Internt referansenummer: 31.08.2011 – BOK
Kilde:
MAGRE VILKÅR – FRÅ GRENSEBYGDER OG FINNSKOGER
Haakon Garaasen
OLAF NORLI
OSLO 1924
Andre samlinga

Veier og fremkomst – Gå tryg

Frå tida kring 1780. Utdrag av „Beskrivelse over Trysild preestegkeld i Aggershuus stift i Norge forfattet af stedets prest Axel Christian Smith i året 1784″.


Gå på tryg. Ikke altid kan man på disse veie behjælpe sig med heste; heller ikke altid med hestene, blot forsynede med de redskaber som bruges i andre præstegjeld. Er ikke sneen altfor høi, og ere vinterveiene nogenlunde hårde og tiltrådte, lader det sig nok gjøre at komme frem til høiladerne med hest og slæde. Men rækker sneen til 6 quart eller 2 alen, som ikke ei ualmindeligt, ere både heste og karle udsatte for den største besværlighed på disse veie, især de arme hester, der ligesom skal svømme gjennem et snehav med de tunge læs, hvortil de ere spændte. Karlen har og visselig sit arbeide, som skal styre både hest og læs, hvilket volder ikke liden rykken, sliden og løften; dog, man kommer frem, det går som det kan. Men hvorledes skal man bære sig ad når sneen er nær ved at gå karlen over hovedet? Dette indtræffer almindeligst silde ud på vinteren, når den heele tid igjennem det ene sneveir er kommet efter det andet, og sneen er så løs at karlen — end sige hesten — vil synke til bunds, og når ingen vei den hele vinter haver været opslået og befaret til de lader og steder, hvorfra høiet skal hentes. Her går det visselig underlig til: et sælsomt syn for mange endog i vort eget land; men endnu mere sælsomt for vore danske brødre, som aldriig haver seet vort Norges bjergfulde egne. Her vil andet til for hestene end at være vel beskoede. Man binder til deres fødder firkantede brætter af 11/2quart på hver side. Disse firkantede brætter gjøres af bræder af sædvanlig tykkelse. På de to sider av brættets øvre deel slåes to småe splinter. På de andre sider, tvert over for, gjøres vidier, een på hver side. Midt på brættet imellem disse klamrer og vidier, stiller man hestens fod, som således ved en anden vidde bindes til de to vidier, der i skikkelse af tyende småe buer ere heftede ti1 brættet. Disse slags skoe (hestetryger kaldede) volde at hesten, skjøndt han betræder den høie snee, ikke synker dybere end han jo nogenledes kan komme afsted, allerhelst dersom sneen er vel sammensynket. De heste, som ere vante til bruget af disse tryger, gåe ganske mageligt afsted med dem, ja endog iblandt kunne være istand til at trave, da de så vel vide at gjøre et kast med benene, så ikke brættet på den ene fod skal støde til eller hefte sig ved nogen af de andre. Men have hestene tilforn aldrig forsøgt denne egne skoening, komme de ingen vei; men idelig snuble nu til en, nu til en anden side. Dog blive de snart vante dertil, og måe vænnes; thi fremkomsten vilde ellers mangen en gang være umulig. Man har et ubedrageligt mærke på, når det lader sig gjøre at hesten kan komme frem ved hjælp af disse tryger: når karlen kan gåe jævnsides på sneen uden at synke altfor dybt; thi så dybt karlen træder på sine skoe, så dybt synker og hesten med trygene på foden; og, træder ikke karlen dybere end en halv alen, er fremkomsten ikke umuelig. I andet fald bliver he-stehjælpen unyttig og man måe finde veien til høeladerne eller vinterhæskjerne ved hjælp af skier og skiekjelke, som jeg siden skal vise; thi jeg må først fortælle at der er og et slags tryger som bruges af mennesker.

Disse tryger have en anden dannelse end hestenes. De ere omtrent en halv alen i gjennemsnit, og gjøres af vidier. Først bindes vidierne sammen til en ring; derefter gjøres dobbelte tværbånd, gjennemsnittede over hinanden, så at der inden i ringen bliver dannede småe ruder. På den øverste side ere to vidier bundne til trygen i småe buer, ligesom på hestenes, hvorved mennesket — thi både mands- og quindespersoner nødes til i tilfælde at bruge dem — binder disse redskaber til sine fødder og således findes den vei fremkommelig, som mennesket uden hjælp at dem måtte holde sig tilbage fra. Man betjener sig mest af disse tryger når man skal gåe her og der hen i den øde skov på hugst eller andet arbeide; thi i skoven er sneen i almindelighed både høi og løs, og man måtte derfor, uden disse redskaber, synke til bunds og blive stående ubevægelig i sneen. Lad være at folketrygerne ere noget større end de andre, ere de dog lettere at bære. De vilde og være ligeså ubrugelige for hestene, som hestenes tryger for menneskene.


Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.