Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

Voss Størrelse og Inddeling i ældre Tider

(Efter Jakob Aalls Alrune til Snorre Sturlasons Norske Kongesagaer.)

Vors (Vaurs,Vørs), nu Voss, der udgjorde en af Hordafylkets Fjerdinger, bestod fordum af Vinja (Vinje) Sogn eller Holabygd, Vangs, Ævanga eller Æfvanga (Evanger) og Stafnæs (nu Stamnæs) Sogne, samt den Strækning af Haus og Brunvika (Brudviks) Sogne, som er beliggende paa den søndre og østre Side af Østrar-Fjordr (Osterfjord), en Del af de Gamles Straumahvarf. Til Vors hørte saaledes Thulunæs (nu Thunæs), hvorfra Lodmund hiin Gamle og hans Fostbroder Biolf udvandrede til Island. Voss, som nu er næsten ganske afsondret fra Søen, idet at Distriktet kun ved Bolstadfiorden staar i Forbindelse dermed, havde altsaa fordum en Kyststrækning af omtrent 4 Mile. Den nuværende nordligste Del af Voss, Vossestranden eller Opheims Sogn paa Sygnastrønd,
udgjorde lige til 1773 en Del af Sogn. Det egentlige Voss eller Vangens Sogn var, ligesom Romsdalen, inddelt i Ottinger, nemlig i : 1. Dyrvinjardals (nu Dyrvedals), 2. Strindar eller Gullfjordungs (Gulqerdings), 3. Viki eller Vikjar (Viger), 4. Barladals eller Bardadals (Bordals), 5. Brynar eller Kvisla’ (Kvitler), 6. Bøar (Bøer), 7. Vinjar og 8. Borgstranda (Borstrands) Ottinger. — Voss udgjorde i det 14de Aarhundrede et Syssel. Indbyggeme kaldtes Vorsar eller Vørsar.

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *