Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forodet

 

Vossevangen og Vosserne i 1884

(Efter «Vossebladet» og «Bergens Tidende»).

 

Vossevangen begynder nu alt mere og mere at faa et bymæssigt Udseende. Der bygges og bygges fort væk. I Løbet af de sidste 3 — 4 Aar er der saaledes paa Vangen og i dens umiddelbare Nærhed opført ikke mindre end 18 å 20 Vaaningshuse i alle Byggekunstens Former og i alle Størrelser lige fra smaa Paladser med Verandaer og Fløie helt ned til Britha Grimestads lille underjordiske Salon. Flere større Bygninger er desuden endnu under Opførelse, og mange ældre Huse har faget større Til- eller Paabygninger. Det ser saaledes ud til at gaa fremad næsten paa amerikansk Maner. Nu staar Hestestaldene igjen. Bare det nu ogsaa kunde lykkes at faa Forholdet med Hensyn til disse snarlig ordnet, saa at denne afskyelige Staldgruppe ikke længer staar som en mørk Plet i det ellers saa lyse Billede.

Den ene nye og komfortable Husebygning dukker op efter den anden; alt ser rigt og gildt ud, naar undtages nogle faa gamle Smaahuse, der staar som Minder fra fordums Dage, og saa midt mellem dette nye har vi jo den gamle Stenkirke med sit af Tjære sorte Trætaarn.

Vangen er bleven svært bymæssig af Udseende i de senere Aar, og især erterat Jernbanen kom istand er der skeet store Fremskridt med Hensyn til Bebyggelse og Folkemængde. Her har vi Hoteller og Hotelværter, Kramboder og Handelsmænd, Haandværkere af ethvert Slags, Doktorer for Mennesker og Doktorer for Dyr, Sorenskriver, Sagførere i Hobetal, Agronomer, kort sagt, en Mængde af alle Slags Forretningsdrivende. Og Vossevangen er fristende nok med sin smukke Beliggenhed-og herlige Omgivelser, saa man bør ikke undres over, at Folk her slaar sig til Ro. Mon tro ikke Vangen med Tiden bliver en By? Jeg kommer til at tænke paa de opvoksende Fabrikbyer i Amerika.

Paa Vossevangen vil man, muligens til sin Skuffelse, kun Tinde et Minimum af ægte vossisk Levevis, vossiske Sæder og Stel idetheletaget, saaledes som det endnu lever og arter sig ude «paa Bygden».

Vangen er for Voss «Kulturens Sæde» og ikke «Nasjonalitetens». Det gamle finder man ikke igjen inde blandt de toetages Hotelbygninger, blandt travle Forretningsmænd og Reisende. Af og til kan man dog være saa heldig selv midt i denne moderne Tummel at rage paa en rigtig Type af en Vossekjærring med det forunderlige barske, men febrilske Væsen, den summende Næselyd i Talen og flere saadanne Eiendommeligheder, og man mærker straks, at det ikke passer sammen med Omgivelserne; trods det, at det gamle paa, Voss som andetsteds har fundet en langsom Død formedelst den nye Tids kultiverede Livs Indtrængen, vil man dog endnu der, mere end noget andetsteds her paa Vestlandet, finde Levninger af et Folkeliv, der havde Hjem hos os for 100 Aar tilbage.

Vosserne er kjække og kraftige Folk og i høi Grad i Besiddelse af det eiendommelige kvikke Væsen, der altid udmærker Fjeldbonden. Flegmatisk Rolighed har ikke fundet sit Hjem blandt Vosserne, hellere finder man, at det varmt febrilsk rullende Blod har fundet Udslag i en hidsig og tildels brutal Fremfærd.

Man siger, at Kniven sidder løst i Sliren hos Hallingdølen, men den samme Sætning kunde vist ogsaa gjælde om Vosserne. Dog skal det til deres Ære være sagt, at den barbariske Vildhed, som altid har været lagt Vosserne til Last, og det ikke uden Grund, dog i den senere Tid har veltet tilside for en humanere og mere menneskelig Fremfærd. Oplysningens Indtrængen har gjort, at det ikke længer er paa Moden ved enhver Anledning at yppe Trætte og bruge Kniven paa sin Næste. At der selv i vore Dage vokser op en og anden af den gamle Skole, og som hverken skyr Ild eller Vand, det skal jo ikke undre os, alt saa længe vi ved «det jo har ligget i Blodet»

Del på sosiale medier

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *