Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

Voss og Vosserne

(Efter Tønsberg: «Norske Nasjonaldragter»).

Voss er det mest befolkede Præstegjeld i hele Bergens Stift og har rige Næringskilder, skjønt det, som beliggende inde i Landet, ikke har Adgang til det fordelagtige Fiskeri, som drives paa de vestlige Kyster. Voss er nemlig en frugtbar Kornbygd, der idethele har megen Lighed med Østlandet. Præstegjeldet gjennemstrømmes af Vosseelven, der dannes af tyende Hovedarme og er det største Vasdrag i det vestenfjeldske Norge. Den danner Vangsvandet, ved hvis Bredder de smukkeste og rigeste Gaarde ligger omspredte. Her er den udmærket smukke Vossevangens Almending med Thingstedets bekjendte «Skrumpestue», inder hvis Vægge der har vanket mange blodige Pander. Vosserne har ikke vanslægtet fra sine tapre og haardføre Forfædre, der kjæmpede mod Frithjof i Sogn, men siden hjalp hans Søn Hunthjof til at erobre Thelemarken; de var med paa den rogalandske Kong Halfs Snekker og kappedes om at springe overbord for at lette det synkende Skibe; de mødte paa Vangen med sine Økser for at værge sig mod Olaf den Hellige, da han vilde kristne dem; de jagede Sverre op igjennem Sverrestien, fem Fjerdinger ovenfor Vangen; under de borgerlige Uroligheder var de jevnligen med i Dysten; de i Forening med sine Naboer Haringerne forlangte at gaa foran og anføre Tropperne mod Hedvig Holmens Skanse under Marstrands Beleiring i Aaret 1677. De tog Skansen, men hele Kompagniet blev liggende igjen paa Valpladsen, med Undtagelse af Løitnanten og Timanden. Ogsaa i den sidste Krig mod Sverige i 1814 lagde de en dødsforagtende Tapperhed for Dagen, som vakte Karl Johans Forbauselse. Det heder derfor endnu blandt gamle Soldater paa Østlandet, at Trønderne, Bergenhusingerne og især Vossingerne lod sig skyde ned som Fluer. Den som har siddet med Vosserne om det ophakkede Bord i «Skrumpestuen» og seet dem med bare Næver slaa dybe Huller i det, seet dem i Forberedelse til Kamp at kaste Halsklud og Yderklæder og i uvilkaarlige majestætiske Stillinger udfolde de ligesaa smukke som herkuliske Former; den som endelig efter en Kamp, der ikke kavde sit Udspring fra lav Ondskab, men fra Ærgjerrighed, har seet dem række hinanden Haand og vaske hinandens Saar med Brændevin, — han maa sikkerlig udbryde: «Hvilke ægte Sønner af de malmstærke Fædre, som paa Normannernes Tid satte Europa i Skræk». Derfor er ogsaa Vosserne viden om bekjendte.