – eller og udelukker en Sådan af Selskabet.

4. Som Godtgiørelse for Feiingen bestemmes:
For en almindelig Kiøkken eller Bryggerhuus Skorstein hver gang det feies    4 sh.
For mindre Skorsteene som hos Huusfolk                                                     4 sh.
For ualmindelig store Skorsteene hver gang                                                   6 sh.
For Kakkelovnsrør                                                                                       2 sh.
NB. Forsvarlig feiet.

5. Er han pligtig mod den så bestemte Godtgiørelse at indføre Feining indtil 4re gange om året hos enhver der måtte forlange samme. Vil han ophøre med denne Tjeste, eller Almuen ikke lenger vil have ham – da Fastsettes et halvt års opsigelse, fra hvilken af Partene –