Internt referansenummer: 14.05.10 – A
Kilde:
Brevet hjem
En samling brev fra norske utvandrere
Samlet og redigert av Per Jevne
(Klikk her for å lese Forordet som er skrevet i boken Brevet hjem)
COPYRIGHT 1975
BY ADRESSEAVISEN A/S
Adresseavisens forlag 1975
ISBN 82-7164-001-1
Klikk her for å gå til Adresseavisens nettutgave

Sver til at Drikke, sver til at Bande

I årene 1876-90 hadde man det største antall utvandrere fra Norge siden sluppen «Restaurationen» la ut fra Stavanger i 1825 med 52 kvekere og Haugianere. I disse årene forlot ialt 226 932 nordmenn landet. Utvandringen gikk ofte i bølger, og positive brev fra Amerika til en bygd her hjemme kunne resultere i masseutvandring. Det samme skjedde når en tilsynelatende velbeslått norsk-amerikaner kom hjem på besøk etter noen år «over there». Men dette brevet fra Anders O. Rian til slektningene i Børsa skapte neppe noen masseutvandring. Brevskriveren var ofte syk og slet hardt for å skaffe seg sitt daglige brød. Han fikk kjenne arbeidsløshet og dårlige lønninger på kroppen. Og i tillegg fikk han også sterkt imot både drikkfeldighet og frikirkelig bevegelse.

Milvaukee,
den 18de Jenuar 1881.

Kjere Wenner.

Da det er allerede mange Dage henrunden siden jeg forlod Eder og da det falt mig i tankerne saa skal jeg sende dem nogle Ord, da jeg husker de bad mig der om og leiligheden tillader sig.

Jeg er nu kommet til Amerika og det var min tanke at naar jeg kom dertil saa skulde det aldt vere Aalreit men Forjeves. Man er jo i Verden vor man kommer hen. Jeg ser jo at jeg er kommen i fra Hjemmet og Udt i Verden og jeg har proberet lidt ogsaa den stunden jeg har veret her. Jeg kan sige at jeg har veret temmelig Uheldig siden jeg kom her til, min for Kjeneste har veret liden og Sygdomstilfelde har ramet mig meget siden jeg kom hertil. Da jeg kom hertil kunde jeg ikke faa noget Skoarbeide saa begynte jeg hos en Bygmester, men det kunde jeg ikke like saa spurte jeg op en Svensk Skomager saa skulde jeg begynde og Arbeide hos ham, og saa var jeg hos han en stund, saa havde han ikke mere Arbeide, saa reiste jeg paa landet, saa var jeg der en stund, saa blev jeg Syg, saa var jeg Syg i 8 Dage, saa blev jeg bra i jen og jeg var paa landet i 5 Uger, saa reiste jeg til Skomageren i jen og var der en stund. Saa blev jeg atter Syg, jeg fik Nærvefeber og da ble jeg haard Syg, jeg har aldrig været saa Syg som jeg var da. Jeg laag Hjemme hos min Broder en Uge og havde Daaktor 4 Gange i huset men blev ikke bedre, saa maate de Sørge og faa mig paa et Sygehus og jeg var der i 4 Uger. Naar jeg havde veret der i 2 Uger saa havde jeg ikke mere smerte.

Saa begynte jeg at føle mig Sulten, men fik lidet at Spise saa jeg sultede nesten den hele Dag. Vi var 9 Syge som laag i det verelse men ingen som jeg kunde tale noget videre med. Uagtet det var en Dansk som jeg kunde tale lidt med.

Da jeg kom i fra Sygehuset begynte jeg at Arbeide hos Skomageren i jen og har haft stedig Arbeid intil nu, men nu har han ikke mere Arbeide, saa jeg vedt ikke vadt jeg skal gaa i gang medt.

Jeg maa riktig sige at jeg liker ikke den Mesteren, han er sver til at Drikke og sver til at Bande og han haalder med Fritenkerne som jeg tror er mange af her i Amerika.

Mange sagde at det ikke var nogen Næringsorg i Amerika, men jeg har ikke veret saa Bekymringsfuld nogensinde før som jeg har veret siden jeg kom her til. Jeg tror det er lige saa meget fattidom i Amerika som nogen anden stes og det kan vere af meget Drikfeldighed.

Da mange kjener gode Penge men en stor del Drikker op aldt vad de Kjener.

Jeg maa rigtig sige jeg er ensom og det kommer vel der af at jeg har ikke noget Selskabsliv. Her er meget Falskhed og Fristelser i mangt og meget dersom man ikke er af en Bestemt Karakter i Ser i Ungdomslivet.

Her er 3 Norske Kirker, 2 slags Luthers og en Methodist Kirke. Her er mange slags Kirker og segter, men dette Fritenkeriet er en bedrøvelse tilstand, synes jeg. Det forekommer mig at det maa være de Falske Profeter da jeg var en gang og hørtte paa dem, men jeg syntes det var en bedrøvelse. De sagde at Jesus ikke var Gussøn og de sagde at vor Herre var saa snild at han ikke ville Fordømme nogen om de jorde aldrig saameget ondt i Verden.

De dage har veret faa som jeg har rigtig befindet mig siden jeg kom her til. Dette Brev skriver jeg felles til hele slegten i Huset. Jeg modtog brev den 3 dennes fra Nils C. Rian. Jeg lovde at skrive til Paul ogsaa, men det skal jeg gjøre siden. De maa hilse han. De maa hilse Din Moder og Broder og ligeledes Petter Tangen og hans Foreldre.

Jeg maa nu til at slutte med min Daarlige skrivelse for denne Gang med en Wenskabelig hilsen til Eder alle sammen som vil have hilsninger fra mig.

ifra mig Anders Rian

min Adresse er Anders O. Rian, Reed St No 545 Milvaukee, Vis. Nort Amerika.

De maa skrive til mig dersom leiligheden tillader sig for Dere eller om Petter Tangen vilde føre mig den ere.