Bildet er hentet fra boken «Norge fremstillet i tegninger» utgitt i 1848.

Den som erindrer Christianias Utseende for en tyve, tredive Aar tilbage, vil have ondt ved at kjende sig igjen i vor gode Stad. Hiin Tids ud over Gaderne ludende, bruunröde Træhuse ere forsvundne tilligemed mangehaande Karrikatirer af Borgermænd, og med dem det Stilleben som da herskede. Paa Steder, hvor Jægeren i hiin Tid fældede Snepper og Krikænder, har der reist sig hele Gader, hvori den större Byes Larm og Liv og Travelhed hersker. Men inden andre tredive Aar ville Forandringerne vistnok være endu större og mere iöinefaldende; thi endu er Hovedstaden i sin Bliven: Kalkgruus og Stene af nedbrudte Rönner fyger os om Örene overalt; hvor vi vende os hen höres Lyden af Muurske og Hammer. Man har lært at vurdere Rummet og et architektonisk Ydre, og mellom den ældre Tids dvergagtige, uanseelige Huse, h’ver sig nu den ene Bygning större og smukkere end den andre.

Fra Höiden av Egeberg seer man Chrisitania næsten i Fugleperspektiv: Dypt nede ligger Fjorden og Byen og densa Omegnsom paa et Landkort.Den udbreder sig vidt og bredt til alle Sider, idet den slutter sig til Forstædernes Dynger af Hytter og Smaahuse. De mest iöinefaldende Gjenstande i dette Chaos ag Tage og Piber og Huse ere de afskyelige Söboder, den koldede Kirke, nogle store nyere Bygninger samt Slottet og Observatoriet, der trone over det Hele; de mest maleriske ere gamle Akershuus, Bygningerne i Nærheden af Revieret og Brænderiernes höie Damppiber med deres sorte Rögkolonner. Rundt om Byen höiner Terraniet sig op imod Aaserne, bedækket med Landsteder og Gaarde, af hvilke faa udmærke sig ved en noblere Architektur og rige Haveanlæg. Naturen har imidlertid gjort uendelig meget for Omgivelserne af Christiania: Man betræder neppe nogen af de höiere Punkter i Byens Omegn, uden at der aabner sig smilende Vuer og en Mængde af maleriske Situationer. Yndigst synes de at være i Vestbygden, hvor en yppigere Lövvegetation lægger sin Friskhed ind i Landskabet. Overalt har man der for Öie Fjorden med dens Öer, med dens pittoreske Odder og Halvöer brudte Linier; og om det Hele lægger sig som en fjern Ramme Asker- og Bærumsaaserne, der i steile Styrtninger og fine bölgeformige Linier h’ve sig op over hverandre.

Vort prospekt er taget fra Foden ag Egeberg; Slottet har her endu ei faat sin nye flade Tag, og over de yndige vestlige Egne ruger, som saa ofte er Tilfælde, den graae Taage.