Internt referansenummer: 14.10.2013 – BOK
Kilde:
Natur Folkeliv og Folketro paa Voss  og Vossestranden,
Belyst ved Natur- og Folkelivsskildringer, Eventyr, Sagn Fortællinger o.s.v.
fra ældre og nyere Tid
Samlet og utgivet af:
Th. S. Haukenæs
Fjerde del
Voss
Hardanger.
Udgiverens Forlag
1887
Klikk her for å lese mer om Thrond Sjursen Haukenæs
Klikk her for å lese Forordet

Vossevangens Kirke

(Af Biskop J. Neumann, 1825)

 

Vossevangen med Voss kirke.
Blyanttegning av Hans Gude datert 1843.

Da vi vare komne Skjærven forbi, mødte os en høitidelig Graneskov, den første jeg har seet i Bergens Stift, og meraske den eneste her i Stiftet. Mange kjære Erindringer om Østlandet oplivedes i dette Øieblik for mig, og Billederne holdt sig vedlige, jo dybere jeg kom ind paa det virkelig skjønne Voss, der har meget af Østlandets Blidhed forenet med Vestlandets kraftige Natur. Landet var jævnt. Tykbygden aabnede sig med sine grønne deilige Lier og det mægtige Lønehorgen i Baggrunden, med Snefonder lige mod sin Top. Naar man kommer til Gaarden Bryn, hvor man faar Vossevangens Kirke at se, da udfolder sig et Landskab, som jeg vilde kalde schveisersk, om dette Navn skulde for mangen en have større Betydning end norsk. Forgrunden nede i Dalen udgjør en skjøn Furuskov, Mellemgrunden dannes af det deilige Vangens Vand med dets tætbebyggede Lier, og i Baggrunden staa Snefjeldene trint omkring. Man kan neppe se noget smukkere.To Elve, som løbe ned i Vandet, danne oppe i Dalen en stor Ø, bevokset med Furuer.

Vangens Kirke er den største i Stiftet, men den mangler Ullensvangs Kirkes skjønne Portal og den høie Loftshvælving i Kvindherreds Hovedkirke. Altertavlen er godt malet, og ligesaa Miltzow og hans Hustruers Portrætter. Den gamle skjønne Alterkalk er der endnu, hvis Indskrift hos Miltzow læses saaledes: Ego frato Nicolaus Johannes feci hunc Galiceni fieri anni Dni MVX. in die Sancti georige mas. Istedgbr mas bør læses martyras, thi der staar mris, og saa kommer en bedre Mening ud. Indcisjonerne paa denne Kalk er meget smukke. Ved Siden af Alteret er en Lem, under hvilken en Trappe fører ned i en Kjælder. Man skulde tro det var en Begravelse; men i det ene Hjørne af denne Kjælder fin-der man en liden Grue, og paa samme endnu en slukt Brand. Sagnet gaar, at Olaf Torkildsen, den sidste katholske Biskop i Bergen, da han maatte forlade sin Post der, og maaske var under Forfølgelse, er flyttet til Voss, der var hans Præsteembede, og har i Førstningen skjult sig i denne Kjælder og der hemmeligen holdt en Tid lang sin Husholdning. Siden flyttede han til Gaarden Dukstad, som ligger ved Lønevandet, og der døde han 1533. At han imidlertid har fungeret som Biskop i Bergen, idetmindste indtil 1530, sees af et Pergamentsbrev, som er skrevet paa Bispegaarden, og hvori han kalder sig «Biskop i Bergen.» Man har endnu et andet Brev af samme Olaf, dateret Bergen 1529, paa Silledag (den 8de Juli), i hvilket han erkjender, at Elling Arnesen og hans Søn Amund Ellingsen haver ham baadelig, redelig og klarlig fornøiet for et Mord, som Amund havde begaaet paa en Gunild Thomasdatter. Naar ellers Mag. Absalon Pedersen kalder denne Biskop barathrum avaritiæ unicum, saa synes der at være meget, som stadfæster denne haarde Dom, og dette blandt andet, at han plyn¬drede Kirkens hele Blytag, men blev nok inden sin Død ikke færdig med Koret, thi over dette ligger Blyet endnu. Et Brev fra Kong Magnus Haakonsen, dateret Bergen 1271, i hans Regjerings niende Aar, viser, at da gik Befaling ud til at bygge Vangens Kirke, som den nu er, af Sten, og kaldtes den St. Michels Kirken. Den er 163 Fod lang og 36 Fod bred indeni. Høiden er ogsaa 36 Fod, men til Taarnspidsen er 102 Fod. Den ligger 148 Fod over Havet. Før 1270 har her, som Kong Magnus’s Brev viser, været en Trækirke; og førend Trækirken blev opført har formodentlig det gamle Stenkors, som staar paa Sletten, 400 Alen i Sydvest fra Kirken, været de første kristne Vossers Sanctuarium. Det er 3 Alen høit over Jorden, 1 1/2 Alen over Armene, 1/2 Alen bredt og 4 Tommer tykt.