Kilde:
Ukjent boktittel (Omslaget og de første fire sidene mangler)
Av Olaug Løken
Utgitt i Kristiania Den 01.09 1901

Tysk surkaal

Dette er ingenlunde det samme som norsk surkaal. Den tyske ”Surkaalen” er kaal, som ved gjæring har faat en fin, vinsur smag, ikke ved tilsætning af eddike, som vi bruger. Den tyske surkaal er derfor ganske ekstra sund; paa sjøreiser bruges den endog som medicin for sjørbug. De tyske elsker sin surkaal og spiser den i masser – lægger den ned hele ankere fulde om høsten! – Vi norske forstaar os ikke synderlig paa den; men vi burde lære os til det, naar den baade er saa sund og saa billig.

Den behandles saaledes: Friske, faste kaalhoder skjæres op i fine, fine strimler, helst med en kaalhøvl, i mangel deraf med en skarp kniv. En liden smule salt, omtrent 1 teske til 1 stort kaalhode, drysses og blandet med hænderne godt ind i dette, naar det er opskaaret, og det  trykkes saa fast som muligt ned i en stenkrukke (blaa syltekrukke). Hvis man vil lægge større portion, er en tæt halvtønde, som er vasket og udluftet i flere dage, bra. Der dækkes da i bunden og siderne med kaalblade, og derpaa trykkes den finskaarne kaal fast ned. Der maa være saa meget salt, at kaalen ved den nøiagtige blanding blir jævnt fugtig, men ikke mere.

Derpaa lægges en tallerken eller et trælaag over med noget tungt paa, som holder det fastpresset. Det sættes i spiskammeret, som i regelen har passende varme. Er det koldt der, maa det staa paa et lunere sted. Det maa nu staa og gjære en 14 dages tid; da kan den sættes bort paa et kjøligere sted og holde sig i lang tid.

Naar den skal spises, tages saa meget, som man behøver, og det øvrige trykkes godt ned i saften igjen. Skulde der være kommet mug paa denne, maa det omhyggelig skummes af. Er man glad i den syrlige smag, koger man nu kaalen akkurat, som den er. Men hvis man vil have syrligheden saa svag som mulig, skjænker man kogende vand over kaalen og trykker dette godt du. Nogen anden udvanding gaar ikke an.

Den tyske fru L., som er en mester i at lave god mad, siger om surkaal: ”Den blir allerbedst ved at koges i kraften af røget skinke, sller sammen med et stykke røget flæsk. Da behøves ingen andre tilsætninger verken af smør eller krydderier. Kallen tages bare op, naar den er mørkogt, og spises som den er. ”Aa, den er saa deilig!”

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *