Henten fra:


”SAGN FRA STJØRDALEN FRA EN SVUNNEN TID I OG II” Av Ivar Nilssen Værnesbranden


I begynnelsen av 1800-talet streifede et berygtet kvindemenneske ved navn Jodda eller ”Værg-jaaddaa” omkring her i bygdene. Saa kaldtes hun fordi man trodde , at hun til sine tider kunde ta ulveham paa sig og farte omkring i skog og mark som ”værg”.

En ”kaill”, svarende til vor tids luffere, kaldte man ”Værg-kaill’n”, fordi man ogsaa troede han var halvt ”værg” og halvt menneske, vankede meget i Stjørdalen paa samme tid. Når han var inde hos folk, holdt han stadig den ene haand for munden, og fik han mad, stillede han sig slig, at ingen fik se ham i ansigtet mens han spiste. Stundom pleide han at sige:

–    Det er saa mange bække; men jeg kan aldrig faa mig en draabe vand.

”Varg-Jaaddaa” havde, ligesom en senere omvankede person – skomager Fredrik Rasmus, – faste steder hvor hun tog ind, og et saadant var ”Garderstuen” ude på Gjevingaasen. Saa kaldtes denne stue, fordi dens forrige eier havede været med i den berømte garde i kongens Kjøbenhavn. Den mand, som nu boede der, var ugift og aldeles alene. Veien over Gjevingaasen gikk i de tider forbi ”Gardestuen”, som laa næsten op under aasen. Veien er styg, og jeg kan godt tænke mig til, at mngen mørk gjerning, som aldrig er kommet for dagen, kan være udført et eller andet sted paa den gamle vei, som gikk over ”Aasplassen”.

I de dage og helt til slutningen av otti-aarene blev posten kjørt landveien fra Trondheim til Levanger. Fra Haugan i Strinden blev den kjørt til nærmeste skydsskifte Sandfærhus i Stjørdalen.

En mørk og regnfuld høstaften kom to kvindfolk over aasen fra Hommelvik og tog ind i ”Gardestuen”. Den ene var en gammel kvinde og ingen anden end Varg-Jaaddaa, den andre var en ung, vakker kvinde, en datter av Jodda. Gardestuen var stængt. Varg-Jaaddaa bankede paa og en høi mandsskikkelse viste sig i døren.

–    Gud signe dig og godkveld! Siger Jaaddaa.
–    Godkveld igjen, siger manden, er du ude i slig veir Jaaddaa?
–    Ja, og jeg frygter for, at det er den sidste aften jer er ude; thi jeg kjender mig saa laak, siger Jaaddaa.

Begge fulgte ham ind. I stuen saa det usselt du. Bohavet bestod av to gamle stoler og en gammel seng fuld av halm og filler og bnorte i en krog stod to gjeder bundne i Væggen. Et lidet bord, hvorpaa et talglys stod og brændte  næsten spøgelsesagtigt, fandtes ogsaa. Straks Jaaddaa kom ind begyndte hun at læse nogle bønner og gjorde endel underlige tegn til sin ledsagerinde. Denne hjelap hende op i sengen og Jaaddaa faldt i søvn. Borte i gruen sad  manden og røgte sin pibe. Ganske hurtig reiste han sig og ilede du av døren. Ude er det mørkt og regnen slaar i marken.

Fra Hommelvik kom en ensom veskjøtt. I den mørke aften blev han overfaldt og røvet og ingen vidste mer om ham. Da det lir du paa natten, kommer manden igjen. Jaaddaa vaagner.

–    Skulde du ikke lade denne uskyldige faa slippe frem til Stjørdalen heller? Siger hund til manden.
Han svarer ikke.

–    Husker du, siger hun, en mørk høstkveld for mange aar siden? En stakkels, troskyldig ”veskjøtte” ver den aften inde paa Oppigaard, Hommelvik og fortalte, at han skulde gaa til Stjørdalen; men ved du ikke, at han aldrig kom did?

Mer fik hun ikke sagt. Hendes øine lukkede sig til den evige søvn.

I natstillheden hørtes posthornets skingrende lyd og melodien ”Vor Gud han er saa fast en borg”, lød høitidelig i den mørke nat. Skydsgutten eller rettere sagt postdrengen, som da kjørte fra Haugan til Hell, skal ha sagt, at han den kvelden syntes det spøgte i ”Gardestuen”.

I stuen sov ”Varg-Jaaddaa” den evige søvn, og den unge kvinde strøg om natten du med sit barn, og hvor hun blev av, ved ingen.

Med tiden blev veien forbi ”Gardestuen” – antagelig i 1834, eller 1835 sløifet, og en ny, mer let, anlagt længere nede. Den gamle vei, som nu næsten er bevokset av løvkjær, ligger som et minde fra en længst svunden tid, da man ikke tog det saa nøie, verken i den ene eller anden retning.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *