Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Uddrag af Biskop Pavels Dagbog

18. Juli 1818.
Paa nogle Formiddagsvisiter nær tilbragte jeg Dagen i Stilhed og Uvirksomhed og kjedede mig ret kapitalt, hvortil her gives god Leilighed. Jersin og hans Kone har ikke ringeste Talent til at være Vert og Vertinde, og man forbauses ved at se i en Præstegaard, hvis Beboer menes at have det største Kald i Stiftet, Savn af huslige Bekvemmeligheder og Ting, der overalt betragtes som henhø-rende til nødvendig Elegants, et Savn, som hos den sparsomme Middelthun idet mindste ikke strakte sig til Bispen. At her saaledes ikke eksisterer en Præsenterbakke, hvorpaa min Kaffe eller Melkevalle bringes mig om Morgenen, at jeg faar en Snes Stykker Sukker i en Overkop, at jeg faar Vaskevand i en Spylkumme, der staar paa en Tallerken, dette og mere vilde jeg ikke støde mig over hos en fattig Mand i et lidet Kald, men her finder jeg det næsten fornærmeligt, og var jeg Biskop Irgens, jamen gik jeg i den gule Sloprok paa Voss. Flottmann er min Trøst udenfor mit Kammer. Han er en behagelig cultiveret Mand, og jeg var tilfreds, jeg kunde faa ham ind til Byen, hvilket ogsaa er hans ønske.

19. Juli.
Jeg kan slet ikke sige, at denne Dag var behageligere end den forrige, hverken i eller udenfor Kirken nød jeg synderlig Glæde. Det eneste gode jeg hørte paa det første Sted var Flottmanns Messe, som er ypperlig. Jersins Prædiken bar endnu mere end Røttings det Flauheds og Sløvheds Præg, Eudeimonismen paatrykte næstforrige Decenniums homiletiske Arbeider, hvor Salzmanns og Adlers Varme fattedes. Den handlede om Bedrageries skadelige Følger, og naar jeg havde inklineret til denne Last, tror jeg ikke den Prædiken kunde afskrekke mig fra at bedrage min Næste Øieblikket efter at jeg havde forladt Kirken. Det var iøvrigt et ganske korrekt Stykke Arbeide.

Ved Gjæstebudet fig vi ingen Fisk, en Skandal, som jeg aldrig glemmer. Vistnok er Laksefiskeriet her endnu ikke begyndt, men naar jeg sad i et saa stort Kald, og min Biskop første Gang besøgte mig, og jeg vidste, Fisk var hans Livret, vilde jeg sendt Ekspresse til Bergen, naar jeg ikke kunde faa den nærmere. Med Skaalerne gik det efter fornøielig gammeldags Skik: «Hr. Biskop, Mad. Flottmann, Hr Pastor, Jfr. Fleischer!» o.s.v. Saa kom Turen til fraværende Koner, ligeledes, ligeledes trukne efter Snorer — intet Hensyn paa Dagen eller mig som Embedsmand eller nogen virkelig interessant Ting.

20. Juli.
Otte Skoleholdere mødte her idag, der var ikke over to jeg synderligen kunde lide. De flestes Udseende og Comportement bar en Raaheds Præg, der karakteriserer Vosserne. Deres Skoledistrikter er alt for store; der er de, som har 180 å 90 Børn at undervise. Derpaa havde jeg lang Konferense med Medhjælperne. Ogsaa disse var helt forskjellige. Jeg fandt iblandt dem fornuftige Mænd, som erkjendte Nødvendigheden i Skolevæsenets Reform, som inderligen ønskede, at der kunde lægges Baand paa det Uvæsen i Gjæstgiverierne, der ligger tæt ved 3 af Præstegjeldets Kirker, og overalt viste, at Orden, Sædelighed og Gudsfrygt alvorligen laa dem paa Hjerte, men der var ogsaa Tværdrivere, som f. Eks. mente, man slet ikke behøvede at lønne Skoleholdere, da Kost og Fritagelse for Kongens tjeneste var nok. En forklagede Flottmann i hans Nærværelse, fordi han havde negtet at komme til et Sygebesøg, men efter de fremførte og tilstaaede Omstændigheder var han angerløs. En anden spurgte mig, ligeledes i Jersins Nærværelse, hvad der kunde forlanges og burde gives for en Brudevielse. Det førte til intet Resultat, da det nok overhovedet erkjendtes, at Præstens Fordringer ei er ulovlige eller ubillige. Den elendige Klokker, en gammel Student, der ser ud som en forsviret Lommeprokurator, klagede over en Bonde, som over¬skraaler hans melodiske Sang, saa han er nærved at gaa fra sine Konsepter — saadant andrager en Kirkesanger for en Biskop.

Flottmann gav idag Middagsselskab og gjorde sin Sognepræst høiligen til Skamme. Ei alene herskeile i hele hans Husvæsen en Proprete, der synes ubekjendt i Sognepræstens Bolig, men ogsaa i Beværtningen havde han taget Hensyn paa, at han havde indbudt sin Biskop og ikke en gammel Kammerat, som tilfældigvis kom reisende og maatte tage det som det faldt. Han havde blandt andet besørget Laks kjøbt paa Bolstadøren, hvor Jersin ogsaa kunde faat. Det var et anstændigt Gilde, godt i alle Maader. — Der fortaltes adskillige fæle Mordhistorier fra denne frygtelige Bygd, hvoriblandt den nyeste, at en Mand, der levede i maadelig Forstaaelse med sin Fader og Uvenskab med sin Broder, med et er forsvunden. Man maa anse en af dem for hans Morder, men intet kan bevises. Her skal gaa flere Mænd i dette Sogn, om hvilke det er upaatvileligt, kun ei juridisk bevisligt, at de har myrdet et eller flere Mennesker.

21 de Juli.
Jeg har ikke med den Misfornøielse forladt noget af de 17 Steder, hvor jeg hittil har visiteret, som Vos, hvor jeg to gange har været modtaget som reisende Privatmand med en Gjæstfrihed, jeg nu som visiterende Biskop maatte savne, hvis Sognepræst har logeret i mit Hus i Kristiania. Manden maa jeg tildels undskylde, men Konen er jeg vred paa. Ogsaa min Johannes blev trakteret som en vossisk Gaardskarl og ikke som en Bispetjener.